Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Forkølelsessæsonen er på vej: Sådan ved du, om du bør blive hjemme

Sundhed

15/10/2024 08:25

J. Bøgen

Der er godt nok mange, der er ramt for tiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi er omtrendt halvvejs gennem efteråret, og danskere i hobetal virker til at blive lagt ned af forkølelse, covid eller influenza for tiden.

Men snot- og sygdomsæsonen er faktisk ikke engang begyndt endnu. Faktisk er det kun covid, der lige nu har et godt tag i den danske befolkning, ifølge SSI's sygdomsovervågning.

Så selvom det nok ikke er det, vi har lyst til at høre, så er der altså sygdomssæson på vej, og når vi samtidig nærmer os tiden for julefrokoster og familiesammenkomster, er det måske værd at vide, hvornår man faktisk er så sløj, at man bør blive hjemme for ikke at smitte andre.

Radioprogrammet Recepten på P4 har allieret sig med Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på afdeligen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, og han forklarer, at der er tre ting, du bør kigge efter for at tage beslutningen - ligesom der også er en ting, du bør spørge dig selv om.

Hold øje med dine nys

Først handler det om at holde øje med, hvor meget at sygdommen der sidder uden for kroppen i stedet for inde i kroppen.

Det finder du ud af ved at se på, hvor meget sekret, der kommer ud af kroppen, når du nyser, hoster, pudser næse osv..

Jo mere sekret, jo større risiko er der for at smitte andre, forklarer Lars Østergaard.

Første råd lyder, at du skal holde øje med, hvor meget af din sygdom, som sidder uden for kroppen.

Hold øje med farven

Her kan nogle måske synes, det bliver lidt ulækkert, for råd nummer to handler om at kigge nærmere dit snot.

Jo mere gult, det er, jo mindre smitsomt er det, forklarer Lars Østergaard.

Forklaringen er, at forkølelser og andre lignende infektioner har et mere klart sekret i starten. Efterhånden som sygdomen udvikler sig, bliver det mere fast og gult, og det er altså også i starten, man er mest smitsom.

Tænk på andre

Det tredje råd er de overvejelser, du skal gøre dig - for hvad er det, du overvejer, om du er for syg til at tage til?

For om du skal se ældre familiemedlemmer, yngre md et stærkt helbred, eller om du deler kontor med en, der måske har nedsat immunforsvar, bør i høj grad også påvirke din beslutning.

Spørgsmålet til dig selv

Det var de tre råd, men der var jo også en ting, du skulle spørge dig selv om, og det er, hvordan du ville have det med at sidde ved siden af dig selv på arbejdet eller i toget eller lignende.

Faktisk kalder Lars Østergaard netop det spørgsmål for den allerbedste tommelfingerregel i forhold til, om man bør holde sig hjemme eller ej.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.