Vi forbinder ofte demens med glemsomhed, forvirrede samtaler og problemer med at finde vej hjem fra supermarkedet. Men der findes også et mindre kendt, men lige så vigtigt advarselstegn – og det starter i fødderne.
Det skriver helsemagasinet oloygeia.
Et stigende antal eksperter peger nu på en særlig ændring i gangmønster som et tidligt tegn på kognitiv svækkelse. Og her taler vi ikke om lidt stivhed i hofterne eller skæve skridt efter en lang dag.
Vi taler om gentagen og målrettet vandring – ofte uden et klart formål. Det kan være en person, der igen og igen går rundt i huset. Eller som pludselig forlader hjemmet om natten, uden at kunne forklare hvorfor.
Forskere kalder det ikke uden grund for en "uforståelig lyst til at gå". Men under overfladen gemmer sig ofte en grund – selv om den ikke er åbenlys. Måske leder personen efter noget fra fortiden. Måske forsøger de at dulme ubehag, uro eller bare ren og skær kedsomhed. I nogle tilfælde er det et gammelt mønster, som hjernen klamrer sig til, når hukommelsen begynder at svigte.
Selvom det at gå i sig selv er sundt – også for personer med demens – kan det blive problematisk, hvis man f.eks. glemmer vejen hjem eller ender på afveje i nattens mulm og mørke.
Her er det vigtigt, at pårørende forstår, hvad der egentlig foregår. At se ændringer i gangvaner som et råb om hjælp snarere end blot rastløshed.
Hukommelsestab, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og forvirring om tid og sted er alle klassiske symptomer på demens. Men når benene begynder at føre vejen uden retning, bør alarmklokkerne også ringe.
Det handler ikke om at stoppe nogen fra at gå – men om at forstå, hvorfor de går. For bag hvert skridt kan der gemme sig et behov, en uro eller en fortabt tanke, der bare vil finde hjem.
