Tænketank: Working poor kan brede sig til Danmark

Arbejdsmarkedet i Tyskland er i løbet af de seneste årtier blevet voldsomt polariseret. Siden 1973 er der sket en fordobling af antallet af såkaldte ’working poor’ – på dansk: ’arbejdende fattige’. I dag er det hver tiende tyske lønmodtager, der må leve under fattigdomsgrænsen, selvom han/hun har et arbejde, skriver Ugebrevet A4.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea, hvor analysechef Jens Jonatan Steen advarer mod tendenserne til den samme udvikling herhjemme.

»En væsentlig forklaring på den tyske udvikling er faldende organisering og svigtende opbakning til aftalesystemet på arbejdsmarkedet. Herhjemme ser vi også, at en række brancher har ekstremt vanskeligt ved at fastholde de høje organiseringsgrader, som de tidligere har haft. Slår den tendens igennem for alvor, kommer vi også langsomt til at se working poor som et fænomen herhjemme,« siger han til Ugebrevet A4. 

Advarslen kommer også på baggrund af det politiske pres, der har været i Danmark for at få sænket lønningerne i nogle erhverv af hensyn til konkurrenceevnen og indslusning af personer, som er langt fra arbejdsmarkedet. 


Det sydlige nabolands skræmmende eksempel bør få fortalerne for lavtlønsstrategien til at besinde sig, mener Jens Jonatan Steen. 

»’Arbejdende fattige’ er et fænomen, vi stort set ikke kender endnu i Danmark, og det skal vi være både glade for og stolte af. Men Tyskland er eksemplet på, hvor vi kan ende i løbet af få årtier. Det var jo tyske politikere, der ønskede den udvikling, der har været, og forvandlede det tidligere så velorganiserede og stabile arbejdsmarked til det, det er nu,« siger han til Ugebrevet A4. 

Ti procent af tyske lønmodtagere har i dag under 7.500 kroner tilbage efter skat om måneden og tjener dermed under 60 procent af landets medianløn, der ligger lige midt mellem den højeste og laveste indkomst. Det gør dem til fattige ifølge EU’s officielle fattigdomsgrænse. I 1973 var kun fire procent af de tyske lønmodtagere fattige ifølge Ceveas opgørelse. 

Særlig udbredt er fattigdommen blandt ufaglærte, der arbejder som rengøringsassistenter, tjenere og bartendere, hvor flere end hver fjerde må leve under fattigdomsgrænsen. Overenskomsten på hotel- og restaurationsområdet fastsætter en mindsteløn på 41 kroner i timen, men næsten hver femte ansatte tjener mindre. 

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen vurderer dog, at vi ikke er i umiddelbar risiko for at få samme store gruppe arbejdende fattige som i vores sydlige naboland. 

Truslen mod de danske lønninger udgøres ifølge Henning Jørgensen af politikere, der vil gøre alvor af at nedbryde den traditionelle arbejdsmarkedsregulering og indføre lavere lønsatser. Gør de, som tyskerne har gjort, vil lønningernes ræs mod bunden også accelerere herhjemme, påpeger han.

»Så længe vi har en regulering af arbejdsmarkedet, som parterne overvåger, et fagretligt system og en politisk indsats mod social dumping, er jeg fortrøstningsfuld. Men man kan aldrig forsikre sig mod politisk dumhed,« siger professoren.

Emneord: Fattigdomsdebatten, Fattige, Cevea, Lønudvikling, Arbejdsmarkedet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også