Foto: Shutterstock

Sygeplejerske idømt fængsel og frataget autorisation i et år for misbrug af stilling

Sygeplejersken bedrog en kollega på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa til at udlevere receptpligtig medicin. Den 39-årige har erkendt forholdet og modtog dommen.

n 39-årig sygeplejerske fra Aabenraa er ved Retten i Sønderborg blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel samt frakendelse af rettigheden til at virke som sygeplejerske i et år for at have misbrugt sin stilling.

Den 39-årige har erkendt, at vedkommende i to tilfælde i november 2020 på sin arbejdsplads, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, mødte op i sin sygeplejeuniform, selvom vedkommende ikke havde et lovligt ærinde, og uretmæssigt fik udleveret receptpligtig medicin.

Vedkommende bedrog en ansat på en anden afdeling til at udlevere medicinen under påskud af, at det var til sygeplejerskens egen afdeling, selvom det var til eget forbrug.

Den 39-årige har erkendt forholdet og modtog dommen.

Dommen blev afsagt torsdag i sidste uge.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer