Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ved denne alder er vi ifølge forskning mindst glade - men der er heldigvis også godt nyt

Sundhed

23/06/2025 21:41

Lukas Andreas

Der er en specifik alder, hvor vi er mindst glade.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Glæde er noget, vi alle vi bruger oceaner af tid og energi på at jagte.

For de fleste af os føles det som et mål: noget vi opnår, holder fast i – og helst aldrig giver slip på. Men ifølge moderne forskning har vi måske forstået det hele forkert.

Glæde er ikke en lige linje. Den er en kurve. Og midt i den kurve ligger et hul – en slags følelsesmæssig maveplasker, som de fleste rammer i midten af livet.

Ifølge en omfattende undersøgelse fra Blanchflower i samarbejde med det amerikanske National Bureau of Economic Research bunder glæden ud i en alder af 47,2 år.

Det skriver flere internationale medier, herunder CNBC og The Guardian.

Lige omkring der, hvor mange ellers forsøger at klamre sig til ungdommen med yoga, elcykler og fermenteret gurkemeje. Men hvis du føler dig lidt slidt, lidt rastløs og lidt mere træt end inspireret – så er du faktisk helt gennemsnitlig.

Uanset om man bor i Japan, Portugal eller Peru, dykker humøret støt fra 18-årsalderen og rammer bunden et sted i slutfyrerne. Nogle oplever et fald på 5 til 10 procent i deres oplevelse af livsglæde – og det er ikke småting, når det handler om daglig livsopfattelse.

Men – og her kommer det opløftende twist – kurven knækker. For når først man er kommet gennem midtlivets tåger og kriser, stiger humøret igen. Ifølge The Guardian oplever mange i 60’erne en ro og tilfredshed, de aldrig har haft før.

Ikke fordi problemerne er væk – men fordi man har lært at leve med dem.

Forskningen viser, at midtvejskrisen ikke nødvendigvis er et sammenbrud, men et skifte: et vendepunkt, hvor man smider illusionerne og begynder at se livet, som det er.

Og det er måske netop der, ægte lykke begynder – ikke i jagten på det perfekte, men i accepten af det uperfekte.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK