Svag vækst i ældre med dårligt helbred

Hver tiende af de 82-97 årige siger, de har det dårligt. Samlet har ældre fået det lidt dårligere siden 2012. Det viser nye tal fra Ældredatabasen, der ser på danske ældres helbred fra 1997 til 2017. Alligevel udlægger forskere resulaterne positivt.

Siden 1997 har forskere spurgt borgere over 67 år, hvordan de vil vurdere deres eget helbred. Resultaterne indgår i ældredatabasen, som siden 1997 har gennemført en større spørgeundersøgelse om ældre borgeres helbred og hverdag. Hvordan de har det, hvor meget de drikker og dyrker motion og lignende.

Siden 1997 er det gået markant fremad, men ser man på resultaterne fra 2012 og de seneste tale, der netop er offentliggjort, er der tegn på, at ældre har fået det sværere. 


I 2012 svarede tre ud af fire af de 67 årige, at de havde det godt, mens 20 ud af hundrede svarede nogenlunde og blot fire ud af hundrede svarede dårligt. Det var det bedste resultat i ældreundersøgelsen, for da den blev gennemført i 2017 blev resultatet sat tilbage til 2002. Syv ud af hundrede svarede nu, at de har det dårligt mens 22 ud af 100 svarede nogenlunde. Samme tendens slår igennem for de 77 og 87 årige, når man sammenligner resultaterne fra 2012 og 2017. Alligevel udlægger forskerne bag rapporten om ældres sundhed og helbred, at der er en positiv udvikling over tid. 

"Overordnet set er udviklingen gået i den rigtige retning. De ældre er mere aktive, ryger mindre, har gode kognitive evner og lever længere. Men samtidig viser Ældredatabasens resultater, at den ældste gruppe har en stor andel, der oplever at have et mindre godt helbred," siger seniorforsker Anu Siren i en pressemeddelelsen fra det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE.

Pressemeddelelsen fra forskningscenteret, der er finansieret af velfærdsstaten, har overskriften "Danske ældre er blevet sundere", hvilket heller ikke er forkert, når man ser udviklingen siden ældredatabasen blev skabt i 1997. Dengang svarede ni ud af hundrede, at de havde det dårligt. Problemet opstår, når man dykker ned i rapporten. Her erkender forskerne, at tallene kan trække resultaterne i en positiv retning. 

 

Social ulighed

Forskerne peger i rapporten på, at undersøgelser som spørger bredt kun får fat i de borgere, der kan eller ønsker at deltage. Det vil ofte betyde i praksis, at mennesker det eksempelvis er indlagt på hospitalet eller bare ikke ønsker kontakt med omverden, ikke deltager i sådanne undersøgelse. 


"I forbindelse med Ældredatabasen er der med al sandsynlighed tale om (en vis grad af) positiv selektion. Dem, der kan og vil, dvs. de ressourcestærke, er formodentlig (til en vis grad) overrepræsenteret blandt respondenterne. Dette er værd at have in mente i forbindelse med fortolkningen af analyserne, da det giver et mindre forbehold for resultaterne," skriver forskerne.

 

Skifte måske på vej

Ældreundersøgelsen er væsentlig i en tid, hvor andelen af ældre vokser samtidig med at kommunerne tilpasser økonomien på de bløde velfærdsområder. Senest har budget-forhandlingerne for 2019 vist, at kommunerne i stigende grad tager fat i netop de bløde velfærdsområder for at få økonomien til at hænge sammen. I det lys kan ældreundersøgelsen indeholde tegn på, at der ligger en økonomisk bombe under kommunernes økonomi i de kommende år. For hvis udviklingen fra 2012 til 2017 er en indikation på, at ældre har det sværere i velfærdsamfundet, vil kommunerne stå først for at få regningen.

Hent rapporten herunder og få et indblik i udviklingen i ældres helbred siden 1997. 

 

 

 

Emneord: Ældreområdet, Ældrepleje, Budget 2019, Ældredatabasen, VIVE, Undersøgelser, Sundhedsområdet, Fremtidens ældrepleje, 210918
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 224 | Events: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 24.09.18 Eugen pedersen
    ulighed

    Selvfølgelig har det stadig støt stigende social ulighed en stor betydning, de ældre skal stadig sidde hjemme, der er ikke råd til at de går i byen for at få en kop kaffe, eller en tur i biografen, for slet ikke tale om en tur i Zoo. der er mange ældre i dag som IKKE har opsparet til en pension, og som sådan ikke har andet end sin folkepension, og så er der IKKE RÅD til andet end det der lige er heelt nødvendigt-

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også