Forside Tech Vigtig advarsel til Gmail-brugere: 183 millioner kodeord er blevet lækket 

Vigtig advarsel til Gmail-brugere: 183 millioner kodeord er blevet lækket 

gmail
Foto: lilgrapher/Shutterstock

Det er vigtigt at være opmærksom.

Lige nu læser andre

En vigtig besked er blevet sendt ud til alle gmail-brugere verden over. 

Sagen er den, at et massivt hackerangreb har gjort omkring 183 millioner konti usikre. Hackerne har ikke blot fået adgang til selve mailadresserne, men også til de adgangskoder, der hører til, hvilket potentielt kan give dem adgang til langt flere tjenester end blot g-mail.

Sikkerhedseksperter vurderer, at lækket kan få vidtrækkende konsekvenser. Når en Gmail-konto bliver kompromitteret, risikerer brugerne, at hackere kan få adgang til andre tjenester, hvor logins er knyttet til samme adresse. Det kan eksempelvis være alt fra sociale medier til onlinebetalinger.

Hackerangrebet fandt sted i april, men er først for nylig blevet registreret af websitet Have I Been Pwned, som overvåger databrud og giver besked til brugere, hvis deres oplysninger bliver fundet online. 

Ifølge manden bag tjenesten, sikkerhedseksperten Troy Hunt, stammer oplysningerne fra et større, samlet hack, der har hentet data fra flere forskellige kilder på internettet.

Læs også

Platformen har i alt registreret 917 forskellige datalæk og mere end 15 milliarder kompromitterede konti. Det er et tal, der understreger omfanget af problemet og viser, hvor udbredt cyberkriminalitet er blevet. Brugere kan via hjemmesiden tjekke, om deres e-mail og adgangskode indgår i lækket.

Hvis en konto er blevet berørt, eller der blot er mistanke om det, anbefales det at skifte adgangskode hurtigst muligt samt at aktivere totrinsbekræftelse. Denne metode tilføjer et ekstra sikkerhedslag, så en eventuel hacker ikke kan få adgang med adgangskoden alene. Google anvender flere former for bekræftelse og vælger automatisk den løsning, der bedst beskytter brugeren.

Ads by MGDK