Tidspres har ført til lovbrud i sagsbehandling i 15 kommuner

Arbejdsmængden er så stor, at kommunerne ikke kan overholde lovgivning, og at de ansatte udsættes for stress. Særligt børne- og beskæftigelsesområdet har problemer

15 kommuner har i løbet af de seneste to år ikke overholdt loven, fordi socialrådgivere er underlagt et stort tidspres og en massiv arbejdsmængde. Det viser en aktindsigt, Dansk Socialrådgiverforening har søgt hos Arbejdstilsynet, som Information har gennemgået.

Dokumenterne fra Arbejdstilsynet viser for det første, at tidspresset skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for de ansatte, som har fået tilsynsmyndigheden til at give dem et påbud. For det andet er konsekvensen af tidspresset og den store arbejdsmængde, at kommunerne ikke kan overholde lovgivningsmæssige tidsfrister og andre krav om eksempelvis samtaler med arbejdsløse borgere. 

Problemerne med tidspres er særligt på beskæftigelses- og børneområdet, men også i sagsbehandlingen af handicappede. 

Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening, konstaterer, at arbejdspladser med socialrådgivere i mange kommuner er langt bagud med arbejdsopgaver, og at det især handler om, at det ikke er muligt at overholde tidsfristerne.

»Vi ved godt, hvad der skal til i den enkelte borgersag, for eksempel i forhold til én, der er på sygedagpenge. Men vi har enten ikke tiden til det, fordi vi har for mange sager, eller fordi der er lagt flere dokumentations- og kontrolkrav ned over os,« siger han.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

Arbejdstilsynet er kommet med sine påbud på baggrund af risikobaserede besøg – besøgene er udvalgt af Arbejdstilsynet efter, om der er statistisk forøget risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det kan ikke udelukkes, at flere kommuner har lignende problemer med tidspres.

Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, der er interesseorganisation for de 98 kommuner i landet, understreger i et skriftligt svar, at påbud fra Arbejdstilsynet »altid medfører øjeblikkelig handling, så der bliver rettet op«.

Han skriver videre, at problemstillingen ikke er noget, »der kan løses med et fingerknips«.

»Men der er stor opmærksomhed på fysisk og psykisk arbejdsmiljø både lokalt og nationalt. For eksempel arbejder en del kommuner med forsøg med at nedbringe antallet af sager pr. medarbejder.«

En af de kommuner, der har fået et påbud af Arbejdstilsynet på grund af tidspres, er Stevns Kommune på børne- og ungeområdet. Når der skal laves en indsats for en udsat ung i en kommune, er det sagsbehandlerens første opgave at iværksætte en såkaldt børnefaglig undersøgelse, hvor man finder ud af, hvad problemet og behovet er for barnet eller den unge.

Ifølge serviceloven skal sådan en undersøgelse være afsluttet fire måneder, efter kommunen er blevet gjort opmærksom på et barn eller ungs særlige behov for støtte.

I Stevns Kommune overskrides tidsfristerne ofte, fremgår det af Arbejdstilsynets rapport fra august i år. I nogle tilfælde har det taget »op til 14 måneder at få udarbejdet en børnefaglig undersøgelse«.

Ved en opgørelse i juni var der et efterslæb på 42 børnefaglige undersøgelser og 55 handleplaner. Det fremgår, at de ansatte kontinuerligt er bagud med omkring 60 procent af deres dokumentation, og det beskrives, hvordan der er »fysiske bunker med håndskrevne noter på skrivebordet, der ikke er lagt ind på sagerne«.

Konsekvensen er, at sagsbehandlingen trækker ud, og de ansatte oplyser, at der er sager, der når »at blive akutte undervejs«.

Nadia Priis Ludvigsen er socialrådgiver på børne- og ungeområdet i Stevns Kommune og er netop kommet tilbage på arbejde igen efter fire en halv måneds sygemelding med stress.

Hun arbejder med udsatte unge, fra de henvender sig til kommunen, til deres sag er lukket. Hun oplever ikke, at der er mulighed for at arbejde grundigt med den enkelte unges sag.

»Vi får mange tunge ekstrasager, der gør, at vi ikke kan nå at dykke ned i dem og skabe en rigtig god relation til den unge og dennes familie. Hvis ikke vi får opbygget en ordentlig og god relation til familien, så får vi heller ikke mulighed for at arbejde med dem på en måde, som vi ved virker,« siger hun.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Hun fortæller, at hun sjældent lover de unge og familierne noget, fordi hun ved, at hun ikke kan garantere, at hun kan nå det.

»Der kan gå måneder før, at der rent faktisk kommer noget i gang. Nogle gange kan jeg ikke nå at arbejde med dem før halve eller hele år, efter de har rettet henvendelse for at få vores hjælp.«

Årsagen er, at det meste af arbejdsdagen går ud på »at slukke brande«, forklarer hun.

»Så ringer en telefon, og det er noget akut, jeg må tage mig af. Det kan være en underretning i forhold til et overgreb – der er voldeligt, psykisk eller seksuelt – og så skal vi ud til dem med det samme. Det betyder, at der er noget andet, jeg må lægge på hylden. Problemet er, at vi kun når det absolut vigtigste,« siger hun.

Nadia Priis Ludvigsen fortæller, at konsekvensen for eksempel er, at en ung med en psykiatrisk diagnose ikke får den kontaktperson, som kunne give støtte til at håndtere diagnosen i tide. Eller der kan være en familie, hvor man ikke opdager problemer i familierelationen, fordi der ikke er tid til at sætte sig ordentligt ind i deres situation.

»Det kan så betyde, at et barn ender med at have det meget værre, end det ville have haft det, hvis vi havde grebet ind i tide.«

I andre kommuner er der store problemer med at overholde lovgivningen på beskæftigelsesområdet, fremgår det af Arbejdstilsynets påbud. Blandt andet beskrives det i et påbud fra Arbejdstilsynet fra 2017, at sager med borgere på sygedagpenge i en kommune har ligget urørt i flere måneder.

Manglende sagsbehandling har medført, at borgerne falder for tidsfristen og dermed overgår til jobafklaring, »hvilket bevirker, at borgerne falder i ydelse«, fremgår det blandt andet. Det er et problem, der går igen i flere af påbuddene fra Arbejdstilsynet. Der beskrives også, hvordan de ansatte i kommunen flere gange ugentligt har lavet fejl på grund af »det store tidspres«.

»De glemmer for eksempel at indstille borgeren til praktikforløb, de når ikke at raskmelde borgere, de får sendt en mail til de forkerte borgere, glemmer at indhente lægelige oplysninger til en sag eller lægger et notat ind på den forkerte sag,« står der i sagen fra Arbejdstilsynet.

I en anden kommune har de ansatte oplyst til Arbejdstilsynet, at de ikke kan nå at afholde lovpligtige samtaler med borgerne, og at de derfor registrerer samtalerne på baggrund af »anden kontakt« – selv om det ikke er i overensstemmelse med loven.

En helt ny undersøgelse lavet for Dansk Socialrådgiverforening af COWI, der offentliggøres i dag, viser, at socialrådgiverne er den lønmodtagergruppe, hvor flest føler sig stressede. 44 procent af de socialrådgivere, der arbejder på børneområdet, oplyser, at de føler sig stressede hele tiden eller ofte. Det gælder for 35 procent af dem, der arbejder på beskæftigelsesområdet på jobcentrene. Til sammenligning er 16 procent af den gennemsnitlige lønmodtager stresset hele tiden eller ofte.

Ifølge undersøgelsen er en af forklaringerne på, at socialrådgiverne føler sig stressede, at de ikke kan nå at hjælpe borgerne.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

»Når socialrådgiverne er blevet spurgt, svarer de, at det er arbejdsmængden, de følelsesmæssige krav og unødvendige arbejdsopgaver, der gør, at de har det tiltagende mere skidt ved at gå på arbejde og oplever større symptomer på stress,« siger Mads Bilstrup.

For Nadia Priis Ludvigsen betyder arbejdspresset, at hun i lange perioder er gået hjem efter arbejde og har tænkt på alt det, hun ikke nåede.

»Jeg er gået hjem med dårlig samvittighed hver evig eneste dag, fordi jeg ved, at jeg kunne have gjort mere, eller fordi jeg ikke nåede at ringe til den mor eller skrevet den underretning. Jeg er i det her job, fordi jeg gerne vil gøre en forskel, og det er også det, jeg oplever, at langt størstedelen af mine kolleger gerne vil. Men det kan vi ikke få lov til.«

For lidt under et år siden opfordrede Nadia Priis Ludvigsen fra Stevns sine kolleger til at skrive breve om arbejdspresset og understrege, at de ikke kunne overholde tidsfristerne. Herefter sendte hun brevene til ledelsen, hvorefter der gik en politisk proces i gang.

Centerchef i Stevns Kommune, Daniel Gottrup, erkender, at der har været problemer med at overholde lovgivningen på børne- og ungeområdet i hans kommune. I januar ansøgte de derfor om et særligt taskforceforløb i Socialstyrelsen. Det har resulteret i, at man politisk har besluttet at opnormere, hvad der svarer til fem ekstra stillinger i afdelingen.

»Det er i erkendelse af, at kapaciteten har været for lav,« siger Daniel Gottrup.

Hans indtryk er ligesom Mads Bilstrups, at blandt andet overgrebspakken har skabt et større pres på området. Der er kommet flere sager, mens grænsen for, hvornår man skal underrette, og hvornår der er behov for hjælp, er skærpet.

»Den effekt er slået igennem, før vi har kunnet nå at følge op med kapaciteten. Det forsøger vi så at rette op på nu,« siger han.

Michael Ziegler fra KL fremfører, at socialrådgiverne løser »store og komplekse opgaver, som har meget direkte indflydelse på borgernes liv«. Derfor er det også vigtigt, at den lokale ledelse er tydelig og handler, hvis arbejdstempoet er for højt, understreger han og slår fast, at Kommunernes Landsforening er i tæt dialog med Dansk Socialrådgiverforening.

»Ligesom vi i overenskomstforhandlingerne aftalte et fælles projekt, som skal finde nye veje til at styrke både erfarne og nyuddannede socialrådgiveres arbejdsmiljø og kerneopgaver.«

Mere hos Information

 

 

Emneord: Bureaukrati, Sammenhængsreform, Socialrådgivere, Mads Bilstrup, Dansk Socialrådgiverforening, 261118, Socialkrisen, Dokumentationskrav
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1813 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også