En ny undersøgelse fra SFI indkredser, hvad det vil sige at være socialt ekskluderet i Danmark – det vil sige at have begrænset mulighed for at deltage i de fællesskaber i hverdagen, fritiden og samfundslivet, hvor danskerne ellers mødes.
Fattigdomsdebatten boks
Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:
- Flere fattige øger pres på sundhedsvæsnet
- Folketinget - ikke EU - har forværret fattigdommen i Danmark
- Realitetscheck af uholdbar børnecheck
- Syv gode råd om at overleve på kontanthjælp
- Hvis unge på kontanthjælp var dyr
- Et 80-20 samfund med blindt øje for fattigdom
- Fattigdom er menneskets skyld
Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN.
Undersøgelsen viser, at langt de fleste danskere trives med deres hverdag og oplever sig selv som en fuldgyldig del af de fællesskaber, hvor de færdes. Men omkring en femtedel af den voksne befolkning er i større eller mindre grad ramt af udfordringer med helbredet, psyken, arbejdslivet eller de nære relationer – og ca. 4 pct. af danskerne kæmper med så massive problemer, at de ikke oplever sig selv som en del af fællesskabet (se figur).
Komplekse problemer
De socialt udsatte danskere er kendetegnet ved at have mange forskellige problemer, der griber ind i hinanden, og gør hverdagen svær. De står oftest uden for arbejdsmarkedet, mange har dårligt helbred og en presset økonomi, og op mod to tredjedele kæmper med psykiske problemer.
Og netop kompleksiteten i deres problemer gør det svært for velfærdssystemet at hjælpe dem, viser undersøgelsen. I hvert fald oplever mange af de mest udsatte danskere, at de har brug for mere hjælp til fx at håndtere en fysisk eller psykisk lidelse. Blandt de arbejdsløse og sygemeldte vil langt de fleste gerne i arbejde, og også her efterlyser mange bedre hjælp.
Aktive i foreningsliv
Selvom de mest udsatte danskere på mange måder føler sig udelukket af fællesskabet, er en stor del af dem også aktive, hvor de kan, viser undersøgelsen. Ca. hver fjerde deltager i foreningslivet og er aktiv i forskellige grupper.
”Vores undersøgelse bekræfter – hvad tidligere forskning også peger på – at velfærdssystemet ofte er gearet til enkeltstående problemer og har svært ved at hjælpe de allersvageste borgere, der har meget komplekse problemer. Resultaterne tyder på, at civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i at få de mest udsatte danskere ind i fællesskabet, men det forudsætter, at velfærdssystemet styrker indsatsen overfor denne gruppe,” siger forsker Lars Benjaminsen, som er undersøgelsens hovedforfatter.
Undersøgelsen er rekvireret af TrygFonden.
