Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

"En frygtelig idé": Eksperter advarer mod at bruge telefonen, imens den lader op

Tech

10/01/2024 09:21

J. Bøgen

Det er både skidt for telefonen og en sikkerhedsrisiko for dig!

Det kan være så svært at have tålmodighed, når du skal bruge din telefon (f.eks. lige i dette øjeblik), og dens batteri hungrer efter at blive opladet på nøjagtig samme tid.

Men der er jo ingen skade sket, hvis man sætter opladningsstikket i telefonen og så bruger sin elskede enhed imens - eller hvad?

Uden at være klar over det, kan du bidrage til nedbrydningen af ​​din telefons batteri og en mindre effektiv, mindre hurtig enhed, hvis du bruger telefonen eller tablet'en, imens den er tilsluttet strøm

Men hvorfor er det sådan? Lad os høre, hvorfor de tekniske eksperter mener, det er en frygtelig ide at bruge en telefon, der ligger til opladning.

Belaster telefonen fra alle sider

Ingen kan lide at arbejde over – og det kan din telefon heller ikke, siger Patricio Paucar, medstifter af Navi, der specialiserer sig i trådløse betalingsløsninger.

"Hvis du kan undgå at bruge din telefon, mens du oplader den på samme tid, er dette ideelt," bekræfter Paucar. "I bund og grund beder du din telefon om at udføre dobbeltarbejde, og det er muligt, at det kan få din telefon til at overophede. Årsagen til, at dette kan ske, skyldes, at lithium-ion-batteriet opvarmes, når det er overbelastet, og dette kan gøre dit batteri mindre effektivt over tid."

Selvom din telefon ikke overophedes eller oplever nogen batteriskade, siger Paucar, at du skal være klar over, at du får telefonen til at lade langsommere op ved at bruge den - særligt hvis du laver strømkrævende ting som at streame video.

"Hvis du vil have den bedste ydeevne fra din telefon, så tag den sikre rute og undgå at bruge den, mens den oplades," siger Paucar.

Risiko for stød

At bruge vores telefon under opladning kan faktisk også være direkte farligt for os. Det forklarer Jonathan Brax, der har grundlagt hjemmesiderne techable.com og sellmac.com.

"Hvis du bruger din telefon, mens den oplades, har du en højere risiko for elektrisk stød. Ikke-certificerede opladere eller beskadigede kabler er sikkerhedsrisici, som bør undgås," forklarer han til shefinds.com.

Faktisk er listen over potentielle negative effekter ved at bruge din telefon, imens den lader op, lang. Det kan også føre til andre problemer som f.eks. at reducere ydeevnen, få apps til at sænke farten eller fryse.

"Det kan føre til indbrænding af skærmen, hvis skærmen holdes tændt i lange perioder, og det kan forkorte levetiden for andre komponenter," tilføjer Brax.

"Det er bedst at undgå at bruge din telefon mens den oplader for at forlænge dens levetid og sikre din sikkerhed. Vent til den er opladet helt, før du bruger den, eller tag en pause og lad den oplade uafbrudt."

Mest Læste

Annonce