Kritik af ureguleret marked for private rådgivere

Politik

18/9/13 12:40

Nick Allentoft

Enhver kan slå sig ned som privat rådgiver for syge og udsatte borgere, uanset kvalifikationer. Både kommuner og rådgivere efterlyser regulering af det voksende marked.
“Det er et gråt marked, som der er et klart behov for at regulere. Det er da uheldigt, hvis man skal være heldig for at få en god og kompetent professionel rådgiver,” siger arbejdsmarkedschef Michael Bredahl Tidemand fra Mariagerfjord Kommune.    Hvis man vil behandle andre menneskers fødder, skal man have en autorisation. Det skal man også som ergoterapeut, eller hvis man er social- og sundhedsassistent. Men hvis man vil arbejde med at rådgive mennesker i livskrise og tilbyde professionel hjælp, kan man bare gå i gang.    Så stor er forskellen på hvilke fagprofessioner, der kræver autorisation og hvilke, der ikke gør. Det står eksempelvis frit for enhver, at kalde sig socialrådgiver ligesom beskæftigelse inden for børne- og ungdomsområdet også på mange områder er fuldstændig undtaget autorisation og regulering. Samtidig har alle borgere mulighed for at få tilknyttet en såkaldt bisidder til deres sag med det offentlige.    Selvom der ikke findes konkrete tal for udviklingen siger både kommuner og private rådgivere til DenOffentlige.dk, at antallet af borgere, der søger professionel privat bisidder er stigende. Det giver mulighed for, at dygtige socialrådgivere kan slå sig ned som private rådgivere, men det giver også plads til plattenslagere, lykkeriddere, nyuddannede eller andre, der ser en forretningsmulighed.    Netop Mariagerfjord Kommune har praktisk erfaring med flere forskellige rådgivere, og er trukket i medierne af en borger og privat rådgiver. Kommunen vil ikke kommentere enkeltsager, men arbejdsmarkedschefen forstår godt, at flere søger privat rådgivning.   “Jeg skal da erkende, at hvis jeg selv havnede i en situation som mange borgere, så kunne jeg også finde på at alliere mig med en professionel privat rådgiver. Men jeg ville også kigge mig godt omkring inden jeg vælger hvem,” siger Michael Bredahl Tidemand.   Kommunernes skyld   Debatten om de private rådgivere er blevet aktualiseret af en sag om en nyuddannet privat rådgiver, der har taget betaling fra borgere uden at arbejde på deres sager. Flere peger på, at private rådgivere er i vækst, fordi kommunerne skærer ned på sagsbehandlingstiden, mens mængden af regler vokser.   

Privat socialrådgiver anklaget for fup

Læs hele historien om anklagerne mod Ricky Magnussen her

“Der er brug for os; desværre. Der bliver begået alt for mange grove sagsbehandlingsfejl. Folk mister deres sygedagpenge på meget løse grundlag og beskæftigelsesankenævnets - nu Ankestyrelsens - afgørelser taler deres eget sprog. Rigtig mange borgere vinder deres klagesager, men det er ofte med hjælp fra en rådgiver. Det er ikke et nemt system at være borger i, reglerne er så svære at vi indimellem også skal holde tungen lige i munden,” fortæller Vicki Esager Andersen, der har etableret privat rådgivning sammen med sin mand efter flere år som kommunalt ansat. 

  Arbejdsmarkedschefen i Mariagerfjord Kommune bekræfter, at området er blevet komplekst og omfattende.    “Loven er efterhånden er digert værk, der er meget komplekst. Vi er styret helt ned i metoden. Det hele er beskrevet. Det vi har størst behov for er mennesker, der kan kommunikere det her meget vanskelige område til borgerne, så de kan forstå det. Det er en meget vanskelig opgave, men det er efterhånden det eneste, der er tilbage for jobcentrene, fordi resten er så reguleret ned i detaljen,” fortæller Michael Bredahl Tidemand om beskæftigelsesområdet, som ifølge eksperter fylder over 24.000 sider i lovgivning, bekendtgørelser, direktiver og cirkulærer.    Inviterer til at blive udfordret   Kombinationen af kompleksitet, kommunernes opstrammede sagsbehandling og de senere års omfattende reformer af førtidspension, kontanthjælp og fleksjobområderne skaber frustrationer hos såvel borgere som de mennesker, der arbejder i systemet. Når forskellige tal fra ankestyrelser og retsinstanser samtidig dokumenterer, at der bliver begået mange fejl, er porten åbnet for at udfordre kommunernes afgørelser. Michael Bredahl Tidemand bekræfter, at selvom området er styret meget detaljeret er afgørelser baseret på en vurdering.    “Selvom der er meget lovgivning, så skal vi lave en vurdering i hver enkelt sag. Vi oplever da også, at professionelle rådgivere ser noget, som vi ikke har været opmærksomme på,” erkender arbejdsmarkedschefen.    Han bliver støttet af den private socialrådgiver fra Ribe.    “Rådgivere ude i kommunerne har utroligt mange forskellige tilgange til samme ansøgning. Der mangler en form for ensartet sagsbehandling, ellers kan det hurtigt blive et lotteri for hvem der får den nemme kontra den svære vej til en ydelse. Der mangler fælles retningslinier så loven ikke bliver tolket i øst og vest. Vi har sager med meget syge borgere der bliver tvunget i arbejdsprøvning eller praktik selvom de har flere forskellige lægers udsagn for at de er for syge til at arbejde. Disse mennesker er ofte så "kørt ned" at de ikke magter at have ansvaret for deres egen sag mere. Den type borgere har vi flest af. De tør ikke tage kampen med kommunenerne selv, og vil så hellere betale og få os til at tage kampen,” siger Vicki Esager Andersen, der har fået selvstændig virksomhed igang sammen med sin mand på rekordtid.    “Jeg startede i oktober sidste år. Vi havde ingen sager i starten, men da vi først havde fået første sag og hun turde anbefale os til andre gik det stille og roligt fremad. I starten arbejdede min mand stadig for kommunen og på det tidspunkt tog vi ikke sager i den del af landet så der ikke opstod en interessekonflikt. Fra januar i år kunne vi begge to leve af det,” fortæller den private rådgiver.    A og B hold   Væksten i antallet af private rådgivere er ubestridt, og DenOffentlige.dk har tidligere fortalt om det dobbelte socialsystem. Men der findes ikke nogen undersøgelser af området for privat rådgivning, og det skaber frustrationer.    “En af konsekvenserne er at der kommer et A og B hold indenfor kommunalt regi forstået på den måde at nogle borgere får en meget bedre behandling end andre. Man risikerer at det er de borgere der med deres privatrådgiver råber højest, der kommer til først, mens dem der kæmper alene bliver glemt,” fortæller privatrådgiveren.    Hun oplever samtidig, at kommunerne ofte har svært ved at acceptere de private rådgivere. Det skaber et uhensigtsmæssigt samarbejde.    “En anden konsekvens er at samarbejdet mellem borgere og kommunale sagsbehandlere bliver unødvendigt langtrukkent og sejt. Vi oplever allerede nu hvordan enkelte kommuner spænder ben for et godt samarbejde hvis borgeren har hyret os,” fortæller Vicki Esager Andersen.    Arbejdsmarkedschefen på den anden side af bordet bekræfter, at kommunerne er blevet meget processtyret.   “Vi - altså jobcentrene - er sat i verden for at administrere en lovgivning som folketinget har vedtaget. Det er en myndighedsopgave som vi ikke kan tage let på også af hensyn til borgernes retssikkerhed,” siger Michael Bredahl Tidemand der dog også er frustreret over, at jobcentrene er blevet skydeskive i den offentlige debat.    “Det er nemt, at gøre kommunerne til sorteper i alt det her. Jobcenteret har ingen venner, og det er blevet et arbejdsvilkår for os, at være prügelknabe. Der er indbygget så mange samfundsmæssige dilemmaer i det her, fordi man på den ene side gerne vil have færre borgere på overførselsindkomster men på den anden side er hurtig til at tage stilling i enkeltsager, når en borger så råber højt i medierne,” siger han.    Svingende kvalitet   Både arbejdsmarkedschefen og den private socialrådgiver er enige om, at markedet for privat rådgivning bør reguleres, fordi det både går ud over borgere, der befinder sig i cowboyland, og sagsbehandlingen i kommunerne, fordi de presses af rådgivere.    “Der findes dygtige og kompetente rådgivere, som kan udfordre os. Men det er klart, at en rådgiver kan stille borgeren noget i udsigt, som man reelt ikke kan være sikker på,” siger Michael Bredahl Tidemand, og peger dermed på den private rådgivers kommercielle interesse i at holde liv i en sag, for at tjene penge.  Omvendt peger den private socialrådgiver på, at sagsbehandlingen er svingende ude i kommunerne.    “Du kan have to borgere der fejler det samme, men fordi de bor i hver sin ende af landet så er deres sager langt fra ens. Her tænker jeg på sagsbehandlingsmetoden. Kvaliteten er meget svingende fra kommune til kommune. Nogle kommuner er hurtige og tager selv skridt for at komme videre, mens andre lader borgerne "hænge." Jeg tror at folk går til en privatrådgiver fordi kommunerne halter bagud, folk bliver nervøse fordi at de oplever at de i højere grad bliver truet på deres indkomst og dermed familiens forsørgelsgrundlag,” fortæller Vicki Esager Andersen.    DenOffentlige.dk har spurgt Socialrådgiverforeningen om en reaktion på kritikken. Foreningen ønsker ikke udtale sig.