Svendborg Kommune vil styrke de mangfoldige læringsmiljøer

Uddannelse

02/09/2019 07:00

KL's Konsulentvirksomhed

Svendborg Kommune har haft problemer med at leve op til sin målsætning om kun fire pct. børn i segregerede tilbud. Derfor har kommunen i samarbejde med bl.a. KLK nu fundet frem til en række ændringer, der skal gøre det muligt at rumme flere børn i al

I 2015 valgte Svendborg Kommune at indføre en ny ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet. Modellen indebærer bl.a. decentrale budgetter til skolerne og en økonomisk incitamentsstruktur. Det har imidlertid vist sig, at kommunen alligevel ikke er lykkedes med at opnå det ønskede mål med færre børn i segregerede tilbud.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Læs Skoleavisen her.

Svendborg Kommune har derfor haft taget kontakt til KLK – KL’s Konsulentvirksomhed – for at få hjælp til, hvordan kommunen i højere grad kan understøtte et inkluderende skolevæsen, hvor så mange børn som muligt undervises i almenstilbuddet.

”Status i 2018 var, at målsætningen ikke var blevet opfyldt. Det gik faktisk den forkerte vej både med flere segregerede og vores samlede økonomi på området. Vi besluttede derfor, at det var nødvendig at få kigget nærmere på en evaluering af skolernes arbejde med inklusion, en evaluering af strukturen og en evaluering af ressourcemodellen”, forklarer Nanna Lohman, der er skolechef i Svendborg Kommune.

Flere børn skal rummes i almenmiljøet

KLK har primært været involveret i benchmark af taksterne på specialtilbud og sparring i forhold til ressourcemodellen.

KLK på DenOffentlige

KLs konsulentvirksomhed, KLK, deler viden på DenOffentlige. Find alle indlæg her. 

”Evalueringerne har samlet ledt til forslag om ændring i såvel struktur som ressourcemodel, hvor vi tager afsæt i styrkelse af mangfoldige læringsmiljøer, så langt flere børn rummes i almenmiljøet med den fornødne støtte, idet der skal ske kapacitetsopbygning her. Der vil være tæt styring på økonomien og visitering af børn i specialtilbud, så der kan kanaliseres flere midler til mangfoldige læringsmiljøer”, forklarer Nanna Lohman.

Styringscockpit på vej

Ændringerne i Svendborg Kommune betyder bl.a., at segregeringer bliver et fælles anliggende med et visitationsudvalg/styringscockpit. Samtidig har KLK’s benchmarkanalyse medført forslag om ændringer af ressourcetildelingen til enkelte specialtilbud. Ændringerne er p.t. i høring blandt relevante interessenter med forventet politisk behandling i september – til ikrafttræden 1. august 2020.

”Det har været en stor opgave samlet set, hvor der er brugt mange interne ressourcer. I forhold til KLK’s arbejde har sparringen om den nye ressourcemodel været meget værdifuldt, ligesom vi har haft stor gavn af at se på andre kommuners takster for specialtilbud”, siger Nanna Lohman.

Mest Læste

Annonce