- Kommunalbestyrelserne har i flere år været hurtige på aftrækkeren, når de har haft brug for syndebukke, siger chefen for de offentlige chefer i djøf, Per Hansen, til DenOffentligeSektor.dk
I den sidste uge har der været flere eksempler på, at kommunaldirektører og chefer er stoppet efter få måneders arbejde. Blandt andet Henrik Græsdal i Haderslev og Klaus Majgaard i Furesø.
Er det en ny tendens, at cheferne hurtigt "giver op"?
- Mig bekendt er det ikke en tendens, at cheferne stopper hurtigt, siger Per Hansen.
På den anden side af forhandlingsbordet hos KL fornemmer han også en vis forsigtighed. Set i det lys er der kommet færre fyringer, lyder en mulig forklaring fra Per Hansen.
Hvorfor får Græsdal 1,7 mio. kr. i gyldent håndtryk og Majgaard ingenting?
- Jeg kan ikke komme ind på de konkrete sager, men djøf har oprustet rådgivningen af medlemmerne i en tid, hvor budgetlov og den økonomisk krise fylder meget i kommunerne. Generelt set er vilkårene aftalt på forhånd. Det hele beror dog på den enkelte situation, forklarer Per Hansen.