Lungekræft er den hyppigste kræftsygdom i Danmark, og de fleste, der får lungekræft, dør af sygdommen. Det er den triste virkelighed.
Men der er også noget at glæde sig over, for siden årtusindeskiftet er overlevelsen gået markant i vejret.
Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og Cancerregistret viser, at langt flere kvinder er i live fem år efter, de fik diagnosen lungekræft. Femårsoverlevelsen er steget fra 10 procent i 2002-2004 til 35 procent i 2020-2022.
For mændene gælder, at mens 8 pct. var i live fem år efter en lungekræftdiagnose i 2002-2004, var tallet steget til 27 pct. i 2020-2022. Tallene er netop offentliggjort i den nye publikation ’Kræft i Danmark 2024’.
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker kalder udviklingen inden for lungekræft ”en af de største succeshistorier på kræftområdet i nyere tid”.
"Vi skal kun 20 år tilbage, før det blot var 1 ud 10 kvinder, der levede fem år efter at have fået stillet diagnosen lungekræft. Så der er tale om en markant fremgang," siger han.
Overlæge Torben Riis Rasmussen, der er formand for specialisterne i Dansk Lunge Cancer Gruppe, glæder sig også:
"Der er sket en virkelig stor forandring. I dag sker det ikke så sjældent, at vi møder en patient med lungekræft, som er over 80 år, og som vi i mange tilfælde stadig kan helbrede. Fordi kræften er opdaget tidligt, fordi vi har nogle gode behandlinger, og fordi patienten generelt har et godt helbred," siger han.
Flere opdages tidligt
I dag opdages cirka en tredjedel af lungekræft-tilfældene så tidligt, at sygdommen kan helbredes. Og i de fleste tilfælde findes de faktisk tilfældigt.
"Det sker, når patienter scannes af andre årsager, for eksempel på grund af en trafikulykke, eller at patienten har noget med hjertet. De findes altså, fordi vi bruger flere CT-scanninger i sundhedsvæsenet i det hele taget," forklarer Torben Riis Rasmussen.
Også for patienter med lungekræft med spredning er der sket fremskridt. Der er kommet nye målrettede behandlinger, og i 2016 blev immunterapi et tilbud til nogle grupper af lungekræftpatienter.
"Det er først de senere år, at der er sket en forbedring i overlevelsen for de allermest syge lungekræftpatienter, det vi kalder stadie 4, og det vil jeg tilskrive immunterapi," siger Torben Riis Rasmussen.
Han ser frem til den kommende afprøvning af lungekræftscreening, som for nyligt blev tildelt Region Syddanmark. I pilotprojektet skal regionen indsamle erfaringer med at screene for lungekræft blandt de fynske borgere i alderen 60-74 år, der er tidligere eller nuværende storrygere og dermed i særlig risiko for at udvikle lungekræft.
"Det er bevist, at det forbedrer overlevelsen, hvis man screener nuværende og tidligere rygere for lungekræft. Den store udfordring er at finde dem og få dem screenet. Det kommende pilotstudie skal afklare, hvordan man kan skrue et screeningsprogram sammen, så man får fat i de rigtige," siger Torben Riis Rasmussen.
Jesper Fisker understreger, at man ikke er i mål endnu:
"Politisk gøres der for lidt for at sætte en stopper for den vigtigste årsag til lungekræft: rygning. Men pilotprojektet er eksempel på, at der fortsat skubbes på for at mindske antallet af mennesker, der dør af lungekræft," siger han.
Link til rapporten Kræft i Danmark 2024 (Kræftens Bekæmpelse): Kræft i Danmark 2024 (cancer.dk)
Lungekræft og behandling
Lungekræft opstår i lungernes celler. Der er to hovedtyper af lungekræft, ikke-småcellet (85 pct. af tilfældene) og småcellet (15 pct.).
Behandling af lungekræft kan være operation, strålebehandling, kemoterapi eller anden form for medicinsk behandling, f.eks. immunterapi. Valg af behandling afhænger af typen af lungekræft, hvor udbredt sygdommen er, og hvordan patienten har det.
Den vigtigste årsag til lungekræft er tobaksrygning. Derfor kan rygekulturen i Danmark direkte aflæses i kræftstatistikkerne nogle tiår senere.
Kilde: cancer.dk
