Tvivl om virkning af sociale indsatser

Masser af skattekroner bliver brugt på sociale indsatser. Men forskerne ved ikke, om indsatserne virker og har forskellige bud på veje til bedre evidens.

En lektiecafe for indvandrerbørn, et værested for voksne udviklingshæmmede og et opholdssted for psykisk sårbare unge.

Eksemplerne er alle sociale tilbud, som har til formål at hjælpe deres målgruppe. Men virker tilbuddene?

Modsat eksempelvis medicinsk forskning, hvor man undersøger om en pille virker, er det langt sværere at få videnskabelig dokumentation for, om en forebyggende social indsats virker. Det fortæller flere forskere i en artikel på Videnskab.dk.

Problemet opstår kort sagt, fordi der er mennesker involveret, hvis udfordringer og forløb er helt individuelle. Hos disse mennesker er der ofte ikke konkrete parametre, som man kan måle på for at sige, om en social indsats virker eller ej, påpeger flere forskere.

»Der, hvor man gerne vil have effekt, er tit mindre målbart,« siger Torben Tranæs, der er ph.d. i økonomi og forskningsdirektør ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

»På den korte bane vil man gerne hæve udsatte borgeres livskvalitet og klæde dem bedre på til at håndtere bestemte situationer. Det lange perspektiv er typisk noget med, at brugerne skal være selvforsørgende, komme i arbejde eller og få en uddannelse,« fortsætter han.

Social '18

Følg debatten om socialområdet anno 2018 på DenOffentlige 

Gå uden om tunge effektanalyser

Der er intet enkelt svar på, hvordan man finder ud af, om sociale indsatser virker, men blandt forskerne er der dog enighed om, at der bør være bedre evidens af forebyggende sociale tilbud.

»Der skal prioriteres på det sociale som på andre områder, og det fordrer blandt andet at få evalueret effekten af indsatser, man har til rådighed,« siger Torben Tranæs. 

»Det er klart, at man ikke skal arbejde med tunge kvantitative effektanalyser i udviklingsfasen, for der handler det om at udvikle indsatser. Men når man har modnede indsatser, der er succesfyldt indarbejdet i en daglig praksis, bør man i den sidste fase inden nationallovgivningen undersøge effekterne videnskabeligt – kvantitativt og helst også kvalitativt.«

Kontrollerede forsøg kan være en vej

Spørger man forskningsleder Frank Cloyd Ebsen fra Professionshøjskolen Metropol, er kontrollerede forsøg den bedste metode til at finde ud af, om en social indsats virker efter hensigten.

Ifølge Frank Cloyd Ebsen er der tre konkrete måder, man kan lave bedre videnskabelig evidens for de sociale indsatser:

1. Først og fremmest kan man lave en undersøgelse af forløbet baseret på, hvad kommunernes fælles mål er for det sociale tilbud. På den måde vil man have større fokus på selve målene frem for processen.
2. Man kan også lave undersøgelser, der følger op umiddelbart et halvt år og to år efter, for at kunne udlede, hvorvidt professionelle og kommuner er på rette spor.
3. Og sidst kan kommuner supplere med undersøgelser fra registre fra lignende grupper for at sammenligne dem med hinanden.

Emneord: Sociale indsatser, Sociale tilbud, Udsatte borgere, 200618
Videnskab.dk på DenOffentlige.dk Videnskab.dk leverer daglige forskningsnyheder og andet indhold, der med afsæt i videnskabens verden giver brugerne en aha-oplevelse og gør dem klogere....
Aktivitet: Artikler: 17 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også