Debatten på DR tog et opgør med velfærdsmodellen

Velfærd

24/2/14 2:43

Nick Allentoft

Debatten om fremtidens velfærdsmodel tog en bemærkelsesværdig drejning i Debatten på DR forleden. DenOffentlige.dk gengiver her en del fra Debatten, hvor bl.a. politiker og professor udfordrede hinanden. Hvad synes du om deres forskellige vinkler på diskussionen om velfærdsmodellens fremtid?

Den danske velfærdsmodel er bygget op omkring det universelle princip, der sikrer alle borgere samme ret til ydelser. Men der er andre modeller, og de senere års reformer udfordrer ifølge flere og flere mennesker netop den universelle danske velfærdsmodel. Alternativerne er den selektive eller den residuelle model, som i mindre grad dækker alle og i højere grad dækker særlige grupper af befolkningen.

Moderniseringsprogrammet addon

30 år med moderniseringer

Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.

Læs alle artikler her 

 

Det er kun få politikere, der åbent taler om et opgør med den universelle model og dermed åbner debatten om, hvilken velfærdsmodel Danmark skal ledes efter i fremtiden. Den underliggende dagsorden handler netop om et opgør med den universelle model.

De forskellige opfattelser af udviklingen blev sjældent stærkt indrammet i Clement Kjærsgaards Debatten på DR torsdag d. 20. februar. En diskussion mellem professor Jørn Henrik Pedersen og den radikale minister Morten Østergaard illustrerer hvor følsom og svær den samtale egentlig er.

Derfor har DenOffentlige.dk valgt at gengive et uddrag af debatten mellem de to aktører.

Clement Kjærsgaard: Hvordan er det, at det nuværende hold af politikere fra højre og venstre er på vej til at forandre dansk velfærd?

Professor Jørn Henrik Pedersen (JHP): Nu vil jeg ikke tillægge den nuværende regering en indflydelse, hvor de er i stand til at forandre noget som helst. Den nuværende udvikling ligger i en tendens vi har set de sidste 20-25 år.

Jeg ser med megen bekymring på, at man har udviklet en politisk retorik, som er dødhamrende farlig. Det er den retorik, der skelner mellem dem, der kan, men ikke vil, og de, der vil, men ikke kan. Det giver mindelser om slutningen af 1800-tallet. Det er skellet mellem de værdigt og de ikke værdigt trængende vi ser piple op nedefra.

Det er det, at dem som vi for år tilbage havde en vis form for medfølelse med, de er i dag blevet placeret som samfundets syndebukke.

Minister Morten Østergaard, R (MØ): Det jeg opponerer imod er ideen om, at vi allesammen skal bestikkes lidt. At vi allesammen skal have for at gide at betale. Det tror jeg er meget forfejlet. Jeg tror faktisk, at danskerne flest rigtig gerne vil have, at vi tager hånd om dem, der har behov for det.

Jeg synes også, at det er rimeligt nok, at vi stiller krav om, at folk, der kan, også tager fat.

Jørn Henrik Pedersen:  Jo, jo. Vist så. Pligt og ret. Ret og pligt. Jeg ved godt det er blevet meget mondænt at sige. Men det er, undskyld mig, eddermame godt nok noget nydannelse vi snakker om…...at gå tilbage dertil er næsten at gå tilbage til filantropiens dage.

Problemet er meget enkelt .Vi byggede et samfund i tresserne. Generøsitet, mådehold, arbejdsvilje. Det er blevet taget over af noget andet, nemlig mennesker, som agerer som økonomiske mennesker.

Morten ØstergaardDet er ikke generøst bare at se til et førtidspensionssystem, når man kan se, at flere og flere unge under 30 år kommer på livslang førtidspension, når man godt ved, at mange af dem med den rette hjælp godt kunne få en tilværelse på arbejdsmarkedet.

Jeg synes det er afgørende i den her version af velfærdssamfundet, hvor vi har fået en langt højere levestandard som gennemsnitsdansker. Ja, der koncentrerer vi indsatsen til dem, der ikke har de samme muligheder, som danskerne har flest.

Jørn Henrik Pedersen:  Vi kan udmærket tale om, at vi på en række områder bevæger os væk fra den universelle velfærdsmodel til noget mere målrettet.  Det er spørgsmålet om måden, hvorpå vi gør det.

Nu må du altså undskylde mig, men den politiske retorik er de sidste 20-25 år dels blevet skærpet, dels fået et indhold, som man desværre har set før. Det der bekymrer mig er, at du siger, at man kan ikke have folk på livslang pension. På livslang kontanthjælp. Men det er jo en politisk frase. For så mange er der jo ikke i den situation.

Gu er der da nogen, der fjæler sig i hængekøjen, og så gu er der da nogen, der skal sparkes ud. Det kan vi godt blive enige om. Men når i fører en politisk retorik, der marginaliserer hele gruppen, så er der et problem.

Morten ØstergaardDer er en langt større diskussion omkring retorikken end omkring det konkrete indhold. Det vi konkret har gjort er jo faktisk at vi har bedret vilkårene for de dårligst stillede danskere. Ved at fjerne fattigdomsydelserne. Ved at bedre vilkårene for pensionisterne. Samtidig har vi lavet nogle svære beslutninger og svære reformer, men det har vi gjort med ambitionen om, at nogle af de mennesker på permanent offentlig forsørgelse fik nogle muligheder.

Clement Kjærsgaard: Dit parti ønsker jo reelt at velfærdssamfundet skal se anderledes ud?

Morten ØstergaardVi ønsker i R, at vi bringer velfærdssamfundet hen til en situation, hvor vi bruger flere kræfter på dem, der har det svært, og mindre på dem, der kan selv.

Jørn Henrik PedersenAlle vi kloge mennesker, vi ved så frygtelig meget om, hvad der er godt for dem, der har det svært. Men det vi reelt gør - og det har også noget at gøre med, hvordan retorikken påvirker den måde det forvaltes ude i virkeligheden - er at vi løbende marginaliserer større grupper.

Clement Kjærsgaard: Er der nogen grund til at tro, at sådan en udvikling kan vendes om?

Jørn Henrik Pedersen: Ikke umiddelbart.

Se hele programmet her