Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Smitten stiger og flere indlægges - og nej, det er ikke corona

Sundhed

10/11/2022 15:39

J. Bøgen

Alene i sidste uge blev der fundet cirka 900 tilfælde.

Hvis betegnelsen RS-virus ikke umiddelbart ringer en klokke, er det måske forståeligt nok.

Efter flere år med covid-19 og en opblomstring af abekopper i Europa, har der været rigeligt med vira og sygdomme at holde styr på.

Men RS-virus er i fremgang i Danmark - faktisk en voldsom fremgang.

Alene i uge 44 blev der fundet omkring 900 tilfælde af RS-virus, og antallet af indlæggelser er også på vej op.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en ny risikovurdering af sygdommen.

Fra uge 32 i år (den anden uge af august) og frem er der set en unormal stigning i antallet af tilfælde med RS-virus, og fra uge 37 er tallene nærmes eksploderet. Se bare på grafen herunder.

Artiklen fortsætter længere nede.

Foto: Screendump, Statens Serum Institut

Det er især de mindste børn under 6 måneder, som bliver indlagt som følge af infektion med RS-virus.

SSI vurderer konsekvensen for børn i alderen 6-24 mdr. vurderes som moderat-høj, for gruppen 2-64 år lav og for personer på 65 år og derover som moderat. Der foretages mange tests blandt de ældre aldersgrupper, men der påvises relativt få RSV-tilfælde og indlæggelsesincidensen er lav.

SSI vurderer samtidig, at den nuværende RSV-smitte vil aftage i løbet af de kommende uger. Den nuværende epidemi er forårsaget af RSV-B, og det forventes ikke, at den vil cirkulere igen i løbet af de kommende vintermåneder.

I Danmark er der ikke tidligere set to adskilte bølger med RSV-smitte i løbet af én sæson, og derfor vurderes det, at der er lav sandsynligheden for, at vi på et senere tidspunkt i løbet af sæson 2022-2023 ser en tidsmæssigt adskilt bølge med RSV-A-smitte.

Navnet på virussen er en forkortelse for respiratorisk syncytialvirus, som giver anledning til luftvejssygdom. Særligt spædbørn, ældre og immunsvækkede er i risiko for et alvorligt forløb med virussen.

Mest Læste

Annonce