Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu er det officielt: Danmark har verdens bedste hackerhold

Tech

03/01/2025 08:22

J. Bøgen

Det danske hackingteam Kalmarunionen har netop sikret sig førstepladsen på den globale rangliste hos CTFtime.org.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske hackingteam, Kalmarunionen, har sikret sig førstepladsen på den globale rangliste hos CTFtime.org, hvilket gør Danmark til hjemsted for verdens bedste hackerhold.

Denne historiske bedrift betyder, at Danmark nu officielt har verdens bedste hackerhold og sætter samtidig fokus på landets voksende styrke inden for cybersikkerhed.

“Vi er utrolig stolte over at kunne repræsentere Danmark i den internationale Hacker-elite. Førstepladsen viser, at vores unikke økosystem, hvor vi fostrer de bedste talenter i verden, virkelig giver pote” udtaler Adam Blatchley Hansen, holdkaptajn for Kalmarunionen.

Sejre over hele kloden

Kalmarunionen har igennem 2024 høstet et utal af sejre i nogle af verdens mest udfordrende hackingkonkurrencer:

  • #1 Google CTF (USA)

  • #1 HXP CTF ved Chaos Communication Congress (Tyskland)

  • #1 RealWorld CTF (Kina)

Disse konkurrencer er kendt for deres ekstreme sværhedsgrad og samler de absolut bedste hackinghold fra hele verden.

Hvad er Capture The Flag (CTF)?

  • Capture The Flag er hackingkonkurrencer, hvor deltagerne løser komplekse sikkerheds- og kodeopgaver samt afdækker sårbarheder i et kontrolleret miljø.

  • Disse konkurrencer bliver internationalt anerkendt som en af de bedste måder at udvikle og teste vigtige kompetencer inden for cybersikkerhed.

Unikt økosystem for talentudvikling

Kalmarunionen har opbygget et innovativt fællesskab, hvor hacking-entusiaster på alle niveauer lærer, sparrer og vokser sammen.

Dette miljø har vist sig at være afgørende for, at holdet har kunnet matche – og overgå – konkurrenter fra hele verden.

Mest Læste

Annonce

27/01/2025

Hjælper dine indkæbsvaner med at forebygge udvikling af kræft?