Fra nærmest den ene dag til den anden blev hjemmearbejde noget, vi alle lærte at kende.
For da Covid-19 satte hele verden på pause måtte de fleste vænne sig til, at hjemmekontoret for en stund blev den primære arbejdsplads.
Siden der er der gået 5 år, men selvom, at Covid-19 for mange hører fortiden til, så har hjemmekontoret hængt ved.
Forskere fra University of South Australia har de sidste fire år haft blikket stift rettet mod hjemmearbejdet, som de har målt og vejet på flere parametre, og deres konklusioner er ikke til at tage fejl af.
Det skriver det canadiske medie CMU.
For ifølge forskerne gør hjemmearbejde os ganske enkelt gladere. Ikke bare fordi vi kan arbejde i bløde bukser, men fordi hele tilværelsen bliver... lidt mere til at holde ud.
Det hele begyndte faktisk før coronapandemien tvang folk væk fra hæve-sænke-borde og over i køkkenalrummets kontorhjørner.
Projektet fulgte australske lønmodtagere gennem flere år og viser, at fleksibilitet i arbejdssted kan give markante gevinster – ikke bare for effektiviteten, men også for vores mentale sundhed.
Farvel til pendlersved og goddag til søvn
Forestil dig, at du får en halv times ekstra søvn hver nat. Lyder det som noget fra et wellness-retreat? Det er virkeligheden for mange hjemmearbejdere. Da pendlingen røg ud af skemaet, røg stress og træthed med.
Den ekstra tid i skemaet blev nemlig også brugt på andet end Netflix. Mange fandt vej til løbeskoene, gryderne og familien.
Ifølge undersøgelsen gik en tredjedel af den sparede tid til fritidsaktiviteter – og det tæller altså ikke kun småslumren.
Køkkenet tæt på har også sat sit præg på madvanerne. Der blev spist flere grøntsager og færre færdigretter. Og mens det første stykke tid hjemme bød på lidt flere glas vin her og der, så steg den samlede trivsel faktisk støt over tid.
Men hvad med effektiviteten? Den var ikke bare stabil – den blev ofte bedre, når folk selv fik lov at vælge, hvor de ville arbejde. Så længe hjemmearbejde er frivilligt, vokser både fokus og arbejdsglæde.
Den største udfordring? At holde fast i fællesskabet. Ifølge forskerne kræver det, at ledelsen dropper overvågning og i stedet satser på tillid, samtaler og kreative måder at mødes digitalt.
