Thulesen afviser medansvar for kommunernes ældrebesparelser

Der kan være gode grunde til, at Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer i stort omfang er med til at skære ned på ældreområdet i kommunerne, siger Thulesen Dahl til Politiken.

Ofte vil alternativet være værre - og under alle omstændigheder tilhører det endelige ansvar SR-regeringen.


Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der hjemvendt fra ferie for første gang kommenterer Politikens gennemgang af Dansk Folkepartis rolle i kommunale besparelser på ældreområdet. Gennemgangen, som Politiken bragte for en uge siden, viser, at DF er med i budgetforlig i 57 af de 66 kommuner, som i år har beskåret udgifterne per ældre. Partiets involvering i besparelserne er sket, på trods af at de ældre er en mærkesag for partiet. I årevis har DF på Christiansborg efterlyst flere penge til området.

Spørgsmål: Er det ikke et tomt slag i luften, at I herinde siger, at vi skal tilføre flere penge, og så derude, hvor man rent faktisk skal prioritere området, der er I med til at skære ned?

»Nej, vi skal i Folketinget selvfølgelig vurderes på vores evne til at sikre kommunerne en økonomi, der gør, at vi kan prioritere ældreområdet. Så skal man i den enkelte kommune vurderes på, hvordan man prioriterer sin økonomi. Der må det være det enkelte byrådsmedlems og den enkelte kommunes ansvar, hvordan man prioriterer i den situation, de er i«, siger Thulesen Dahl til Politiken.

Spørgsmål: Som leder af partiet tager du altså ikke noget ansvar for de nedskæringer, der er sket i de 57 kommuner?

»Præmissen for det spørgsmål er lidt tricky. Fordi jeg tager jo ansvar for, om vi er med til at sikre kommunerne en økonomi, så man blandt andet kan prioritere de ældre. Det er jo det, vi kæmper for. Hvis man så sidder i en konkret kommune, som har en dårlig økonomi og må skære til på alle leder og kanter, og vores folk desværre også må være med til at finde penge på ældreområdet, så tager jeg selvfølgelig også et ansvar for, at de er bragt i den situa tion, hvis jeg har haft mulighed for at få indflydelse på det. Lige nu har jeg jo ikke haft indflydelse på det. Jeg har jo ikke haft indflydelse på Langeland Kommunes økonomi«, siger Kristian Thulesen Dahl til Politiken.

For at sikre bedre forhold for landets ældre lægger Thulesen Dahl samtidig op til, at genindføre en ældrepulje i den kommende finanslov med en ny milliard kroner og nye kriterier, der skal sikre, at pengene når helt ud på plejehjemmene. En lignende pulje blev fjernet i den seneste aftale om kommunernes økonomi.

»Vi bryder os ikke om, at den her øremærkede ældremilliard er forsvundet fra aftalen. Derfor har vi også gjort det klart, da vi sagde ja til aktstykket i Finansudvalget, at vi i finanslovsforhandlingerne vil kræve ældremilliarden tilbage«, siger Kristian Thulesen Dahl til Politiken.

Emneord: Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, Velfærdsdebat, Besparelser, Ældreomsorg, Ældreområdet
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1818 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 25.04.19 Infrastruktur
    Markant flere ældre udfordrer kommunernes økonomi

    De kommunale regnskabstal for 2018 viser, at kommunerne er pressede, både når det handler om at sikre kernevelfærden og at skabe rammerne for moderne og god velfærd. Og udfordringen bliver yderligere forstærket de kommende år, når antallet af plejekrævende ældre vokser.

  • 19.11.18 Uddannelse
    Politiske besparelser får konsekvenser

    Besparelser betyder, at KVUC i perioden 2016-2021 vil rammes af nedskæringer på ca. 65 mio. kr. KVUC har som konsekvens varslet afskedigelse af 27 medarbejdere. Rektor opfordrer til særlig politisk bevågenhed omkring uddannelsernes kvalitet i de kommende år.

  • 01.10.18 Velfærd
    Sjælland: Falske hjemmehjælpere på spil igen

    Der er igen grund til at minde borgere, der modtager hjemmehjælp, om kun at lukke døren op for folk, der kan identificere sig, skriver Roskilde Kommune.

  • 28.11.17 Politik
    Fængselsbetjente: Godt vi undgik besparelser

    Fængselsforbundet er tilfredse med den politiske aftale om kriminalforsorgen for de kommende år.

  • 28.11.17
    Politisk aftale om kriminalforsorgen indtil 2021

    Ny aftale har fokus en stærkere indsats mod banderne, en målretning af ressourcerne til de indsatte som kan og vil et liv uden kriminalitet samt opførelsen af et nyt stort og moderne arresthus i nærheden af København. Hent aftalen her.