DR: Politikere døve for borgernes protester

01/10/2010 10:49

Nick Allentoft

Mandag den 4. oktober 2010 går P4 København og TV2/ Lorry i luften med en fælles journalistisk serie om, hvor lidt indflydelse borgerne har på politikernes beslutninger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gang på gang afvikler kommuner høringsfaser, når der skal bygges nyt - fra gigantiske supermarkeder til anlæg af nye veje - eller når et område skifter status fra offentligt til privat. "Vi vil høre DIN mening" lyder det igen og igen. Og lige så tit protesterer borgerne - uden at få noget som helst ud af det. Borgerne står tilbage med en fornemmelse af, at det er kropumuligt at trænge igennem til politikerne - at de taler For Døve Øren.

De to stærkeste regionale medier i hovedstadsområdet, P4 København og TV2/ Lorry, undersøger fra mandag den 4. oktober sager, hvor borgerne ikke er blevet hørt. Hvad er det udtryk for, når en kommune vil gennemføre et projekt og sender det i offentlig høring, mens den allerede har ansat projektlederen, der skal gennemføre sagen? Og hvordan kan det være, at politikerne diskret gennemfører nedskæringer på et område - bid for bid - for så at ende med en lukning?

De to medier taler også med borgere, der HAR fået politikerne i tale - og vi får deres opskrift på, hvordan man sikrer sig, at man bliver hørt.

Journalister fra P4 København og TV2/ Lorry har sammen forberedt, researchet og tilrettelagt den journalistiske serie For Døve Øren, og første indslag kan opleves på P4 København i nyhedsudsendelsen klokken 06.30 og derefter i stationens følgende nyhedsudsendelser, i formiddagsfladen og om eftermiddagen. TV2/ Lorry tager hul på serien i sin udsendelse mandag den 4. oktober klokken 19.30 og vil hver aften følge nyhedsindslagene op med debatter og interviews i magasinprogrammet Lounge på Lorry+, der sender på kanal Hovedstaden.
 

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK