Initiativtager til Aktion Syg i Danmark, Rie Grenaa, kan genkende sin egen og andre medlemmers oplevelse i retorikers analyse af sygedagpengereformens retorik.
Initiativtager til Aktion Syg i Danmark, Rie Grenaa, kan genkende sin egen og andre medlemmers oplevelse i retorikers analyse af sygedagpengereformens retorik.

Myndigheders ord provokerer syge til oprør

Velfærd

15/1/14 1:52

Freja Eriksen

Det inviterer til konfliktoptrapning, når myndigheder og politikere kommunikerer. Retoriker kalder kommunikationen eksklusion, mens syge borgere fortæller, at oprøret ulmer.

(bemærk at denne artikel er udgivet første gang 15. januar 2014) ”Den ignorerer, at folk er syge.”

Det siger retoriker Anissi Thorndal Ghazaleh om Beskæftigelsesministeriets kommunikation af den nye sygedagpengemodel. Ghazaleh har skrevet speciale om den såkaldte reformdiskurs, som Socialdemokraterne har brugt i forbindelse med de seneste beskæftigelsesreformer. Hun analyserer her sygedagpengereformens retorik.  

”Pressemeddelelsen lægger for eksempel stor vægt på sygemelding, der bliver fremstillet som dét problem, der skal løses for borgeren, for at borgeren kan hjælpes i arbejde igen. Frem for selve sygdommen, bliver sygemeldingen fremstillet som årsagen til problemet. Pressemeddelelsens vinkling og sprog giver nærmest et indtryk af, at den rigtige beskæftigelsesindsats vil kunne gøre syge borgere raske,” siger cand.mag i retorik og selvstændig kommunikationsrådgiver Anissi Thorndal Ghazaleh.

Inden jul, d. 19. december 2013, udsendte Beskæftigelsesministeriet pressemeddelelsen ”Ny sygedagpengemodel forhandlet på plads”, som redaktionen på DenOffentlige.dk bad en retoriker analysere. I første omgang som reaktion på, at redaktionen havde svært ved at forstå pressemeddelelsens indhold i lyset af sommerens aftale om syv principper for modernisering af den offentlige sektor.

Anissi Thorndal Ghazaleh er kritisk.

”Pressemeddelelsen er umiddelbart svær at forstå. Sproget er uklart, og frem for alt ukonkret. Ordet ”indsats” bruges f.eks. virkelig mange gange (11, red.), men det bliver ikke på noget tidspunkt konkretiseret, hvad ordet dækker over. Hvad mener de?” spørger retorikeren.

Ud over uklarhed bemærker Anissi Thorndal Ghazaleh pressemeddelelsens fremstilling af årsager og sygdom.

”Man kan sige, at selve det forhold, at Beskæftigelsesministeriet sender en pressemeddelelse, der er pakket ind i en hjælpediskurs, framer hele spørgsmålet om helbred og sygdom: Det fremstår, som om hovedproblemet for den syge borger er, at borgeren ikke har et arbejde – og at det skal man derfor hjælpes med. Et spørgsmål om forsørgelse, mens man er syg, bliver på denne måde gjort til et spørgsmål om beskæftigelse”, siger Ghazaleh.

Eksklusion af dem, det handler om

Ghazaleh undersøgte i sit speciale eksempler på ideologiske verdensbilleder i Socialdemokraternes reformdiskurs ud fra et debatindlæg af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og to reformudspilstekster.

”I disse tekster ser vi på samme måde en tendens til, at eksempelvis kontanthjælpsmodtagere fremstilles som passive borgere, der skal hjælpes væk fra kontanthjælpen. Også her er det altså selve dét at være på overførselsindkomst, der fremstår som hovedproblemet, og ikke årsagen til, at man er på kontanthjælp. Det samme er tilfældet med førtidspension. Reformerne taler om risikoen for at komme på førtidspension, i stedet for risikoen for at blive syg. Ligesom med sygedagpenge fremstår dét at være på overførselsindkomst, eller selve overførselsindkomsten som hovedproblemet – i stedet for at være en hjælp i en problematisk situation,” mener Ghazaleh.

Derudover har teksterne det til fælles, at de ekskluderer dem, det hele handler om, mener hun.

”Det er gennemgående, i disse eksempler på reformkommunikation, at den hjælpe-diskurs, der bruges, faktisk ekskluderer de mennesker, det handler om. Både metaforikken og sætningernes konstruktioner - med sætninger som ”Vi skal hjælpe dem” - er med til at skabe et billede af et ”vi”, som er alle os andre, og som er de aktive og handlende – og så ”dem”, altså overførselsindkomstmodtagerne, som er passive modtagere – selvom det ikke siges eksplicit.

Ghazaleh ser klare lighedstegn med kommunikationen omkring sygedagpengereformen.

”Der er nogle fællestræk mellem den reformdiskurs, jeg har undersøgt og denne her pressemeddelelse om sygedagpengereformen. Det gælder især vinklingen på overførselsindkomsten, her sygedagpenge, som det primære problem. Man negligerer årsagen til, at folk er på overførselsindkomst og italesætter syge som passive modtagere af en ”indsats” - frem for handlekraftige borgere, der tilfældigvis er blevet ramt af sygdom,” siger Anissi Thorndal Ghazaleh.

Syge er sygdomsramte

To dage inden Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse blev udsendt, var tre talskvinder fra bevægelsen Aktion syg i Danmark på besøg hos Mette Frederiksen for at aflevere 6.380 underskrifter om 'Syg i sygt system'.

Den ene var initiativtager til bevægelsen, Rie Grenaa, der startede Aktion Syg i Danmark som en reaktion på alle beretningerne om frustrerende lange afklaringsforløb, stadig nye krav om arbejdsprøvninger og lægeattester. Rie Grenaa kan genkende sin egen og andre medlemmers oplevelse i retorikerens analyse.

”Det er, som om sygdom ikke eksisterer. Det omtales ikke med et ord,” siger hun.

”Jeg oplever, at alle bliver skåret over én kam. At alle sygdomsramte kan arbejde. Det synes jeg er umådelig problematisk, for der findes sygdomsramte, der har en restarbejdsevne, der er så lille, at det er umuligt at forestille sig, hvordan den skal kunne udnyttes.”

Rie Grenaa glædede sig først over mødet med Mette Frederiksen og fik indtryk af, at ministeren lyttede. Men med fremlæggelsen af den nye sygedagpengemodel og retorikken omkring den, forsvandt den spinkle optimisme, som mødet havde skabt.

“Det ’økonomiske incitament’ i reformerne og sanktionerne over for sygdomsramte er et ikke-eksisterende valg for os, der er ramt - vi kan netop ikke vælge selv,” siger Grenaa.

David Wedege, der er journalist og bruger sin fritid som kommunikationsansvarlig for Klemte Borgere i Aalborg Kommune, oplever kommunikationen fra myndigheder og politikere som fyldt med upræcise og let gennemtænkte begreber.

”Jeg ser det eksempelvis som meget problematisk, at man i kommunen vil have vurderet en borgers arbejdsevne, og får det svar fra en speciallæge, at ’nej, denne borger har ingen arbejdsevne - og der er heller ikke nogen udviklingsmuligheder.’ ’Okay, jamen så lad os se på dine ressourcer,’ siger kommunen så. Hvad i alverden er forskellen egentlig mellem ”udviklingsmuligheder” og ”ressourcer”? Det er jo lige nøjagtig det, speciallægen har forholdt sig til.”

Klemte Borgere i Aalborg er Kommune er tidligere blevet kritiseret af lokalpolitikere i Aalborg for ikke at tale ordentligt. Men Wedege afviser kritikken.

”Vi taler ordentligt. Vores retorik er en skarp men ganske nøgtern anklage af retstilstanden i en kommune som Aalborg Kommune. Vi fører en fast og fair retorik, og ingen har hidtil kunnet påvise noget faktuelt forkert, i det vi siger.”

Klemte Borgere i Aalborg Kommunes retorik er ifølge Wedege en følge af den manglende reaktion på tidligere kommunikation.

”Tidligere fremgangsmåder har været at henvende sig til politikere og embedsmænd. Både enkelte borgere og en forløber for Klemte Borgere i Aalborg har henvendt sig til kommunens socialrådmand. Men det har ikke virket. Så jeg kan ikke rigtig forstå hvad alternativet skulle være. Hvorfor skulle vi pakke det ind i vat?” spørger Wedege.

Oprør ulmer

David Wedege oplever en stigende utilfredshed med retssikkerheden i administrationen.

”Det ulmer derude, både lokalt og på landsplan. Det skyder op med det ene initiativ efter det andet på socialområdet. Der er hele tiden nye grupper der tager kontakt til os og vil samarbejde,” fortæller han.

Rie Grenaa opfatter en lignende udvikling, og ser blandt årsagerne, at borgerne føler sig provokeret af den kommunikation, de oplever fra politikere og myndigheder.

"Min frygt er, at flere sygdomsramte nu vil blive drevet derud, hvor de risikerer at gå amok i jobcentrene og over for sagsbehandlere. Mange er frustrerede over, at de ikke kan se, hvordan deres liv og økonomi skal hænge sammen, og de har svært ved at gebærde sig i et system, som er præget af lovbrud på lovbrud," siger Rie Grenaa.

"Jeg tror dog også, at der vil blive større tilslutning til forskellige former for fredelige aktioner," tilføjer hun.

Mange borgere vælger dog ikke at udtrykke deres frustration, og det er ifølge Rie Grenaa en stor grund til, at Aktion Syg i Danmark ikke har vokset sig større endnu.

”Mange sygdomsramte føler sig truet på deres ytringsfrihed. Sygdomsramte borgere tør ikke klage til kommunen, deltage i demonstrationer eller stå frem i medierne af frygt for kommunale repressalier. Mange har læst de her historier om folk, der er på Facebook og om kommunernes kontrolgrupper,” siger Rie Grenaa.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.