Lokalpolitisk harakiri
"Når en lokalpolitisk kandidat formår at sætte en dagsorden eller kommer med en original ide, der går i spænd med partiets program og landspolitiske dagsorden, skal der handles hurtigt. Den lokale kandidat skal opleve - og hans lokale kolleger i resten af partiet se - at den gode ide anerkendes, løftes og forstærkes."
"Det ser ud til, at partierne ved dette valg i langt højere grad end tidligere lader deres kandidater i stikken ved at lade dem tåge forvirrede rundt på blandt andet sociale medier. Der mangler rådgivning, kandidaterne skyder i blinde på sociale medier, og tror, at de bare skal skrive flere og flere budskaber til sidst på deres sociale medier. Der er eksempler på kandidater, der bruger deres penge direkte forkert, og det er hamrende uprofessionelt," mener ekspert i kommunikation på digitale medier, Benjamin Rud Elberth, der også blogger på DenOffentlige.
Kandidaterne: Det er rigtig godt Dette billede af, at kandidaterne er overladt til sig selv, går igen med en loyal politisk tale, når man spørger kandidaterne. DenOffentlige.dk har spurgt flere byråds- og regionsrådskandidater om deres valgkamp og forventninger til landsorganisationen, og her går det samme svar igen: "Jeg skal selv sørge for, at vælgerne kan finde mig," eller som Kristian Andersen, der er Venstre-kandidat til Aalborg Byråd og Regionsrådet i Region Nordjylland, siger: "Venstre er et decentralt parti – især i forbindelse med kommunal- og regionsvalg. Det er op til de lokale, og den enkelte kandidat selv at handle på de muligheder, der ligger foran os. Jeg tror det er sundt – i stedet for at man fra centralt hold nurser kandidaterne." På Fyn fortæller Charlotte Christensen, gruppeformand for Socialdemokraterne i Assens, også historien om, at valgkampen primært drives lokalt, men partiet har en rolle. "Jeg oplever stor samhøringhed og gensidig opbakning til den kommende valgkamp. Vi har samlinger på kryds og tværs for kampagneledere og borgmesterkandidater, og vores landspolitikere bakker op og inspirerer til arbejdet. Vi har hos os i kredsen klare aftaler om deltagelse fra vores MF'er ved planlægning og i selve valgkampen. Så positive oplevelser fra vores kreds," fortæller Charlotte Christensen. Samme billede er gældende i den borgerlige lejr. "I Det Konservative Folkeparti er det lagt ud til det lokale niveau at præsentere vores kandidater, og at der arbejdes ihærdigt med det rundt om i landet. I Roskilde Konservative Vælgerforening arbejder vi løbende på at ajourføre vores hjemmeside både med hensyn til præsentation af kandidater og politisk program. Men selvfølgelig er der plads til forbedring," fortæller Lars Lindskov, der er kandidat for Konservative i Roskilde Kommune. Kandidater skal i gang nu Lokale valgkampe er således nationale valgkampe, der bare er skaleret helt ned til kandidat-niveau. Det forstærker en kløft mellem politik på landsplan og lokalt, men behøver ikke være dårligt for de lokale kandidater, mener journalist og selv tidligere politisk aktiv, Paula Larrain. "Kommunalpolitik er en helt anden størrelse og er så meget mere konkret, at her ser man partisamarbejder, man normalt ikke ser på landsplan. De store medier har svært ved at håndtere dette misforhold og derfor føles det generelt som om, at kommunalvalget ikke får nok opmærksomhed. Men det behøver ikke at være tilfældet, så længe de lokale medier er på," siger Larrain, der mener, at kandidater skal acceptere rollen som solorytter i respekt for partiets linie iøvrigt. "Kandidaterne skal vænne sig til, at de er ene om deres kandidatur. De har et parti og dermed en linje med i kufferten, men deres egen kampagne kommer de selv til at stå for. Om det er smart, ved jeg ikke, men jeg tror simpelthen, det er vilkårene i dag. Omvendt har det aldrig været lettere at få adgang til medier, end det er i dag. De sociale medier er som skabt til kommunalvalg, man skal bare finde på noget at sige, der er så interessant, at det kan vække opsigt i nærområdet. Det er ikke længere nok at gemme sig bag et partis eksponering," mener Paula Larrain, der suppleres af Benjamin Rud Elberth, blogger og ekspert i kommunikation på sociale medier. "På nuværende tidspunkt skulle kandidaten have skabt sig en sammenhængende kampagne på tværs af net, print og i virkeligheden med budskaber, der går lige i maven. Segmenterede budskaber, som de ved, de mener, og som de ved, giver stemmer. Slut med "Vi vil have fri og lige adgang til sundhed" og helt ned på et plan, hvor man tør tale om og diskutere kortere ventetid hos lægen og på skadestuen. Vælgerne skal føle, at sætter de ikke deres kryds ved en bestemt kandidat, så bliver deres hverdag forringet. Det er en kæmpe tillidssag, når jeg giver min stemme til en kandidat - han skal tale min sag, med min stemme. Og skal han det, skal jeg i hvert fald selv kunne forstå, hvad han siger," siger Benjamin Rud, der giver eksempler på sin blog. Kandidaterne har da også opdaget de sociale mediers muligheder og potentiale. Forsøger sig på sociale medier "For mig er det vigtigt at bruge de sociale medier i valgkampen. Derfor har jeg fået opdateret min Facebook-side. Her skal jeg gerne give vælgerne en fornemmelse af at de er i direkte kontakt med mig. Blandt ved at gøre det personligt og selvfølgelig herigennem lytte på hvad vælgerne har på hjertet," fortæller byrådsmedlem og kandidat for Venstre i Gentofte, Mogens Vad, der dog håber på, at hans landsorganisation vil gøre mere ud af kommunalvalget på hjemmesiden. Lars Lindskov fra Roskilde følger traditionerne og kobler så sociale medier ovenpå. "Jeg tager rundt med min 40 år gamle Citroën 2CV-kampagnebil og deltager i alle de vælgermøder jeg kan, skriver læserbreve i avisen og udtaler mig, når journalister ringer. Og så bruger jeg Facebook til både privatliv, arbejde og politik. I mit liv smelter alting sammen og det bærer især min Facebook-profil præg af. LinkedIn bruger jeg ikke meget – og kun til erhvervsbudskaber – mens min hjemmeside er rendyrket politisk," fortæller Lars Lindskov.