Forside Tech “Huawei har opnået, hvad Apple og Samsung har drømt om...

“Huawei har opnået, hvad Apple og Samsung har drømt om i årevis”

“Huawei har opnået, hvad Apple og Samsung har drømt om i årevis”
Robert Way / Shutterstock.com

Den nye telefon sætter konkurrenterne til vægs.

Lige nu læser andre

Der er ingen tvivl om, at kameraet har en stor betydning for mange, når de skal købe deres næste smartphone.

I dagligdagen har telefonen for de fleste overtaget fuldstændig fra det tradtionelle kamera, når det kommer til fotografering.

Derfor er det ganske opsigtsvækkende, at Huawei på ny har sat sig solidt på tronen inden for smartphonefotografering.

Efter en periode i skyggen er den kinesiske teknologigigant tilbage med et brag, og denne gang sker det med Huawei Pura 80 Ultra, der i den anerkendte DxOMark-test har opnået rekordhøje 175 point.

Det afføder selvsagt pæne ord fra diverse anmeldere, og en af dem, der er begejstret, er den tyske tech-anmelder Peter Hryciuk fra det tyske magasin GIGA.

Læs også

Faktisk går han så langt, at titlen på hans anmeldelse lyder: “Huawei har opnået, hvad Apple og Samsung har drømt om i årevis.”

Kraftfuld teknologi

Den nye model bygger på Huaweis egenudviklede Red Maple Imaging-teknologi, hvor et kraftfuldt hovedkamera på en tomme kombineres med avanceret billedbehandling via kunstig intelligens og multispektrale sensorer.

Resultatet er billeder, der ikke alene imponerer på papiret, men også i praksis.

Med hele 180 point alene i fotokategorien leverer Pura 80 Ultra farvegengivelse, der fremstår naturlig, hudtoner uden kunstige overgange og en eksponering, der rammer præcist selv i krævende lysforhold.

Den variable blænde og den store sensor sikrer en skarphed og detaljegrad, som tidligere har været svær at opnå på en mobiltelefon.

Læs også

I direkte sammenligninger med konkurrenter som Vivo X200 Ultra bliver forskellene tydelige, især når det gælder portrætbilleder og zoom. Hvor andre producenter stadig læner sig op ad softwareforbedringer, leverer Huaweis billeder et mere autentisk udtryk. Selv ved ti gange forstørrelse holder kvaliteten stand, hvilket vidner om en teleoptik i særklasse.

At Huawei nu fører feltet med et samlet resultat på 175 point betyder, at både Apple og Samsung må se sig distanceret. Afstanden til nærmeste konkurrent, Oppo Find X8 Ultra, er markant, hvilket sender et tydeligt signal om, at Huawei igen er tilbage som førstevalget for dem, der kræver det bedste kamera i lommen.

Ads by MGDK