En overraskende afsløring har set dagens lys.
Lige nu læser andre
Med tiden er de blevet markant sjældnere at møde, men de findes stadig: Øl, sportscola eller anden sodavand i glasflasker.
Det er alternativet til dåser og plastikflasker, der burde give god samvittighed hvad angår plastikforbruget, men en ny fransk undersøgelse gør den gode samvittighed en smule mere grumset.
Forskere fra ANSES, det franske fødevare- og miljøsikkerhedsagentur, har afsløret, at drikkevarer som sodavand, iste, vin og øl, når de sælges i glasflasker, indeholder langt flere mikroplastpartikler end deres søskende i plastik eller dåse.
Det skriver franske BFM Buisness.
Læs også
“Vi havde forventet det stik modsatte,” siger ph.d.-studerende Iseline Chaïb, som har udført forsøget ved ANSES’ laboratorium i Boulogne-sur-Mer.
Resultatet viste, at en liter cola på glasflaske i snit indeholdt omkring 100 plastpartikler – hvilket er 5 til 50 gange mere end i plastikflasker eller dåser.
Malingen er skurken
Det er ikke selve glasset, der drysser plast i drikken. Mistanken falder på den farverige maling, der sidder uden på de metalskruelåg, som lukker flaskerne. Ifølge forskerne afgiver malingen små usynlige plaststumper, når lågene gnider mod hinanden under transport og opbevaring.
“Vi kunne se, at plastpartiklerne havde samme farve og form som den maling, der bruges på lågene,” forklarer Iseline Chaïb.
Målingerne varierer alt efter drik.
En liter øl i glasflaske rummer cirka 80 plastpartikler, citronvand omkring 40 og cola 30. Til sammenligning har vand på glasflaske kun 4,5 partikler pr. liter, mens det i plastikflasker er nede på 1,6.
Om mikrodoseringen af plastik i dine drikkevarer har sundhedsmæssige konsekvenser, vil forskerne ikke gætte på. Der mangler simpelthen data, lyder det fra ANSES.