Tidligere økonomisk vismand: Ublu kvivklån skal stoppes

Det skal det stoppes, at professionelle pengemagere kan sætte galgen om halsen på borgere med svag økonomi via kviklån, mener Christen Sørensen, der nu har taget initiativ til et borgerforslag. Læs her hvorfor.

Forleden skrev DenOffentlige, hvordan nu også NGO'er tjener på at hjælpe udbydere af kviklån til at sælge flere lån til økonomisk pressede borgere. 

Området trænger i den grad til at blive reguleret, og jeg vil her trække nogle eksempler frem, der viser hvorfor samt begrunde, hvorfor jeg er medinitiativtager til et borgerforslag, der kræver stop for ublu kviklån.

Den 11. jan. omgjorde Østre Landsret en kendelse fra Roskilde Fogedret i en kviklånssag, hvor renten kunne beregnes til 759,79 pct. p.a. Her havde Roskilde Fogedret  grebet ind og ganske fornuftigt og rimeligt begrundet sin kendelse med kreditaftalelovens § 22, der lyder således:

”Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt. Medmindre andet bestemmes af retten, sker afkortningen i det eller de sidste beløb, der skal betales efter aftalen. Er der afkrævet forbrugeren et urimeligt vederlag for at give den pågældende henstand eller andre lempelser i de aftalte vilkår, sker afkortningen på anden måde.”
 

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Den kendelse underkendte Østre Landsret af uransaglige årsager. I kendelsen henvises til undersøgelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og til omkostninger ved andre kviklån med tilsvarende eksorbitante rentevilkår. Men hvor retten kunne have stadfæstet fogedrettens afgørelse sker det modsatte, når Landsretten begrunder sin afgørelse med fokus på effektiv konkurrence. Man ser helt bort fra, at effektiv konkurrence også fordrer gennemsigtighed. Hertil kommer ågerparagraffen, som også er relevant i den konkrete sag, men som der er set helt bort fra.
 
Ågerparagraffen, § 282 i Straffeloven under kapitlet Forbrydelser mod den personlige frihed, lyder således: 
 
”For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.” 
 
Jeg har taget initiativ til et borgerforslag om ”Stop for ublu kviklån – stop for udnyttelse af unge”, som blev godkendt 28. februar med flg. kendeord: FT-02498. På www.borgerforslag.dk kan man se og/eller støtte forslaget.
Det er ikke nyt, at jeg har beskæftiget mig med dette område. Faktisk forsøgte jeg allerede i 1970’erne at aktivere ågerparagraffen med udgangspunkt i en uigennemsigtig og urimelig låneaftale baseret på indekslån, som det var næsten umuligt for alm. borgere at sætte sig ind i.  
 
De senere år har jeg atter rettet blikket på dette område, fordi situationen er blevet meget værre. Det kan man eksempelvis læse om i rapporten ”Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet”, som er udarbejdet af Trygfonden og Forbrugerrådet Tænk. På basis heraf skrev jeg to avisindlæg, dels i Århus Stiftstidende 21. dec. 2015 ”Ungdomsliv på kredit = ulykke” og dels i Politiken 13. jan. 2016 ”Udlånsrøveri. Behov for værn mod kviklån”.)
 
Rapporten ”Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet” viste bl.a.:
  • at unge med gældsproblemer, hvilket især er tilfældet for unge uden uddannelse, har et fattigere liv end andre unge,
  • at den økonomiske utryghed, der følger af gældsproblemer, ledsages af dårligere selvoplevet helbred, lavere livstilfredshed, mistrivsel i form af søvnløshed og konflikter med deres nærmeste, 
  • at gældsproblemer giver begrænsninger på madindkøb, foreskrevet medicin samt begrænsninger for socialt samvær med venner og familie mv.
 
Fra svenske undersøgelser vides endvidere, at gældsproblemer medfører store samfundsøkonomiske omkostninger ved mindre arbejdsdeltagelse og ved større sociale samt sundhedsmæssige udgifter.
Derfor skal det stoppes, at professionelle udnytter unge via kviklån til egen vinding. Politiken beskrev f.eks. 20. maj 2017, at en russisk milliardær, Oleg Bojko, via en række selskaber med skattelyforbindelser var meget aktiv på kviklånsmarkedet i Danmark.
 
Men først og sidst skal der forbygges ved krav om: 1) loft over låneomkostninger, 2) obligatorisk betænkningstid, 3) krav om skriftlig og konkret information og 4) bevisbyrderegler.
Det helt afgørende, for at stoppe udnyttelsen, er, at der indføres et loft over låneomkostninger/rentetilskrivninger. Tidligere forsøg på at stoppe udnyttelsen via kviklån er helt slået fejl, fordi dette element ikke har været med.
 
Loft over låneomkostninger:
De samlede låneomkostninger i pct. på årsbasis af det lånte beløb skal oplyses for lånets løbetid, idet det dog altid skal oplyses, hvad låneomkostningerne i pct. på årsbasis er i de første fem år, hvis løbetiden er over 5 år. Er løbetiden over 1 år., skal låneomkostningerne også oplyses for det første år. Lån må ikke uddybes, hvor låneomkostningerne i pct. på årsbasis overstiger diskontoen med 10 procentpoint. Omkostninger ved evt. misligholdelse skal oplyses på standardiseret måde. Forbrugerombudsmanden udarbejder formularen herom i samarbejde med branchen og Finanstilsynet.
 
Det skal naturligvis diskuteres, om der skal anvendes en merrente på 10 procentpoint eller f.eks. helt op til 20 procentpoint.
 
Det vil helt sikkert blive fremført, at med sådanne lofter vil kviklånsmarkedet uddø. Og nogle vil givetvis også hævde, at konkurrencen på lånemarkedet hæmmes heraf. Personligt har jeg det særdeles fint hermed. Jeg vil heller ikke argumentere for frie, uregulerede markeder for andre produkter, der skader mine medborgere, såsom markeder for hash, heroin, skydevåben mv.
 
Obligatorisk betænkningstid:
  • Der bør være en betænkningstid på mindst en uge. Det vil stoppe impulsbaserede lån.
  • Krav om skriftlig og konkret information:
  • Den obligatoriske betænkningstid skal også ses i sammenhæng med, at der så er tid til at sætte sig ind i lånevilkårene. De, der udbyder lån, skal oplyse om, hvordan det at låne også begrænser ens fremtidige økonomiske råderum. Denne oplysning skal være generel og udarbejdes af Forbrugerombudsmanden i samarbejde med branchen og Finanstilsynet.
 
Bevisbyrderegler:
Långiveren skal have bevisbyrden for, at der er ydet tilstrækkelig rådgivning. Dette kan långiveren sikre sig ved at bruge formularer udfærdiget af Forbrugerombudsmanden i samarbejde med branchen og Finanstilsynet. Som det fremgår af rapporten Erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter fra feb. 2014 er det meget afgørende, hvor bevisbyrden placeres.
 
Kilder:
Erhvervsministeriet 2014. Erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter. Rapport afgivet af Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter.
Højesteret 7. marts 2019. BS-15214/2018-HJR. (Vurdering af andelsejendom).
Politiken 13. jan. 2016. Udlånsrøveri. Behov for værn mod kviklån, (analyse).
 
Trygfonden og Forbrugerrådet Tænk 2015. Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet. 
Østre landsret 11. jan. 2019. 7. afd. Nr. B-648-18. (Kviklånskendelsen).
Århus Stiftstidende 21. dec. 2015. Ungdomsliv på kredit = ulykke, (kronik).
 
Emneord: Kviklån, Finansiering, Borgerforslag, Christen Sørensen, 130319, Sommer 2019
Christen Sørensen på DenOffentlige.dk Her skriver du lidt om dig selv og dit kandidatur. Links mv. er velkomne. Jeg er født i 1945, voksede op på en mindre gård i Vestjylland i et traditionelt venstremiljø. Uden uddannelsessøtte ...
Aktivitet: Artikler: 1 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også