Foto: shutterstocS
Foto: shutterstocS

Inflationen er nummer 5 - dette er danskernes største bekymring

Sundhed

25/04/2023 15:02

J. Bøgen

Førstepladsen bør nok bekymre os alle.

Efter et 2022, der var præget af buldrende inflation, krig i Europa og risikoen for en reel fødevarekrise, har danskernes bekymringsbillede ændret sig.

Godt nok er der stadig krig og inflationen er stadig høj, men faktisk er inflationen rykket helt ned som nummer fem på listen over de ting, der bekymrer danskerne mest.

Andenpladsen indtages af miljøet, men den største bekymring for os danskere er da også noget, der bør fremkalde rynkede bryn med alle de historier, der er fremme omkring netop det emne.

Danskernes største bekymring er nemlig: Sundhedsområdet.

Det viser en ny analyse fra Norstat Danmark A/S.

Helt præcist er 57 procent af danskerne enten "i høj grad" eller "i meget høj grad" bekymrede for sundhedsområdet. For miljøet er tallet 50 procent, og klimaforandringer kommer ind på tredjepladsen med 49 procent.

Artiklen fortsætter under grafen.

Graf: Norstat Danmark A/S

Faldende inflation og lav forbrugertillid

Hvert kvartal udsender Norstat en rapport, som tager temperaturen på udviklingen i danskernes bekymringer, forbrugsmønstre, syn på politik, arbejdsglæde og forventninger til den nære fremtid.

I forbindelse med offentliggørelsen af den nye rapport, udtaler Head of Research ved Norstat, Nikolaj Voulfsbach:

”Inflationen er faldet siden 4. kvartal 2022, men er stadig høj og forbrugertilliden fortsat lav. Dog er andelen af danskere, der i højere grad er bekymret for inflationen faldet i samme periode. Til trods for at færre danskere er bekymret for stigende inflation, er der stadig 46 %, der i høj grad eller meget høj grad er bekymret herfor.”

Du kan læse hele den nye rapport ved at trykke her.

Mest Læste

Annonce