Top 10: Her er sommerhuspriserne steget mest det seneste år

De danske sommerhusejere har i visse dele af landet fået lagt lidt ekstra oveni friværdien det seneste år. Det giver plads i budgettet til ekstra store julegaver, når julen synges ind på mandag. Se kommunerne med de største prisstigninger her.

Det er skønt at være sommerhusejer. Om sommeren er oasen det perfekte sted at nyde en god bog i solen og en bøf fra grillen, mens der er hulestemning og brændeovnshygge i vintermånederne. Det er dog ikke kun ilden, man kan lune sig ved. Særligt ikke, hvis man har sommerhus i en af de kommuner, hvor priserne er steget henover det seneste år.

Størst er stigningen i Aalborg Kommune, hvor salgspriserne i november lå knap 18 procent over niveauet i samme måned i 2017. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.dk.

”Priserne på sommerhusmarkedet bugter sig lidt forskelligt fra område til område. Det vil sige, at vi i år både har set fald og stigninger i priserne. Og vi kommer godt rundt i landet, når vi ser på top tre over den største vækst i salgsprisen. For ud over Aalborg er også Lolland og Bornholm med i toppen over de kommuner, hvor et løft i friværdien har givet sommerhusejerne råd til lidt større julegaver i år,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Udover Lolland og Bornholm er der flere kommuner i top 10, der normalt ikke præger toplisterne over priser på boligmarkedet. Det gælder eksempelvis Jammerbugt, Sønderborg og Tønder. Herunder kan du se de 10 kommuner, hvor stigningen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris har været størst fra november 2017 til november 2018.

Her er sommerhuspriserne steget mest det seneste år:

Aalborg: 17,7 %

Lolland: 15,4 %

Bornholm: 14,6 %

Halsnæs: 13,0 %

Syddjurs: 9,0 %

Jammerbugt: 8,5 %

Frederikssund: 7,4 %

Sønderborg: 7,1 %

Vordingborg: 6,6 %

Tønder: 4,7 %

(Kilde: Boligsiden.dk)

Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 134 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 22.09.20 Infrastruktur
    Stor skov på vej til fynboerne

    En ny skov, der er over tre gange større end Sprogø, skal ligge nordøst for Svendborg og er nu kommet ét spadestik nærmere. Skoven bliver et grønt og rekreativt åndehul for naturglade fynboere og beskytter samtidig det lokale drikkevand.

  • 09.09.20 Infrastruktur
    DSB vil give kompensation til kunder

    Pressemeddelelse: Efter regeringens seneste anbefalinger og tiltag gælder der i visse tilfælde særlige refunderingsregler.

  • 23.04.20 Infrastruktur
    Politisk aftale om grønne busser og klimasamarbejdsaftaler

    Regeringen, RV, SF, EL og ALT er enige en aftale, der udmønter 75 millioner kroner til grønne regionale busser, ligesom transportministeren skal indgå klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med landets største kommuner. Begge tiltag skal være med til at accelerere den grønne omstilling af bustrafikken frem mod 2030.

  • 16.04.20 Infrastruktur
    Ny grøn erhvervsrabat på Storebælt

    For at tilskynde virksomhederne til at benytte de mest miljøvenlige køretøjer og for at forenkle erhvervsrabatterne på Storebæltsforbindelsen har et bredt politisk flertal (regeringen, RV, SF, V, DF, K og LA) besluttet at omlægge rabatterne, så der kun gives rabat ved brug af de mest miljøvenlige køretøjer.

  • 07.04.20 Infrastruktur
    Rigspolitiet: Første trin i enkontrolleret genåbning af det danske samfund

    Der tages nu hul på den første fase af en gradvis genåbning af det danske samfund. Rigspolitiet fortæller her, hvordan første trin af genåbningen kommer til at forløbe.