Tolkegebyret er dobbel symbolpolitik og forstærker lægemangel

Man indførte tolkegebyret i sundhedsvæsenet, fordi man ville spare penge og samtidig fortælle mennesker, der kommer til Danmark, at de forventes at lære dansk på tre år. Det fungerer bare ikke sådan. De faglige eksperter fik ret i deres bekymringer.

Sprogfolk, økonomer og sundhedsprofessionelles bekymringer blev tilbagevist med ganske forstemmende, klassisk magtretorik af den tidligere regering.

Nu har ordningen været gældende siden 1. juli 2018. Og der er ikke udsigt til, at den bliver afskaffet.

Ingen af gevinsterne er dokumenterede, nu hvor ordningen er i drift. Ordningen koster flere penge end den indbringer. Der er ingen dokumentation for, at man motiveres til at lære det danske sprog af udsigten til at kunne undvære tolk i sundhedsvæsenet ude i fremtiden.

Det er derfor tydeligt, at det var symbolpolitik at indføre ordningen.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Bekymringerne er blevet bekræftet af hverdagen i sundhedsvæsenet. Vi har syge borgere, der ikke længere kommer til opfølgning på deres kroniske sygdom, andre med akut sygdom, der venter for længe med at gå til lægen. Vi har mange unødvendige diskussioner med patienter, hvis dansk er for dårligt til konsultationsproces med lægen, men som selv synes, det er godt nok og ikke kan/vil betale et tolkegebyr. Mange kontroverser om brug af familiemedlemmer og børn som tolke. Vi har også måttet bruge tid på at skrive rigtig mange undtagelseserklæringer.

Tolkegebyret bidrager til, at læger bruger på tiden på de forkerte ting i et presset sundhedsvæsen (mere pseudoarbejde), vi øger uligheden i sundhedsvæsenet, og patientsikkerheden forringes. Vores arbejde saboteres, når kommunikationen er med fagter og tegn, og aben havner hos os.

Når den nye sundhedsminister nu, på trods af at erfaringerne er præcis så negative som forventet, melder ud, at tolkegebyret skal bevares, så forstærkes det andet signal i symbolpolitikken. Det handler om det signal, som sendes til os stressede fagfolk i sundhedsvæsenet: Vi vil blæse på jeres faglige indvendinger, at jeres arbejde saboteres, og at patienter kommer til skade i sundhedsvæsenet pga. tolkegebyret. Det er os, der bestemmer, og vi indfører mere pseudoarbejde, hvis det passer os.

Jeg kan sige med ret stor sikkerhed, at summen af den slags signaler (der har været flere af dem under den tidligere regering), virker som anti-rekruttering i hele min del af sundhedsvæsenet – almen praksis. Særligt hårdt vil det gå ud over rekruttering i de mest lægedækningstruede områder, f.eks. områder, hvor der bor mange med anden etnisk oprindelse end dansk.

Hvis den socialdemokratiske regering gerne vil have et engageret og effektivt sundhedsvæsen, så lyt til de faglige argumenter, det fremmer samarbejdet og effektiviteten.

 

Emneord: DSAM, Anders Beich, Tolkegebyr, 270819
Dansk Selskab for Almen Medicin på DenOffentlige.dk Selskabet har til formål at...
Aktivitet: Artikler: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.02.21 Sundhed
    Patientrettigheder til hurtig udredning og behandling bliver genindført

    Antallet af COVID-19 patienter på sygehusene er nu faldet så meget, at patientrettighederne til hurtig udredning og behandling genindføres den 1. marts 2021. I dag er ca. 12 pct. af de medicinske sengepladser og ca. 15 pct. af de intensive sengepladser planlagt til COVID-19 i brug.

  • 25.02.21 Sundhed
    Kræftens Bekæmpelse: Sådan får vi tidligere og bedre diagnoser af kræft

    Halvdelen af alle kræftpatienter kommer ikke direkte i kræftpakkeforløb. Men ingen ved præcist, hvad der sker med dem. Og derfor kan sundhedsvæsenet heller ikke for alvor forbedre den tidlige opsporing af kræft. Og det er fatalt for patienterne. Kræftens Bekæmpelse udsender i dag en ny rapport, der skal bane vejen for forbedringer.

  • 23.02.21 Sundhed
    2.500 sårbare og ældre borgere får fremskudte vaccinationstilbud

    Borgere i 17 kommuner bliver visiteret til og kontaktet om et særligt vaccinationstilbud i uge otte. Vaccinationen kan ikke bookes online eller via telefon.

  • 23.02.21 Sundhed
    Pioner i blodkræftforskning modtager Hagedorn Prisen 2021

    10.000 danskere går uvidende rundt med kroniske blodkræftsygdomme og dermed risiko for bl.a. livstruende blodpropper. Det er et område, professor Hans Hasselbalch har viet sit professionelle liv til at forske i. Et arbejde, han betegner som en hjertesag. For sin imponerende og skelsættende indsats modtager han Hagedorn Prisen 2021 på 1,5 mio. kr.

  • 22.02.21 Sundhed
    Godt nyt: Flere lægemidler til sjældne sygdomme

    Flere patienter med sjældne sygdomme får mulighed for behandling, når der løbende godkendes flere lægemidler til sjældne sygdomme. Det er et stort plus for de mange patienter, siger Lægemiddelindustriforeningens koncernchef Ida Sofie Jensen.