Forskere laver måleredskab for samskabelse

Nyt forsknings- og udviklingsprojekt om samskabelse i kriminalpræventive indsatser er netop blevet afsluttet med særdeles interessante resultater til følge. Som ét af de første forsøg på at måle effekten af samskabelse i Danmark viser det, at øget samarbejde mellem offentlige og private parter fører til øget innovation, som skaber større kriminalpræventiv effekt.

På trods af de mange gode historier om succesfuldt samarbejde har der manglet systematisk viden om, hvorvidt samarbejde rent faktisk skaber innovation, og hvorvidt innovation også fører til mere effektive løsninger på kriminalitetsproblemerne. Det generelt stigende fokus på måling og evaluering af offentlige indsatser er også slået igennem på det kriminalpræventive område, men der er tendens til, at man enten måler på resultat eller proces. Det gør det svært at vide, hvad der kommer ud af processerne, og hvad man har gjort for at opnå en given effekt, som jo ellers er væsentligt for at kunne gøre mere af det, der virker, og kopiere virkningsfulde arbejdsformer i andre projekter. 

Vi har derfor i tæt samarbejde med Københavns Kommunes Sikker By-sekretariat og en række af byens kriminalpræventive indsatser udviklet og afprøvet et måleinstrument, der for første gang gør det muligt at måle og kvantificere graden af samarbejde, innovation og kriminalpræventiv effekt. Målet har været at udvikle et instrument, som kan anvendes til at undersøge de kausale sammenhænge mellem de tre variable; at kvalificere politiske og administrative prioriteringer mellem forskellige kriminalpræventive indsatser; samt at give projektledere og medarbejdere et redskab til at optimere processerne og forbedre deres resultater.   Ved at teste og justere instrumentet sammen med projektledere i flere omgange, inden det blev taget i brug af 24 kriminalpræventive indsatser i Københavns Kommune i fjord, har vi skabt et praksisrelevant instrument i et fælles sprog, som både forskningen, den kommunale administration og decentrale projektledere kan drage nytte af i undersøgelsen, prioriteringen og den fortsatte udvikling af kriminalpræventive indsatser.   Måling af samarbejde, innovation og effekt Det kriteriebaserede måleinstrumentet er bygget op af en række additive indekser, som måler samarbejde, innovation og effekt ud fra hver fire indikatorer med fem trin, som giver scoren 1-5. Hvert projekt skal altså score sig selv på i alt 12 indikatorer og opnår herved en samlet score på 4-20 på hver parameter.

Samarbejde defineres i denne sammenhæng som en konstruktiv håndtering af forskelle med henblik på at finde fælles løsninger på fælles problemer. Vi har valgt at måle samarbejde på fire dimensioner: samarbejdets bredde, omfang, dybde og ledelse. Indsatserne scorer altså forskelligt alt efter:

• Om samarbejdet omfatter ledere og medarbejdere med samme faglighed, eller om det involverer flere forvaltninger, civilsamfundsaktører og måske endda repræsentanter fra målgruppen? 
• Om samarbejdet udelukkende har omfattet driftsfasen, eller om det også har rettet sig mod problemdefinition, målformulering og den videre udviklings- og realiseringsproces?
• Om samarbejdet har været overfladisk og symbolsk eller mere dybdegående og gensidigt forpligtende?
• Om formelle eller uformelle ledere har bidraget aktivt til at bringe relevante og berørte parter ind i samarbejdet (igangsætterrollen), fremmet og understøttet konstruktiv dialog og samarbejde undervejs (facilitatorrollen) og/eller skabt passende forstyrrelser, der har fået aktørerne til at tænke ud af boksen (katalysatorrollen)?

  Innovation definerer vi som en trinvis forandring, der indebærer et brud med gængs praksis og vante forestillinger i en given kontekst. For at måle graden af denne trinvise forandring måles på innovationens dybde på ideplanet, innovationens dybde i praksis, innovationens karakter samt innovationens gennemslagskraft. Der gradueres således ud fra:  

• Om indsatsen hovedsageligt bygger på gamle ideer, som kombineres på nye og anderledes måder, eller om den bygger på en helt ny program- eller forandringsteori, der fundamentalt ændrer problemforståelsen, målsætningerne og virkemidlerne?
• Om nye og kreative ideer er blevet realiseret gennem justeringer i indsatsens form og indhold eller gennem mere omfattende ændringer i den overordnede politik på området? 
• Om innovationen tager form af mindre, inkrementel forandring, eller om der er tale om en mere radikal omstilling af bagvedliggende forestillinger, rolleopfattelser og måder at gøre tingene på? 
• Om det kun er initiativtagerne selv, der oplever indsatsen som innovativ i den lokale kontekst, eller om andre kommuner, foreninger og organisationer også betragter projektet som en nyskabelse?

  Kriminalpræventiv effekt definerer vi som indsatsens evne til at forebygge en given form for kriminalitet. Det er særdeles vanskeligt at måle denne effekt, da der for det første vil være en lang række direkte og indirekte effekter af et projekt, og det for det andet er noget nær umuligt at kontrollere for alle andre faktorer end selve projektet, der kan forklare de fundne effekter. Vi har derfor opstillet fire indirekte indikatorer for skabelsen af kriminalpræventiv effekt, nemlig påvirkning af væsentlige risiko- og beskyttelsesfaktorer, anvendelse af virkningsfulde tilgange, etablering af et sikkert og solidt vidensgrundlag samt indfrielse af på forhånd givne resultat- og effektmål. Det drejer sig altså om:  

• I hvor høj grad der arbejdes enten direkte eller indirekte med relevante høj-, mellem- eller lavrisikofaktorer, som beskrives i forskningen på området, herunder arbejdsløshed, misbrug og fattigdom?
• I hvor høj grad der gøres brug af metodiske tilgange, som ifølge forskningen er særligt effektive i relation til forebyggelse af kriminel adfærd, herunder etablering af bæredygtige relationer, forbedring af evnen til at mestre eget liv, opbygning af social kapital og sikring af ejerskab til forløb og aktiviteter?
• I hvor høj grad indsatsen hviler på sikker viden om de anvendte metoders effekter?
• I hvor høj grad indsatsen har indfriet forventningerne til, hvad der skal præsteres og opnås gennem projektet, som de er formuleret i på forhånd givne resultat- og effektmål?

  Positive sammenhænge Ud fra en grundig vejledning i brugen af det nye måleinstrument scorede 24 kriminalpræventive indsatser sig selv i marts-april 2016. Som en integreret del af instrumentet blev de bedt om at angive en begrundelse for scoringerne på hvert parameter, som medarbejdere i Sikker By sekretariatet efterfølgende gennemgik og validerede ud fra deres viden og kendskab til projekterne.

Resultaterne fra den empiriske afprøvning af måleinstrumentet er særdeles interessante. Indsatserne fordelte sig jævnt fra relativt lave scoringssæt (8-7-7) til særdeles høje scoringssæt (19-20-20). Projekterne scorer over en bred kam konsistent på de kriterier, som indgår i konstruktionen af hver af de tre hovedvariable, hvilket tyder på, at de tre additive indeks udgør valide mål for henholdes samarbejde, innovation og kriminalpræventiv effekt.

Den multiple regressionsanalyse peger på, at samarbejde mellem forskellige offentlige og private parter øger de kriminalpræventive projekters innovationshøjde. Analysen viser samtidig, at en større innovationshøjde blandt projekterne øger deres kriminalpræventive effekt.   Et væsentligt resultat af undersøgelsen er, at samarbejde mellem offentlige og private aktører ikke synes at øge effekten af de kriminalitetsforebyggende indsatser direkte og uafhængigt af innovationsgraden. Det er altså samarbejdsdrevet innovation, der skaber kriminalpræventiv effekt, og ikke samarbejde i sig selv. Effekten af samarbejde går med andre ord via innovation, i og med tværgående samarbejde bidrager til at skabe innovative indsatser, som igen bidrager til at skabe kriminalpræventiv effekt.    Løbende udvikling og tilpasning For at blive skarpere på de sammenhænge, som den kvantitative analyse har vist, har vi foretaget en række kvalitative casestudier af projekter med et bemærkelsesværdigt scoringsmønster, som enten i høj grad konfirmerede eller afveg fra det generelle mønster fra den statistiske analyse. Casestudierne har vist, at sammenhængene blandt andet kan forklares ved, at succesfulde indsatser løbende lykkes med at udvikle nye delaktiviteter, som mobiliserer ressourcer og krydsbefrugter de øvrige tiltag og aktiviteter på området.   Samtidig ser det ud til, at velkonsoliderede indsatser har de bedste forudsætninger for at skabe samarbejdsdrevet innovation, da det tager tid at opbygge samarbejdsrelationer med målgruppen og øvrige aktører på feltet. Offentlig innovation handler altså ikke nødvendigvis om, at politikere og forvaltning skal intervenere i et størknet felt og sætte et hav af nye initiativer i gang, men om at fremme fleksibilitet, netværksskabelse og nytænkning i og omkring de igangværende indsatser.    Sæt i gang! Med projektet foreligger der nu et grundigt målredskab for samarbejdsdreven innovation. Vi håber, at de positive resultater vil inspirere andre kommuner til at anvende det nye måleinstrument. En elektronisk version af instrumentet er tilgængelig her.   Yderligere anvendelse af måleinstrumentet vil kunne bidrage til at skabe solid viden om, hvordan vi kan forbedre den kriminalpræventive indsats ved hjælp af samarbejdsdrevet innovation, og vil desuden kunne danne udgangspunkt for en tværkommunal dialog om innovationsledelse og forbedring af de institutionelle rammebetingelser.    Forskerne bag udviklingen af måleinstrumentet er åbne for spørgsmål og henvendelser fra kommuner, som ønsker at tage instrumentet i brug. Professor Jacob Torfing og ph.d.-studerende Andreas Hagedorn Krogh fra Roskilde Universitet kan kontaktes på [email protected] og [email protected].