Manifest for National Bevægelse for Samskabelse

Baggrund Den landsdækkende samskabelsesbevægelse er åben for alle, der ønsker at etablere et tættere samarbejde mellem offentlige og private parter med henblik på at samskabe fælles løsninger og initiativer, der kan bidrage til at udvikle og forny velfærdssamfundet. Alle der kan tilslutte sig bevægelsens formål og principper kan være med og derved tage aktiv del i bestræbelsen på at udvikle vores velfærdssamfund.    Formålet med den nationale samskabelsesbevægelse er at fremme etableringen samskabende fællesskaber, der bringer relevante offentlige, private og frivillige organisationer og aktive og interesserede borgere sammen i et konstruktivt samarbejde med henblik på at løse vigtige samfundsproblemer, realisere fælles visioner og målsætninger, og forbedre kvaliteten af vores kollektive velfærdsløsninger ved at udfordre vanetænkningen og gå nye og uprøvede veje.   I samskabelsesbevægelsen søger vi at skabe rammer og muligheder for, at flere organisationer, virksomheder, foreninger og borgere kan bruge deres viden, kompetencer, erfaringer og ideer på at videreudvikle velfærdssamfundet gennem et ligeværdigt og gensidigt anerkendende samarbejde, hvor alle har mulighed for at præge forståelsen af problemer og muligheder, designet af nye løsninger og deres praktiske gennemførelse.

Vi søger samtidig at forny og forstærke vores demokratiske kultur ved at styrke civilsamfundet, udvikle nye deltagelsesmuligheder og skabe et tværgående samarbejde mellem offentlige og private parter, som kan bidrage til at øge vores kollektive handle- og sammenhængskraft og skabe et fælles ejerskab til nye og bedre samfundsløsninger.

Sidst men ikke mindst søger vi at skabe nye og bedre løsninger ved at mobilisere de mange forskellige kompetencer, ideer og ressourcer, som vores samfund rummer. Vi er overbevist om, at vi kan mere sammen, end vi kan hver for sig, og vi ser samskabelse som en proces, der både kan skabe værdi for deltagerne og for samfundet som helhed.   Samskabelsesbevægelsen vil via digitale platforme og fysiske møder i form af workshops, konferencer og camps udbrede kendskabet til samskabelse som samfundsmodel, strategi, mentalitet, metode og praksis. Vi vil gennem forskning og praktiske initiativer styrke vores evne til at samskabe lokale, regionale og nationale løsninger ved at dele viden og udveksle erfaringer på tværs af individer, grupper, organisationer og sektorer. Vi vil fremme gensidig læring gennem eksperimenter, evaluering og kritisk diskussion, og vi vil inspirere hinanden til at udvikle nye rammer, strategier og metoder for samskabelse.   De fælles aktiviteter og diskussioner i den nationale samskabelsesbevægelse tager afsæt i et samskabt idegrundlag i form af et samskabelsesmanifest. Manifestet blev oprindeligt formuleret af en bred kreds af interessenter, og er siden blevet diskuteret på Folkemødet og på en særdeles velbesøgt camp i efteråret 2016. Manifestet tjener alene som afsæt for fælles diskussioner. Deltagerne i samskabelsesbevægelsen forpligter sig således kun på ovenstående principper og formål.   MANIFEST FOR SAMSKABELSE Samskabelse handler om at engagere relevante og berørte aktører i et konstruktivt samarbejde med henblik på at løse vigtige samfundsproblemer, realisere fælles visioner og forbedre kvaliteten af vores velfærdsløsninger. Drivkraften i samskabelse er erkendelsen af, at ingen aktør kan definere og løse komplekse samfundsproblemer eller realisere nye ambitiøse visioner på egen hånd. Den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet kan således bedst sikres gennem en tværgående udveksling af viden, ideer og ressourcer og udvikling af et fælles ejerskab til nye og bedre løsninger.    Afsæt Vores samfund står overfor en række store problemer og udfordringer i form af manglende integration af flygtninge og indvandrere, katastrofale klimaændringer, livsstilsrelaterede sygdomme, ensomhed blandt ældre medborgere, angst og mistrivsel hos børn og unge, negativ social arv, banderelateret kriminalitet, mangel på vækst, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i udkantsområderne osv. Disse problemer og udfordringer eksisterer ikke kun i den medieskabte offentlighed, men viser sig også på forskellig vis i hverdagslivet, som præges af en stigende rådvildhed over for, hvordan lokale problemer og udfordringer takles, og hvordan vi kan videreudvikle velfærdssamfundet.    Listen med små og store problemer og udfordringer, der kræver vores fulde opmærksomhed, er allerede lang, og den bliver længere i takt med, at vi som samfund formulerer en række nye og ambitiøse politiske visioner og målsætninger. Vi har store ønsker for fremtiden, og mange drømmer om et mere socialt, politisk, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt velfærdssamfund. Et samfund baseret på lige muligheder, demokratiske normer og værdier, kulturel mangfoldighed, økonomisk stabilitet og en bæredygtig vækst og udvikling. Vejen derhen er imidlertid fuld af svære opgaver og forhindringer, som først skal klares.   Komplekse problemer og udfordringer kan hverken løses ved hjælp af velkendte standardløsninger eller ved bare at øge ressourceforbruget og sende flere penge. I langt de fleste tilfælde er der brug for nye og innovative løsninger, der bryder med vanetænkningen og bringer nye aktører og fællesskaber i spil. Det samme gælder for indløsningen af de mange visioner for velfærdssamfundets udvikling. Vi kan ikke skabe en løfterig fælles fremtid, der overvinder nutidens problemer og udfordringer ved at genbruge fortidens løsninger, men må tænke nyt og anderledes og skabe nye tværgående indsatser for at realisere vores drømme om et bæredygtigt velfærdssamfund.

Hvis vores fælles fremtid og velfærd skal sikres, er der er brug for at vende opmærksomheden mod det store potentiale, der ligger i en større og mere systematisk ressourcemobilisering. En øget vægt på samskabelse vil bidrage til at mobilisere politikernes visionære handlekraft, de offentlige lederes strategiske fremsynethed og strategiske lederevner, medarbejdernes faglige viden og kompetencer, borgernes erfaringer og ideer, civilsamfundets værdier, kapacitet og ressourcer, samt virksomhedernes entreprenørskab og adgang til ny teknologi. 

  Eksempler på samskabelse:  

• Samskabelse er, når 10 unge med vidt forskellige social og uddannelses-mæssig baggrund sammen med 5 politikere udvikler en ny og anderledes ungepolitik, og gennemfører den i praksis
• Samskabelse er, når borgere i samarbejde med lokale foreninger og kommunale medarbejdere går nye veje for at renovere den lokale marina, så bliver et attraktivt rekreativt område for byens borgere
• Samskabelse er, når borgere med grønne fingre og lyst til at gøre en forskel i hverdagen danner en forening, der skal vedligeholde og forny en lokal park i samarbejde med kommunens gartnere
• Samskabelse er, når den lokale bank hjælper den tekniske skole med at reducere frafaldet ved at stille mentorer til rådighed som lærer eleverne at betale deres regninger og styre deres personlige økonomi, så de også har penge sidst på måneden
• Samskabelse er, når jobcentret understøtter en social virksomhed, der i stedet for at lave traditionelle forløb for lavt uddannede ledige, lærer dem at gå selv drevet af deres drømme og interesser
• Samskabelse er, når lokale borgere går sammen med politi og den kommunale beredskabstjeneste om at lave et fælles stormflodsberedskab
• Samskabelse er, når idrætsforeninger arbejder sammen med de lokale folkeskoler om at give børnene kendskab til nye og anderledes idrætsgrene og samtidig snuse til livet i de lokale klubber
• Samskabelse er, når lokale aktivister i samarbejde med beboere, kommunale planlæggere og miljøkonsulenter og et gartnerfirma laver en blomsterne byhave i midten af indre by København
• Samskabelse når unge frivillige i samarbejde med kommunen og de unge selv uddanner gademæglere, der dæmper konflikter mellem forskellige grupper af unge i et område med voksende utryghed

  Motivet til at samskabe løsninger er erkendelsen af, at ingen enkeltstående aktør har den tilstrækkelige viden eller de nødvendige ressourcer til at løse komplekse problemer og udfordringer på egen hånd. I praksis er det ofte umuligt at involvere alle relevante og berørte parter i skabelsen af fælles løsninger, men mindre kan også gøre det. Samskabelse kan således ses som et forsøg på bringe en række offentlige og private parter sammen i en konstruktiv håndtering af forskelle med henblik på at finde fælles løsninger på fælles problemer og udfordringer. Når parterne træder ind i den fælles samskabelsesarena vil den gensidige udveksling af erfaringer, ideer og ressourcer bidrage til at skabe nye, kreative ideer og øge den kollektive handlekraft.   Det danske udgangspunkt for samskabelse Kombinationen af en kompetent og udviklingsorienteret offentlig sektor, et omstillingsparat erhvervsliv, samt et aktivt og velorganiseret civilsamfund, giver os unikke muligheder for at gøre Danmark til verdensmester i samskabelse.    Syv grundlæggende træk ved det danske samfund bidrager til at sikre et godt udgangspunkt for vores bestræbelse på at fremme samskabelse:  

• Vi har en lang tradition for offentligt-privat samarbejde og stærke demokratiske normer for inddragelse relevante og berørte aktører 
• Vi har et samarbejdende folkestyre, hvor samarbejde og politiske forlig på kryds og tværs er reglen snarere end undtagelsen
• Vi har en veldrevet offentlig sektor med dygtige ledere og medarbejdere, som i stigende grad erkender, at udviklingen af nye og bedre løsninger kræver et tæt samarbejde med det omgivende samfund
• Vi har en lille åben økonomi, som har skabt et tæt samarbejde mellem stat, virksomheder og fagforeninger med henblik på fleksibel tilpasning af produktion og forbrug til fluktuationer på verdensmarkedet
• Vi har et dygtigt ledet erhvervsliv, som konstant tænker i design af nye og bedre produkter og løsninger, som er åbent over for udvikling af nye forretningsmodeller, og gerne tager socialt ansvar for deres leverandører, medarbejdere og lokalsamfund
• Vi har en stor og voksende frivillig sektor og et stærkt og initiativrigt foreningsliv, som er i stand til at mobilisere borgerne omkring meningsfulde aktiviteter, der skaber socialt fællesskab
• Vi har nogle af verdens mest kompetente borgere, som i kraft af god uddannelse, det antiautoritære oprør i 60’erne og erfaringer med forskellige former for borgerdeltagelse er fulde af politisk selvtillid og lyst til at deltage mere aktivt og direkte, end det repræsentative demokrati giver mulighed for

  Hvorfor har vi lavet et manifest? Formålet med dette manifest er at skabe et øget fokus på samskabelse, præcisere det begrebslige indhold, tydeliggøre det samfundsmæssige potentiale, italesætte udfordringerne, og bidrage til at hindre fejlskud ved at opstille nogle tommelfingerregler for, hvordan samskabelse kan praktiseres på en for deltagerne tilfredsstillende måde.   Vi vil gerne have offentlige organisationer, private virksomheder, frivillige foreninger og lokale borgere til at arbejde tættere sammen, lære af hinanden og i fællesskab finde nye og bedre løsninger på de problemer, udfordringer og nye muligheder, som vi står overfor. Med manifestet ønsker vi således at:   

• Øge modet til at udfordre silotænkningen og afsøge mulighederne for at samskabe løsninger gennem tværgående samarbejde mellem offentlige organisationer, private virksomheder, interessebaserede organisationer, frivillige foreninger og borgere
• Tage det første skridt til udviklingen af en samskabelseskultur, der gør det let og ligetil at invitere andre relevante og berørte parter til at hjælpe med at finde og forstørre løfterige muligheder og skabe nye og bedre løsninger
• Stimulere udviklingen af nye metoder til effektfuld samskabelse og skabe en fælles diskussion af, hvad der virker og ikke virker i forskellige situationer og sammenhænge, og hvordan vi håndterer de problemer, udfordringer og dilemmaer, der opstår i konkrete samskabelsesprocesser
• Gøre samskabelse til omdrejningspunktet for den fortsatte udvikling af vores fælles evne til kreativ problemløsning, vores kollektive handlekraft, den sociale sammen-hængskraft og den gensidige tillid mellem mennesker, organisationer og sektorer
• Skabe en national samskabelsesbevægelse, som kan udbrede samskabelses-konceptet på alle niveauer ved at fremme dialog og vidensdeling og fjerne nogle af de strukturelle og systemiske forhindringer

  Den ultimative ambition er at omstille den offentlige sektor til en arena for samskabelse. Den offentlige sektor blev op gennem 60’erne og 70’erne primært opfattet som en bureaukratisk myndighed, der udøvede autoritet over de underdanige og taknemmelige borgere. Kritikken af den formynderiske stat førte i 80’erne til et nyt syn på den offentlige sektor, som i stigende grad blev betragtet som en konkurrenceudsat serviceleverandør, der skulle tilfredsstillede borgers behov og ønsker. Borgerne gik dermed fra at være ’klienter’ til at være ’kunder’ på nye velværdsmarkeder, hvor de kunne shoppe rundt mellem offentlige og private leverandører for at få den bedst mulige service. Kritikken af, at borgerne dermed afskæres fra bidrage til egne, andres og samfundets velfærdsløsninger, har i de senere år skabt en ny vision for den offentlige sektor, der i højere grad skal ses som et mødested, hvor relevante og berørte parter fra stat, marked og civilsamfund mødes, udveksler ideer og synspunkter og bidrager til samskabelsen af løsninger, som ingen af dem kunne have frembragt alene.   Hvad er samskabelse?  Samskabelse handler om, at offentlige og private parter i fællesskab og gennem tværgående samarbejde skaber nye og bedre løsninger på fælles problemer og finder nye måder at udnytte muligheder og potentialer. De offentlige aktører kan være politikere, offentlige ledere, administratorer på rådhuset eller medarbejdere i offentlige serviceinstitutioner. De kan komme fra stat, regioner og/eller kommuner, eller fra selvejende institutioner. De private aktører kan være private virksomheder, civilsamfundsorganisationer, sociale entreprenører, frivillige, eller borgere. Mangfoldigheden råder, og forskelligheden er ofte en vigtig drivkraft for nytænkning og innovation. Samskabelse er en ny og anderledes måde at styre og udvikle velfærdssamfundet. Det nye ved samskabelse kommer klarest frem, hvis man som i nedenstående figur sammenligner samskabelse med den traditionelle måde at styre samfundsudviklingen. I den traditionelle styringskæde ser man helt bort fra det positive bidrag, der kan komme fra virksomheder, organisationer og civilsamfundsforeninger, og aktørerne i styringskæden handler hver for sig og efter hinanden – aldrig sammen. I samskabelse handler de forskellige aktører samtidigt og sammen med hinanden i en fælles arena for dialog og samarbejde. Det er her, de nye ideer og synergien kan opstå.

Der kan naturligvis være offentlige områder, hvor det skønnes at samskabelse ikke er passende eller vejen frem, og den traditionelle styringskæde foretrækkes. Samskabelse er imidlertid en vigtigt udviklingsskabende komponent inden for en lang række ydelses-, service-, regulerings- og politikområder.

Samskabelse handler om at gøre tingene sammen, og om at gå i dialog med hinanden så tidligt som muligt, så alle får mulighed for at bidrage og få ejerskab til løsningen. Ideelt set skal både problemforståelsen, designet af nye løsninger og deres praktiske gennemførelse være genstand for samskabelse.   Alle har ret til at initiere samskabelse. Nogle gange igangsættes samskabelsesprocesser af politikere, offentlige ledere eller medarbejdere. Andre gange er det private virksomheder, foreninger eller borgere, der tager initiativ til samskabelse. De har alle sammen serveretten. I visse tilfælde har offentlige organisationer dog – i kraft af deres viden, ressourcer og deres rolle som varetager af den almene interesse – en særlig forpligtelse til at invitere til samskabelse. Den offentlige part i samskabelse har endvidere en særlig forpligtelse til at forsøge at understøtte, at deltagerne erhverver sig den viden og de kompetencer og ressourcer, der er nødvendige for at deltage aktivt og kompetent i samskabelsesprocessen.   Samskabelse kan både ses som en samfundsmodel, der forsøger at skabe et alternativ til konkurrencestatens ensidige fokus på effektiv ressourceudnyttelse; en strategi, som organisationer kan anvende for at løse deres problemer og nå deres mål på en ny og innovativ måde, der bryder med silotænkningen; en mentalitet eller et mind-set, der handler om at turde stille spørgsmålet: ’hvem kan hjælpe mig med at klare denne udfordring eller løse denne opgave på en bedre og smartere måde, der giver større effekt?’; et sæt af metoder og værktøjer, som hjælper med at organisere, strukturere og orkestrere konkrete samskabelsesprocesser; og en konkret praksis der involverer en lang række forskellige deltagere i udviklingen af nye løsninger, der gør en forskel og skaber en varig effekt.   Der findes således ikke nogen klar og entydig definition af, hvad samskabelse er. Vi vil imidlertid gerne i dette manifest pege på fem hovedingredienser, som skal være til stede for, at man for alvor kan tale om samskabelse:   Hovedin​gredienser i samskabelse:  

• Samskabelse tager afsæt i fælles problemer, udfordringer eller visioner, men bestræber sig altid på at leve sig ind i de forskellige deltageres perspektiver, erfaringer og oplevelser
• Samskabelse søger at skabe et ligeværdigt samarbejde, hvor ingen undervejs i processen kan påberåbe sig retten til at afgøre opståede uenigheder med henvisning til den pågældende parts formelle autoritet eller sociale status. Deltagerne vil imidlertid ofte have en ulige adgang til forskellige ressourcer, men deres gensidige afhængighed i forhold til at løse bestemte problemer og udfordringer, eller realisere en fælles vision, betyder, at de stærke aktører må lægge bånd på sig selv og give plads til andre aktører, som ellers i modsat fald kan risikere at miste lysten til at deltage, fordi de føler sig marginaliseret eller ’kørt over’ af de ressourcestærke aktører
• Samskabelse begrænser sig ikke til vidensdeling og koordination af indsatser, men er en kreative skabelsesproces, der enten fører til løbende forbedring af en eksisterende løsning eller en ny og innovativ løsning, der bryder med de vante forestillinger og den gængse praksis på området
• Samskabelse sigter på at skabe personlig værdi for de enkelte deltagere, kollektiv værdi for den samlede deltagergruppe og samfundsmæssig værdi for samfundet som heldhed
• Samskabelse kan ikke reduceres til ’borgerinddragelse’, hvor borgerne enten høres eller konsulteres, og typisk placeres i rollen som opponent til offentlige løsninger. Samskabelse gør op med ’modstandsdemokratiet’, der iscenesætter borgerne som veto-aktør, hvis rolle det er at stoppe, bremse eller protestere mod nye offentlige løsninger, og søger i stedet at udvikle et ’medspilsdemokrati’, hvor offentlige og private parter forsøger at spille hinanden gode, og i fællesskab udvikler nye offentlige løsninger gennem en konstruktiv håndtering af deres forskelligheder og uenigheder

  Mulige gevinster ved samskabelse Efter at den offentlige sektor i 30 år har fokuseret på effektiv ressourceudnyttelse er der nu kommet et nyt fokus på ressourcemobilisering, som gør det muligt at realisere en lang række potentielle gevinster i form af:

• En styrkelse af demokratisk deltagelse og dialog
• Kortere vej til løsninger, idet lange udredninger afløses af fælles handling
• Større chance for, at nye løsninger rammer inden for skiven og skaber en holdbar løsning
• Større synergi, når offentlige og private ressourcer spiller sammen
• Styrkelse af den politiske ledelse, når politikerne får input til politiske løsninger
• Større trivsel, når medarbejderne arbejder mere på tværs og ud af huset i forsøget på at skabe nye, nyttige og nyttiggjorte løsninger
• Større borgertilfredshed, når man som borger ses og høres, og får mulighed for at deltage aktivt og sætte sit præg på løsningerne
• Et stærkere samfund, hvor man har tillid til egne og andres evne til at bidrage til skabelsen af fællesløsninger, og hvor båndene mellem mennesker, organisationer og sektor vokser sig stærkere

  Flere gevinster kunne nævnes, og de mange potentielle gevinster gør det nødvendigt, at afstemme forventningerne inden man går i gang. En tidlig forventningsafstemning, hvor aktørerne i fællesskab diskuterer, hvilke mål de gerne vil nå på kort og på lang sigt, kan være med til at hindre, at der senere hen opstår uenighed om retningen.   Effektmåling Deltagerne i samskabelse håber på at kunne høste en række forskellige gevinster, samtidig med at de forsøger at nå et bestemt mål, som enten kan være løsningen af et komplekst problem eller realiseringen af en særlig drøm eller ambition. En systematisk bestræbelse på at opsamle og bearbejde erfaringerne med samarbejdsprocessen og effekten af de nye og eksperimenterende løsningsforsøg er en afgørende forudsætning for at skabe læring og løbende justere arbejdsmåden og den foreslåede løsningsmetode. Formålet er at sikre, at deltagerne kommer tættere på realiseringen af deres fælles målsætninger, og bliver i stand til at realisere de potentielle gevinster ved at samskabe løsninger.   Målene vil ofte forandre sig undervejs, efterhånden som deltagerne bliver klogere, ser nye muligheder, og måske endda bliver mere ambitiøse. Samtidig vil deltagerne i samskabelse ofte opdage nye uforudsete sidegevinster.  Bestræbelsen på at arbejde erfarings- og læringsbaseret stiller krav om udvikling af forskellige metoder til at opsamle og evaluere erfaringerne med samskabelse, både undervejs i processen og når effekterne af indsatsen begynder at vise sig. Metoderne skal sikre, at alle relevante erfaringer inddrages, og at alle tager del i den fælles læreproces.   Når vi gennem dialogbaseret evaluering af proces og resultater lærer af vores erfaringer, øger vi vores individuelle og kollektive handlekraft, og når vi lykkes med at indfri vores mål, så har vi god historie, som vi kan dele med andre. Samskabelse forpligter os til at inspirere andre til også at komme i gang med at samskabe og finde nye velfærdsløsninger. Appendix 1 rummer en række spørgsmål, som man med fordel kan tage udgangspunkt i, hvis man vil lave effektmåling af konkrete samskabelsesprocesser.   Udvikling af nye roller i samskabelse Samskabelse udfordrer vores traditionelle roller og vores klassiske positioner som henholdsvis ’offentlige’, ’private’, ’frivillige’ eller ’borgere’. Hvis samskabelse skal lykkes, skal vi arbejde bevidst med at forandre vores etablerede roller og være åbne og nysgerrige overfor andre parters forsøg på at indgå på nye måder i nye sammenhænge, hvor alle ’spiller på udebane’, og hvor samarbejde i nye netværk og åbne og flygtige fællesskaber er midlet til at nå målet.   Eksempler på nye rolleskift kan være: 

• At politikerne i samskabelsesprocessen fokuserer mindre på regelfastlæggelse og mål- og rammestyring og mere på at udøve politisk ledelse af det politiske fællesskab ved at mobilisere borgernes viden, erfaringer og ideer i udviklingen af nye politikker
• At administrative ledere får mindre fokus på regelstyring ved hjælp af love og paragraffer og incitamentsstyring baseret på pisk, gulerod og prædikener og fokuserer i stedet på de resultater de kan opnå gennem tværgående samarbejde baseret på dialog, læring og fælles rammesætning
• At offentlige medarbejdere er mindre optaget af at optræde som autoriteter og være servicemindede og har mere fokus på at finde ressourcer hos borgerne, remme deres evne til at mestre svære livssituationer og deltage i samskabelse af løsninger til dem selv, andre borgere og fællesskabet
• At interessebaserede foreninger og organisationer i mindre grad optræder som lobbyister, og i højere grad fokuserer på deres rolle som samskabere af fælles løsninger, der udvikles gennem konstruktiv dialog og fælles læring
• At private virksomheder går fra primært at se sig selv som genstand for offentlig regulering og potentielle leverandører af udliciteret offentlig service til i højere grad at se sig selv om partnere i udviklingen af offentlige regulering, offentlige servicetilbud og samfundsmæssige løsninger, som kan bidrage til løse problemer og udfordringer i forhold til vækstskabelse, rekruttering og produktinnovation, og måske endda til udviklingen af nye forretningsmodeller
• At frivillige organisationer i mindre grad ser sig selv som et ’kritisk og korrigerende alternativ til de offentlige systemer’ og i stedet arbejder tæt sammen med offentlige medarbejdere, private virksomheder og borgere, om at udvikle nye fleksible former for samskabt velfærd
• At borgerne forlader klient- og kunderollen, hvor de ikke er en del af løsningen, og i stedet ser sig selv som aktive medborgere, som bevidst kan påvirke deres livsomstændigheder ved at medvirke til at forme de fælles løsninger. Borgerne har forskellige forudsætninger for at deltage i samskabelse, men alle har noget at bidrage med. De der vælger at deltage løber en risiko, fordi der ikke er nogen garanti for at samskabelsen lykkes og fører til det ønskede resultat. Samtidig påtager de sig også et ansvar over for fællesskabet.

  Der er ikke noget så svært som at ændre egne og andres rolleopfattelser, fordi det uvægerligt berører nogle fundamentale og personlige spørgsmål om, hvem vi er, og hvem de andre er i forhold til os. Derfor vil det tage tid, før vi mestrer det ny repertoire af roller og rolleforventninger. Men som altid: øvelse gør mester, og vi må gerne prøve os frem og diskutere: hvad vi forventer os af hinanden, hvilke roller vi har lyst til at spille og indgå i, og hvordan vi håndterer rolle dilemmaer.   Fælles retningslinjer for samskabelse Hvis samskabelse gribes rigtigt an og fører til en god og konstruktiv dialog og konkrete resultater, er der gode muligheder for, at alle deltagerne vil komme ud af samskabelses-processen som vindere i den forstand, at de synes, at det har været sjovt, meningsfuldt og givende at deltage og at der er skabt nogle gode løsninger med nogle positive effekter.   Der vil dog undertiden være nogle nitter i form af uheldige, problematiske eller ligefrem fejlslagne samskabelsesprocesser. Sådan er det ofte, når man prøver noget nyt, som ikke er klare opskrifter på. Det er imidlertid vigtigt at forsøge at forsøge at begrænse de dårlige oplevelser, fordi de virker demotiverende og hæmmer igangsættelse af nye samskabelsesprojekter. Man skal derfor tænke sig godt om, når man går i gang med at samskabe, og forsøge at tilrettelægge nogle gode og konstruktive processer. Der er også vigtigt hele tiden at lære af de fejl, man begår, og justere processen i forhold til uforudsete begivenheder.    Erfaringer fra danske og internationale forsøg med samskabelse tyder på, at følgende tommelfingerregler kan bidrage til at skabe gode oplevelser med og resultater af samskabelse:  

• Der er forskellige betingelser for samskabelse på de offentlige service- og politikområder. Det er vigtigt at tage bestik af de forskellige traditioner, erfaringer og muligheder, der findes inden for de forskellige områder
• Det er falsk varebetegnelse, hvis man forsøger at sælge en renlivet spareøvelse, der eksempelvis dumper en offentlig opgave for fødderne af borgere, brugere og pårørende, som ikke er i stand til at løse opgaven, som samskabelse. Samskabelse bygger på en gensidig lyst og motivation til samarbejde – også når de offentlige ressourcer er knappe
• Det er ofte en god ide at give de offentlige medarbejdere i frontlinjen en lokal indflydelse på, hvornår og hvordan de vil invitere brugere og frivillige til at samskabe offentlige velfærdsløsninger inden for deres særlige område, så de ikke oplever samskabelse som en ordre ovenfra og et angreb på deres faglighed og jobsikkerhed
• Man skal passe på ikke at reducere samskabelse til et spørgsmål om at inddrage borgere og lokalsamfund som ressourcer i implementeringen af løsninger, som de ikke har haft indflydelse på. Samskabelse kræver dialog om problemforståelsen og løsningsdesignet. Det er her ejerskabet til den fælles implementering skabes
• Overvej altid, om der allerede er nogle etablerede fora og arenaer, der arbejder med at samskabe løsninger på et bestemt problem eller udfordring, inden der skabes nye konkurrerende fora og arenaer
• Hvis man reducerer borgergrupper og civilsamfundsorganisationer til rene serviceleverandører, som man indgår kontrakt med om løsning af offentlige opgaver på særlige betingelser, risikerer man at underminerer borgernes motivation og ejerskab til problemløsningen. Derfor er det en god ide at lade borgere, frivillige og foreninger være med til at sætte dagsordenen, sådan at lysten driver værket, og samarbejdets kreative potentiale realiseres
• Lukkede og topstyrede samarbejdsprocesser er med til at køre samskabelsen af sporet. Sørg derfor for, at alle deltagerne bliver hørt, bidrager i opgaveløsningen, og tager ansvar for udviklingen af samskabte løsninger
• Den offentlige part skal passe på ikke at overtage initiativer og løsninger, som bobler frem i lokalsamfundet. Det kan kvæle de nye initiativer. Undersøg i stedet gennem en løbende dialog, hvordan initiativerne kan understøttes, og eventuelt videreudvikles og opskaleres, hvis der er behov for og ønske om dette
• Samskabelse mellem offentlige organisationer, private virksomheder og borgere risikerer at løbe ind i store konflikter, hvis der ikke fra starten skabes plads til såvel forretningsperspektivet som samfunds- og borgerperspektivet
• Samskabelse, som er initieret af sociale entreprenører og baseret på en høj grad af borgerdeltagelse, vil som regel blive mere bæredygtigt, hvis offentlige eller private organisationer har mulighed for at understøtte processen og de sociale entreprenører økonomisk fx gennem hjælp til etablering af en socialøkonomisk virksomhed.   

  Listen med tommelfingerregler er ikke komplet, og selv om de følges til punkt og prikke, så er der ikke nogen garanti for succes. Retningslinjerne kan dog være med til at hindre, at man som initiativtager ender med at støde de aktører, som man gerne vil samskabe med, fra sig. Tommelfingerreglerne kan med fordel suppleres af lokale retningslinjer, som udvikles i samspil med de involverede parter.   Samskabelse forpligter Samskabelse handler om at skabe offentlig værdi gennem et bredt samarbejde mellem relevante og berørte parter. Hvis vi skal gøre Danmark til verdensmester i samskabelse og derigennem bygge et nyt fundament for udviklingen af velfærdssamfundet og fornyelsen af vores demokrati, så kræver det noget af os alle.   Vi må forpligte hinanden på:   

• At sætte handling bag ordene og arbejde systematisk og strategisk med samskabelse i de organisationer og sociale sammenhænge, vi er en del af.
• At bruge manifestets ideer og anvisninger som afsæt, når vi igangsætter og/eller deltager i konkrete samskabelsesprocesser
• At udbrede kendskabet til samskabelse, tage konkrete initiativer til fremme af samskabelse, og nysgerrigt dele viden og erfaringer om samskabelse med andre

  Etableringen af en national samskabelsesbevægelse vil kunne bidrage til at skabe fokus på samskabelse, og vil for første gang i Danmarkshistorien inddrage en bred kreds af politikere, offentlige medarbejdere, borgere, foreninger, organisationer, virksomheder, forskere m.fl. i udviklingen af en ny vision for, hvordan den offentlige sektor fungerer og spiller sammen med det omgivende samfund.   Appendix 1: Spørgsmål til inspiration i forbindelse med effektmåling af samskabelse  

• Hvad er det vi skal måle?
• Hvad vil vi forandre?  Hvordan ved vi, hvordan ved vi, at det er lykkedes?
• Hvordan holder man fokus på at nå et bestemt mål uden at lukke processen og blive blind for andre gevinster?
• Hvordan kan vi få blik for mangfoldigheden i mål, både i forhold til proces og resultat og i forhold til skabelse af individuel og kollektiv handlekraft? 
• Hvordan afstemmer vi forventningerne til målet i starten i processen? 
• Hvem måler vi for: for deltagerne i samskabelsesprocessen, for de offentlige systemer eller for virksomheden?
• Hvordan sikrer vi at det er effekterne af vores fælles indsats vi måler på og ikke vores præstationer?
• Hvem har ejerskab til, hvilke mål og effekter?

 

• Hvordan måler vi?
• Hvordan kan vi måle systematisk, både kvantitativt ved hjælp af tal og kvalitativt ved hjælp af interviews, beretninger og fortællinger? 
• Hvordan måler vi, så det ikke opleves som kontrol, men som et middel til læring og justering af indsatsen med henblik på at nå et fælles mål?
• Hvordan opsamler og bearbejder vi de gode og dårlige erfaringer undervejs?
• Hvordan sikrer vi, at alle har en stemme i opsamlingen og bearbejdningen af erfaringerne med effektskabelse?

 

• Hvad bruger vi måling til?
• Hvordan bruger vi det, som vi lærer undervejs?
• Hvordan undgår vi at lave effektmåling for effektmålingens egen skyld?
• Hvordan bruger vi måling til at motivere os til at blive ved og klappe o selv på ryggen, når det går godt?
• Hvordan bliver vi gode til at fejre, når vi lykkes?
• Hvordan kan vi dele vores erfaringer, så vi når ud til relevante målgrupper?
• Hvordan vil vi bruge vores erfaringer til at skabe hverdagshistorier, der inspirerer andre?