Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nyt studie fra SSI: Frygtet senfølge af covid-19 er mindre udbredt end troet

Sundhed

09/10/2024 08:45

J. Bøgen

Udviklingen ses især efter, at vaccinationerne blev indført, og at omikron-varianten blev den fremherskende covid-19-variant.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Senfølger efter covid-19 kan manifestere sig med mange forskellige symptomer. En af de gennemgående er længerevarende udmattelse.

Flere studier fra USA har rapporteret, at længerevarende udmattelse efter covid-19 er udbredt og er en stor belastning for den enkelte patient og sundhedsvæsenet.

Men nu viser et nyt, stort studie fra Statens Serum Institut (SSI), at udmattelse efter covid-19 er mindre udbredt end frygtet, især efter vaccinationerne blev indført, og efter omikron-varianten indtog scenen.

”Det er betryggende at se, at de fleste i vores studie ikke oplevede træthed og udmattelse i sådan en grad, at man kunne tale om klinisk relevant længerevarende udmattelse. Det gjaldt uanset, om de var smittede eller ej,” siger professor og afdelingschef på SSI Anders Hviid, der har ledet studiet.

50.000 mennesker undersøgt

Ved at bruge data fra den store national senfølgeundersøgelse EFTER-COVID og danske registre fulgte forskerne fra SSI ca. 25.000 personer, der blev testet positive for covid-19, samt 25.000 kontrolpersoner, der ikke var smittede.

Deltagerne besvarede en række spørgsmål om udmattelsessymptomer, der resulterede i en udmattelsesscore. En score fra 10 til 21 betragtes som normal, og en score på 35 og derover betragtes som et tegn på klinisk relevant udmattelse. Deltagerne besvarede spørgeskemaet gentagne gange over en længere periode.

På intet tidspunkt sås en gennemsnitlig score iblandt de smittede på over 21, og der var ikke den store forskel sammenlignet med de ikke-smittede kontrolpersoner. Eksempelvis rapporterede de smittede en gennemsnitlig score på 20,1 seks måneder efter smitte, hvor kontrolpersonerne rapporterede 19,6.

Stor udmattelse ved tidlig smitte

Patienter, der blev indlagt på hospitalet med covid-19, havde den største stigning i udmattelsesscore sammenlignet med test-negative kontrolpersoner.

Stigningen i udmattelsesscore var også større for personer, der blev testet positive tidligt i pandemien, hvor de fleste endnu ikke var vaccineret.

I studiet var 85 procent vaccinerede, og de fleste var smittet med den senere omikron-variant.

”Selvom vi ikke ser nogen reel stigning i længerevarende udmattelse hos smittede generelt, kan vi ikke afvise, at der er enkelte, der er blevet rigtig hårdt ramt og lider af invaliderende træthed efter covid-19. Men vores resultater støtter, at dette heldigvis er meget sjældent,” siger Anders Hviid.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.