Foto: Shutterstock

Tredje bølge kan få konsekvenser for sommeren i udlandet

Sundhed

16/04/2021 11:40

LTT

To eksperter kommer nu med en dyster melding. De siger nemlig, at selvom vi står et andet sted nu, end vi gjorde sidste år, kan tingene godt nå at ændre sig inden sommerferien.
Mange drømmer nok om at rejse sydpå denne sommer, men med de varierende restriktioner, som blandt andet kan betyde karantæne efter endt udlandsophold, samt rejsevejledninger der ændrer sig, kan tingene hurtigt komme til at se anderledes ud.    Tredje bølge afgørende Selvom vi i skrivende stund har pandemien under kontrol, er der flere lande i Europa der laver nye restriktioner og skærper disse. Den tredje bølge raser i flere lande. Og det har fået to eksperter til at melde ud til TV2 nyhederne, at det kan betyde endnu en sommer hjemme i Danmark. De understreger dog, at det er svært at give et præcist svar.    Nina Weis, professor i infektionssygdomme og overlæge på Hvidovre Hospital, fortæller til TV2 nyhederne, at det hele afhænger af den tredje bølge af pandemien. Hun understreger også, at flere lande kan være ovre tredje bølge, når vi rammer sommerferien. Dog siger hun, at det med at rejse oversøisk umiddelbart ikke bliver en mulighed.    Svært at forudsige sommeren Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er enig. Han siger, at selv om tiden er med os, kan den tredje bølge have konsekvenser for vores sommerferie i udlandet. Hvis der for eksempel stadig er meget coronavirus i Frankrig og Spanien til den tid, vil anbefalingerne nok lyde på, at man ikke rejser til de lande.    De mener begge, at det kan være svært at forudsige, hvilken sommer vi står over for. Udsigterne er bedre, sammenlignet med sidste år, men det hele afhænger af pandemiens omfang.  

Mest Læste

Annonce