Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.
Reglen om erklæring om troskab og loyalitet fremgår af cirkulæreskrivelsens § 2.
Afkald på hidtidigt statsborgerskab
Det er en forudsætning for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er indforstået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab.
Hvis ansøgeren ikke automatisk mister sit hidtidige statsborgerskab ved naturalisation, stilles der krav om løsning fra det hidtidige statsborgerskab som betingelse for erhvervelsen af dansk statsborgerskab.
Krav om løsning stilles dog ikke over for
- ansøgere med flygtningestatus her i landet,
- ansøgere fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlige store vanskeligheder at blive løst,
- ansøgere, der har fået afslag på løsning fra deres hidtidige statsborgerskab,
- ansøgere, der kan dokumentere, at de har gjort et seriøst, men forgæves forsøg på at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab.
Reglerne om afkald på tidligere statsborgerskab fremgår af cirkulæreskrivelsen § 4.
NB. Folketinget har vedtaget nye regler, der giver adgang til dobbelt statsborgerskab. De nye regler træder i kraft den 1. september 2015. Ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation, der indgives nu, vil der ikke blive stillet krav om løsning fra ansøgerens hidtidige statsborgerskab. Du kan læse mere om de nye regler under Dobbelt statsborgerskab.
Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.
Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:
- nordiske statsborgere,
- tidligere danske statsborgere,
- personer, der er af dansk afstamning,
- dansksindede sydslesvigere,
- ansøgere, hvis ægtefælle arbejder i udlandet for danske interesser,
- ansøgere der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor.
Betingelsen om bopæl gælder ikke for:
- ansøgere, hvis ægtefælle arbejder i udlandet for danske interesser,
- ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor.
Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse gælder endvidere ikke for børn. Desuden gælder betingelsen om bopæl i Danmark ikke for visse grupper af børn. Læs mere under Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved ansøgning.
Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark fremgår af cirkulæreskrivelsens § 5.
Ophold
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark.
Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere:
- Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold.
- Nordiske statsborgere kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold.
- En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 6-8 års uafbrudt ophold afhængig af ægteskabets varighed.
- Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de pågældende er fyldt 18 år, såfremt en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.
- Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold i Danmark, såfremt uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.
Der gælder endvidere særlige betingelser for personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere.
Det samme gør sig gældende for ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk statsborgerskab, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 981 havde afgivet en erklæring herom.
Herudover gælder der særlige regler for visse grupper af børn. Læs mere under Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved ansøgning.
Reglerne om ophold fremgår af cirkulæreskrivelsens §§ 6-13 samt bilag 1.
Kriminalitet
Ansøgere kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de pågældende er
- idømt en ubetinget frihedsstraf på 1½ år eller mere,
- idømt en ubetinget frihedsstraf på 60 dage eller mere for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om bl.a. terrorisme), eller
- udvist for bestandig.
Ansøgere, der i øvrigt er straffet, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, før udløbet af en vis karenstid, jf. cirkulæreskrivelsens bilag 2.
Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Beregning af karenstid, hvis ansøgeren er dømt for flere lovsovertrædelser
Er en ansøger straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.
Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov. Overtrædelser af straffeloven og færdselsloven anses dog kun for at være ligeartede, hvis der er tale om overtrædelser af bestemmelser i samme kapitel.
Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for at være ligeartede.
Reglerne om kriminalitet fremgår af cirkulæreskrivelsen §§ 19-21 samt bilag 2.
Gæld til det offentlige
En ansøger kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til
- tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,
- tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,
- børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
- daginstitutionsbetaling,
- tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,
- tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren, eller
- skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.
Reglerne om gæld til det offentlige fremgår af cirkulæreskrivelsens § 22.
Selvforsørgelse
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende.
Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det betyder også, at ansøgeren i de seneste 5 år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end 2 år og 6 måneder.
En ansøger må dog godt have modtaget hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension.
Personer, der modtager f.eks. statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension eller forsørges af ægtefællen, vil ikke være afskåret fra at kunne erhverve dansk statsborgerskab.
Reglerne om selvforsørgelse fremgår af cirkulæreskrivelsens § 23.
Danskkundskaber
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en anden danskprøve, som fremgår af bilag 3 til cirkulæreskrivelsen.
Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor. Disse regler fremgår af bilag 3 til cirkulæreskrivelsen.
Der gælder endvidere særlige regler for børn. Læs mere under Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved ansøgning.
Reglerne om dokumentation for danskkundskaber fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24 samt bilag 3.
Nærmere oplysninger om deltagelse i danskundervisning, aflæggelse af Prøve i Dansk 2 samt de øvrige danskprøver anført i bilag 3, herunder oplysninger om tilmeldingsfrister og gebyrbetaling, kan findes på hjemmesiden for Ministeriet for Børn og Undervisning.
Statsborgerskabsprøve
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer at have bestået en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.
Det forventes, at den første statsborgerskabsprøve vil blive afholdt den 11. juni 2014.
Lærematerialet, Folkestyre og hverdagsliv i Danmark, som er udarbejdet til brug for forberedelse af statsborgerskabsprøven, kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Ansøgere, der tidligere har bestået en indfødsretsprøve (dette gælder alle indfødsretsprøver bestået ved prøveterminen maj 2007 til og med december 2013), anses for at opfylde kravet om en bestået statsborgerskabsprøve.
Betingelsen om dokumentation for en bestået statsborgerskabsprøve gælder ikke for ansøgere:
med bopæl på Færøerne eller i Grønland,
svensk- eller norsktalende ansøgere,
personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold,
ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.
Der gælder endvidere særlige regler for børn. Læs mere under Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved ansøgning.
Reglerne om statsborgerskabsprøve fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24 samt bilag 4.
Nærmere oplysninger om aflæggelse af indfødsretsprøven, herunder oplysninger om tilmeldingsfrister, gebyrbetaling og læremateriale, kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Læs meget mere om at blive dansk statsborger på
Justitsministeriets hjemmeside
