Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Myggebårne sygdomme breder sig: Forskere advarer om, at vi er nødt til at gøre noget

Sundhed

28/04/2024 15:44

J. Bøgen

Myggebårne sygdomme spreder sig til steder, de ikke før er set i det omfang, og det får forskere til at komme med opråb.

Myg er kendt for mange ting, men herhjemme nok mest for at give kløende stik og at ødelægge nattesøvnen.

I andre dele af verden kan de imidlertid være dødbringende, da de bærer på sygdomme som malaria, og det er straks mere alvorligt

Rachel Lowe, professor og leder af en resiliensgruppe ved Barcelonas Supercomputing-forskningscenter, har fulgt udviklingen i myggebårne sygdomme tæt og kommer nu med opråb

For der ses en stigning i myggebårne sygdomme, der i øjeblikket spreder sig over hele Europa.

Det skriver B.T.

Denguefeber og malaria

Ifølge et indslag i The Guardian, påpeger Rachel og hendes team, at klimakrisen har medført en markant stigning i spredningen af sygdomme som malaria og denguefeber.

Disse sygdomme forventes at brede sig til regioner i Nordeuropa, Asien, Nordamerika og Australien over de næste årtier. Steder som altså aldrig har været ramt af sygdommene.

Den globale opvarmning har skabt ideelle varme og fugtige forhold for sygdommene, som traditionelt set kun har været i de tropiske områder.

Allerede etableret i 13 lande

Denguefeber, som tidligere primært var fundet i tropiske og subtropiske områder, er i de seneste år blevet den mest almindelige myggeoverførte sygdom globalt.

Den asiatiske tigermyg, som bærer denguefeber, har allerede etableret sig i 13 europæiske lande.

Disse inkluderer: Italien, Frankrig, Spanien og mange flere ifølge BioMed Central.

Klassiske symptomer på denguefeber kan være en influenzalignende tilstand med pludseligt opstået høj feber, kulderystelser, hovedpine, muskel- og ledsmerter.

Denguefeber er derfor også kendt som "break-bone fever".

Lowe understreger, at klimaændringerne gør det svært at forebygge og bekæmpe sygdommene og opfordrer derfor til, at flere lande indfører forbedrede tidlige varslings- og reaktionssystemer, ligesom dem man ser i andre dele af verden.

Mest Læste

Annonce