Udenlandske læger på danske sygehuse

Vi kan ikke undvære udenlandske læger, og de fleste af disse ansættelsesforhold er uproblematiske. En nylig TV dokumentar har imidlertid belyst problemer med faglighed og sprogkundskaber hos udvalgte læger, og dette skal vi forholde os til.

Efter de nuværende regler kan en læge uddannet i EU umiddelbart søge job som læge i det danske sundhedsvæsen og få ansættelse uden formelle krav til hverken sprogkundskaber eller kliniske færdigheder. Det er andre regler for læger fra et ikke-EU land, hvor der kræves både en bestået dansk-prøve og også en bestået eksamen i kliniske færdigheder fra et dansk universitet. Samtidig bliver lægens eksamenspapirer vurderet af Styrelsen for Patientsikkerhed, før der kan gives ansættelse på et dansk sygehus.

Dokumentaren i TV viste tydeligt, at der selv indenfor EU er store forskelle mellem de forskellige lande, og udsendelsen demonstrerede tillige, at der kan være sproglige udfordringer ved ansættelse af læger fra EU, idet der som nævnt ikke er formelle krav til disse EU-lægers kundskaber.

Læger fra EU

Er man uddannet læge ved et universitet i EU kan man søge en ledig stilling som læge i Danmark og ansættes uden formelle krav til hverken sprogkundskaber eller en faglig vurdering af lægens faglige kundskaber. Vi har således ingen mulighed for at sikre os, at vedkommende har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage patientbehandling på forsvarlig vis. Dette er ikke i orden.

Reglerne er lavet for at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed indenfor EU, men udsendelsen i TV viste med al tydelighed, at denne regel er overordentlig problematisk. Vi så i udsendelsen, at man ved et universitet i Rumænien kunne betale penge under bordet og derved bestå en skriftlig eksamen, selvom man ikke fagligt var god nok. Man skulle skrive med sort kuglepen til eksamen (i stedet for blå), og derved kunne eksaminator og censor se, at det var en person, som havde betalt penge for at bestå eksamen, hvorefter studenten består uanset hvor dårlig man har været.


Udsendelsen fokuserede på et enkelt universitet i Rumænien, fordi en af de udenlandske læger, som man undersøgte i udsendelsen, var uddannet netop her. Vi ved derfor ikke, om denne uhyggelige praksis også foregår andre steder i EU, men med mange hundrede lægeskoler i EU kan man godt forestille sig, at det kunne foregå ved andre universiteter og i andre lande.

Der udkommer hvert år et såkaldt korruptions-index fra ”Transparency International”, og dette viser på en skala fra 0-100, hvor 100 er ”very clean” og 0 er ”highly corrupt”, at Danmark for 2017 har værdien 88 og Rumænien har værdien 48. Danmark ligger bedst i hele Europa, og landene i Østeuropa og Sydeuropa ligger lavest. Bundplaceringerne er Bulgarien (43), Ungarn (45), Rumænien (48), Grækenland (48), Kroatien (49), og Italien (50).

Derfor nytter det ikke, at vi blindt stoler på eksamenspapirer fra læger fra EU-lande, hvor der er høj grad af korruption, og det ser umiddelbart ud til at være lande i øst og syd. Man kan ikke administrere en ordning baseret på en udpegning af enkelte lande som syndere, så det eneste rigtige vil være at kræve en faglighedsprøve, uanset om lægen er uddannet indenfor eller udenfor EU.

Læger uddannet udenfor EU

Har lægen taget sin uddannelse udenfor EU, kræver vi, at vedkommende aflægger både en prøve i dansk og en faglighedsprøve ved et dansk universitet. Jeg har selv en enkelt gang været censor ved en sådan fagprøve, og det var en interessant oplevelse. For de fleste af lægerne var der ikke noget at bekymre sig over vedrørende det faglige niveau. Der var dog en enkelt person, hvor vi var ret sikre på, at han ikke var læge. Det stod dog på hans papirer fra Ukraine, men hans lægefaglige viden var stort set ikke eksisterende, så han måtte dumpe. Hans papirer var godkendt af Sundhedsstyrelsen, men måske er han et eksempel på, at man kan købe sig til en eksamen visse steder i verden.

De danske myndigheder har ikke mulighed for at vurdere det faglige niveau ved at se på lægens eksamensbevis. Det er derfor betryggende og nødvendigt, at vi kræver en test af vedkommendes lægefaglige viden ved en eksamen på et dansk universitet. Denne ordning skal derfor fortsætte.

Sproglige færdigheder

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil sende et lovforslag i høring, hvor hun præciserer, at det er regionernes ansvar, at de ansatte sundhedspersoner har de rette sproglige kompetencer til den opgave, de skal løse. Og det gælder uanset om lægen kommer fra et land indenfor eller udenfor EU. I praksis vil dette betyde, at lægen skal bestå en sprogprøve for at kunne få job på et hospital i Danmark. Dette støtter jeg, såfremt lægen skal have direkte patientkontakt. Vi skal huske, at der også ansættes læger i f.eks. forskerstillinger, hvor der ikke er patientkontakt, og her vil det være forkert at kræve dansk-kundskaber for at kunne ansætte vedkommende.

Hvordan løser vi problemet

Det er meget vigtigt at slå fast, at vi i Danmark har mange læger med en udenlandsk uddannelse, og at langt de fleste af disse fungerer særdeles tilfredsstillende. Vores sundhedsvæsen ville bryde sammen uden denne udenlandske arbejdskraft, da man i årtier har uddannet for få læger til at imødekomme behovet i Danmark.

Hvis lægen har patientkontakt er det vigtigt, at det danske sprog beherskes på et forståeligt niveau. Dette er indeholdt i Sundhedsministerens nye lovforslag, og det er godt. Det vil i praksis komme til at betyde, at læger uddannet udenfor Danmark skal bestå en sproglig prøve, før man kan ansættes på et dansk sygehus.

Vi har en udfordring med det faglige niveau hos en lille del af de udenlandske læger, og dette skal vi håndtere ved at kræve en faglig prøve for alle med en udenlandsk lægeeksamen. Efter gældende lov kan vi kun kræve det af læger uddannet udenfor EU, men man kan sikkert løse det juridisk, så reglen kommer til at gælde for alle læger uddannet udenfor Danmark. Lad dette hermed være en opfordring til Sundhedsministeren.

Emneord: KANDIDATERNE, FV2019, Jacob Rosenberg, Ansættelse af læger, Sundhedsområdet, 180319
Jacob Rosenberg på DenOffentlige.dk Jeg stillede op første gang til RV17/KV17, og blev valgt til regionsrådet i hovedstaden med mange personlige stemmer, så det var både overraskende og dejligt. Jeg har fået blod på tanden og sti...
Aktivitet: Artikler: 34 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 15.05.19 Infrastruktur
    Landdistrikter: Udflytning har været uden betydning

    - På grund af fortsat centralisering og besparelser på uddannelsesområdet har vi ikke set den positive effekt som forventet, siger Landdistrikternes formand om udflytning. Balance i landet har lange udsigter, konkluderer kommunalforsker.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 23.04.19 Sundhed
    Skovhus Privathospital bliver landsdækkende

    Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

  • 27.03.19 Infrastruktur
    Regeringen og DF: Kommuner skal overtage al kollektiv trafik

    Kommunerne overtager ansvaret for den regionale trafik som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform. Dermed bliver organiseringen af den lokale og regionale trafik forenklet, og beslutningerne træffes tættere på borgerne.