Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

En vigtig advarsel til millioner af Windows-brugere: En alvorlig trussel er få måneder væk

Tech

24/06/2025 06:35

Lukas Andreas

Brugerne skal snart tage et kritisk valg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er god grund til at være forsigtig, når man befærder sig på nettet.

Svindlere fra nær og fjern forsøger at franarre helt uskyldige borgere for deres oplysninger og penge.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at det i den henseende er vigtigt, at man husker at opdaterer sin computer og telefon til de nyeste udgaver.

Nu får en lang række Windows-brugere dog et helt nyt hovedbrud.

Den 14. oktober 2025 stopper Microsoft nemlig al gratis sikkerhedsopdatering til Windows 10 – og det kan meget vel blive startskuddet til en regulær it-katastrofe.

Det skriver det finske medie Ilta Sanomat.

Selvom Windows 11 har været ude i flere år, sidder størstedelen af verdens pc-brugere stadig trygt fast i Windows 10.

Ifølge tal fra Statcounter og Statista bruges styresystemet fortsat af over 750 millioner enheder – svarende til omtrent 54 procent af alle Windows-maskiner globalt.

”Det er fem minutter i tolv, hvis vi vil undgå en sikkerhedsfiasko i 2025,” advarer it-sikkerhedsekspert Thorsten Urbanski fra Eset og giver klar besked: ”Vi opfordrer kraftigt alle brugere til ikke at vente til oktober, men til straks at skifte til Windows 11 eller vælge et alternativt operativsystem, hvis deres enhed ikke kan opgraderes til den nyeste version af Windows."

Problemet er ikke kun den kommende opdateringsstop. Det er også Microsofts egen opstramning, der gør det svært for mange Windows 10-computere overhovedet at blive opgraderet.

Windows 11 kræver nyere hardware, og for millioner af brugere kan det betyde en ufrivillig investering i en ny computer.

Og det er langt fra en løsning for alle.

Godt nok kan man installere Windows 11 på ældre enheder med lidt teknisk snilde – Microsoft har sågar frigivet en guide – men de understreger også, at det sker på eget ansvar. Og der er ingen garanti for fremtidige opdateringer.

Alternativt kan man overveje at droppe Windows helt og gå over til alternativer. Men det er ikke uden komplikationer. Mange populære programmer – især spil – fungerer dårligt eller slet ikke uden for Windows-miljøet. Og hjælp kan være svær at finde, hvis du ikke er teknisk minded.

Microsoft tilbyder dog en sidste udvej: For 30 dollars pr. pc kan almindelige brugere købe ét års forlænget sikkerhedsopdatering – men kun for kritiske trusler.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK