”Jeg har mistet al tro på systemet”.
Det er en oprørt Sigvald Jensen, der gør status over de erfaringer, han og den tidligere kollega Elsebeth Hansen har indsamlet, siden de for to år siden gik til Finanstilsynet. Her fortalte de om, hvad der foregik af ulovligheder og fiksfakserier på deres tidligere arbejdsplads, Andelskassen J.A.K.
Whistleblower-ordning
I 2015 anbefalede et regeringsudvalg øget brug af whistleblower-ordninger, og flere kommuner og regioner er igang.
Hele historien blev bragt i Magasinet Finans i oktober sidste år, og de to fik umiddelbart derefter en stribe positive tilkendegivelser fra omgivelserne. Det gav dem et forstærket håb om, at der ville ske noget i sagen. Både i forhold til de konkrete ulovligheder, de har påpeget, og – for dem vigtigere – at det ville føre til opstramning af lovgivning og tilsyn, så noget lignende ikke kan gentage sig. Samt at der bliver sikret bedre forhold for mennesker, der vælger at stå frem med viden om ulovligheder.
Sigvald Jensen, som ad flere omgange var projektansat i Andelskassen J.A.K., føler sig overbevist om, at sagen har forringet hans muligheder for at få nyt arbejde:
”Jeg har søgt mange job siden, som jeg har været 100 procent kvalificeret til. Desværre får jeg altid standardsvar tilbage om, at jeg vil blive kontaktet – og næste gang jeg hører fra arbejdsgiverne, er det med et: ’Desværre, stillingen er besat til anden side’. Man kan ikke engang sige, at jeg er sat på udskiftningsbænken, jeg er helt nede i omklædningsrummet”, siger den 57-årige, der tidligere har arbejdet i blandt andet Danske Bank.
”I sagens natur kan jeg ikke bevise, at det udelukkende er på grund af sagen, at jeg får det ene afslag oven i det andet. Måske spiller min alder også ind. Men jeg er sikker på, at det ikke styrker mit cv at være whistleblower”.
Han fortæller, at han af en bankrådgiver for nylig fik en reaktion, som signalerede: ”Hvorfor ville du dog sætte dit gode job på spil for at afsløre det?” Det gør Sigvald Jensen forstemt:
”I disse tider er jeg bange for, at der spreder sig en holdning i sektoren i retning af, at man skal passe på sit job og holde snuden for sig selv, selv om man er vidne til tvivlsom praksis og ulovligheder. Derfor synes jeg, at det er enormt vigtigt, at forholdene bliver bedret for whistleblowere, så det klart signaleres, at det er en samfundsgavnlig handling. Det kan blandt andet gøres ved at gøre det lettere at få erstatning, hvis det viser sig umuligt at få job efterfølgende – også hvis man går psykisk ned”.
Han understreger, at han som sådan ikke er specielt optaget af, at han selv får erstatning. Langt mere vægt lægger han på, at der sker noget lovgivningsmæssigt.
”Sagen fra J.A.K. illustrerer, at der er et kolossalt behov for at forbedre lovgivningen og mulighederne for erstatning. Som det er nu, har du udsigt til at få typisk 9-12 måneders løn – hvis du altså kan bevise, at du er fyret på grund af whistleblowing”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.
Det kan i sagens natur være meget vanskeligt at dokumentere, konstaterer næstformanden.
”Og sat op mod at man risikerer at blive miskrediteret og miste sin jobmuligheder, er der ikke mange, der har lyst til at melde sig på banen. Så mange helte er der ikke iblandt os, at vi som samfund skal regne med, at det er forhold, der får folk til at anmelde ulovligheder.”
Finansforbundets jurister har undersøgt mulighederne for erstatning i J.A.K.-sagen, men der synes ikke at være udsigt til, at det lykkes.
”Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende, og vi vil fortsat arbejde for at få forbedret forholdene for whistleblowere. Desværre har vi ikke en tryllestav at svinge, det er en langvarig proces,” siger Michael Budolfsen.
I øjeblikket arbejdes der i EU-regi på at ensrette lovgivningen omkring whistleblowere, og i den proces vil Finansforbundet atter argumentere for bedre beskyttelse af whistlebloweres anonymitet og bedre mulighed for erstatning.
”Hvis der var blevet blæst i fløjten i tide rundtom i verden, var finanskrisen formentlig aldrig opstået, og whistleblowere kan også afværge kriser og skandaler i andre virksomheder. Men nu hvor finanskrisen er overstået, er det, som om politikerne har mistet interessen for de muligheder, der er for at hindre en ny i at opstå. De holder skåltaler om, at vi har en whistleblowerordning i finanssektoren – men når den ikke fungerer, må der rettes op på skævhederne.”
