Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Har du også undret dig? Derfor står der stadig Store Bededag i din kalender

Tech

26/04/2024 08:09

J. Bøgen

Det er første gang i år, at dagen ikke er en helligdag.

Efter den mildest talt upopulære politiske beslutning fra 2023 om at afskaffe Store Bededag som helligdag, er det i dag første gang, den ellers så traditionsrige dag er en almindelig arbejdsdag.

Men hvis du tjekker din digitale kalender fra enten Apple, Google eller Microsoft, vil du se, at dagen stadig står markeret som Store Bededag.

Det er jo teknisk set også rigtigt, at det er Store Bededag, men hvorfor bliver vi lige mindet om det i kalenderen? Det er jo ikke længere en helligdag.

Viser ikke kun helligdage

TV 2 Kosmopol har undret sig over det samme, og af den grund har redaktionen taget kontakt til Apple for at høre, om de lige har glemt ,at dagen ikke længere er en helligdag i 2024.

Det er imidlertid ikke tilfældet. I stedet er det et spørgsmål om, hvad det faktisk er, kalenderen viser.

Det er nemlig ikke kun helligdage, der markeres i de digitale kalendere - det er generelle mærkedage.

Som eksempel kan vi tage et kig på Grundlovsdag. D. 5. juni, hvor dagen markeres, er nemlig ikke en helligdag, men det er en mærkedag, og derfor vil den også stå i mange kalendere.

Den positive vinkel

Så i stedet for at se det som en irriterende påmindelse om den mistede fridag, kan du prøve at tage den positive kasket på, når du ser Store Bededag dukke op i kalenderen.

I forbindelse med afskaffelsen af helligdagen, blev det nemlig også besluttet, at danskerne skulle kompenseres i kroner og ører, og derfor skal vores arbejdsgivere udbetale et løntillælg på 0,45 procent

Det kan du læse mere om i artiklen her.

Mest Læste

Annonce