Udflytning af arbejdspladser: Kompetencetab tager år at fylde op og rammer borgerne

Stor usikkerhed om konsekvenser ved udflytningsplaner men Djøf varsler dårligere sagsbehandling og længere ventetider for borgerne. Arbejdspladser vil efter en periode være på samme vidensniveau, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen har præsenteret det som "danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser".  Nu viser aktindsigter fra flere end ti ministerier, at planen om at udflytte 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden ifølge embedsmænd og en minister vil medføre et betydeligt tab af viden og erfaring samt formentlig også længere sagsbehandlingstid, skriver Politiken tirsdag.
 
I et notat fra Social- og Indenrigsministeriet fremgår det, at udflytningerne inden for ministeriets område vil skade de berørte myndigheders arbejde. 

Udflytning af statslige arbejdspladser

Vi har samlet alle historier om udflytningsplanerne.

Læs meget mere her

Om Rådet for Socialt Udsatte, der skal flytte til Rønne, hedder det ifølge Politiken, at: "Det må forventes, at det vil medføre udskiftning af en stor del af medarbejderskaren, hvorved dele af den opbyggede viden på området går tabt".

Om Børnerådet, der skal flytte til Billund, lyder vurderingen, at man skal opbygge et nyt sekretariat: "Der vil være behov for at flytte medarbejdere, men det kan overvejes at gøres gradvist, så mindst muligt af den opbyggede viden går tabt. Uanset hvad, må en udflytning dog forventes at føre til udskiftning af en stor del af medarbejderskaren".
 
I et internt brev fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) til formanden for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Laurids S. Lauridsen, erkender han ifølge Politiken, at det vil føre til "produktionstab", når instituttet flyttes fra København til Aarhus.
 
En gennemgående vurdering fra de berørte myndigheder er, at flytteplanen vil medføre masseopsigelser, skriver Politiken. Tidligere på året viste en rundspørge fra Djøf, at kun tre procent af de udflytningsberørte medarbejdere vil blive i deres stilling.
 
Djøf kalder videnstab uundgåelig ved jobudflytning
Det kommer ikke som nogen overraskelse for Djøf, at aktindsigter fra ti ministeriet viser, at udflytning af 3900 statslige arbejdspladser vil føre til viden- og erfaringstab.  For ifølge den faglige organisation for jurister og erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater, er det kendt, at det koster på videnskontoen. 
 
- Vi har fra Djøfs side helt fra begyndelsen påpeget, at det vil medføre produktivitetstab og videnstab i en periode, når man laver så store organisatoriske forandringer, siger formand for Djøf Offentlig Lars Qvistgaard til Ritzau.
 
Aktindsigterne viser ifølge Politiken, at planen vil medføre et betydeligt tab af viden og erfaring samt formentlig også længere sagsbehandlingstid. Og en måling foretaget af Djøf selv viser, at kun tre procent af de statsansatte forventer at flytte med deres arbejdsplads. Men det kan lade sig gøre at rekruttere dygtige medarbejdere rundt i hele landet, siger Lars Qvistgaard. 

- Jeg hæfter mig mest ved, at nogle af arbejdspladserne er meget store styrelser, og hvis det kun er et fåtal, der flytter med, så ligger der en stor opgave i at få rekrutteret ansatte. Det kan ikke udelukkes, at det sagtens kan lade sig gøre. Vi har jo mange medlemmer i hele landet, så der er rekrutteringsmateriale, men det tager tid at få fat i det rette folk, siger han.

Og i så fald kan der opstå fejl, og sagsbehandlingstiderne kan blive længere.
 
- Den bekymring, vi alle sammen har, er, at de styrelser, der har relationer til borgere og til erhvervsliv, og hvis der er en utilstrækkelig bemanding, så betyder det, at sagsbehandlingstiderne bliver længere. Der kan også risikere at opstå fejl i sagsbehandlingen, fordi enten har man ikke tiden til at komme i dybden eller også har man ikke den fornødne erfaring til at skulle ind bag om de meget væsentlige problemstillinger, som de her styrelser sidder og arbejder med, siger Lars Qvistgaard.
 
Minister: Videnstab ved jobudflytning vil være kortvarig
Man kan ikke lave noget fast estimat over, hvordan og hvor meget de forskellige styrelser og institutioner vil kunne mærke, at de bliver flyttet fra hovedstaden og ud i landet, mener erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), som heller ikke mener, at der vil være et betydeligt tab af viden på de forskellige arbejdspladser. Videnstabet vil kun være for en kort periode, lyder det.
 
- Det er rigtigt, at det vil gøre det i en begrænset periode – det skriver vi også i vores oplæg – men vi ved fra udflytningen af Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg, udflytningen af Skat til Ringsted og den digitale tinglysning til Hobro, at man efter en kort periode kommer op på det samme vidensniveau igen, siger ministeren til Ritzau. 
 
- Og det viser sig også, at produktiviteten nogle af de her steder er steget, efter at man har lavet en udflytning. 
 
Men hvor længe en begrænset periode er, ønsker Troels Lund Poulsen ikke at sætte tid på.
 
- Det kan være et midlertidigt produktionsstab på et halvt til et helt år, men det kommer helt an på, hvilken institution der bliver flyttet ud, og hvilke medarbejdere der flytter med. Og det kommer an på, hvor nemt det er at rekruttere medarbejdere i de områder. Så det kan man ikke lave noget fast estimat over, siger ministeren.
 
Erfaringerne fra tidligere udflytninger skal ifølge Troels Lund Poulsen danne grundlag for en intelligent udflytningsplan, hvor de enkelte ministre hver især har ansvaret for udflytning på deres område.
 
- I 2016 kommer en intelligent udflytningsplan for alle de institutioner, der skal flyttes ud. Der vil vi selvfølgelig tage hensyn til, at der også fremadrettet vil være kvalificeret arbejdskraft til stede. Og hvis der stadig vil være udfordringer, så vil det blive håndteret af de forskellige ministerier, som har ansvaret for de forskellige styrelser. Det er nu engang sådan, at ansvaret ligger hos de forskellige ministre, som skal lave udflytningen af de statslige arbejdspladser, siger Troels Lund Poulsen. 
 
FAKTA: Flytning af arbejdspladser fra by til land
Regeringen vil flytte omkring 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen. 
 
Aktindsigter fra flere end ti ministerier viser, at planen ifølge embedsmænd vil medføre et betydeligt tab af viden og erfaring samt formentlig også længere sagsbehandlingstid.
 
En måling foretaget af fagforbundet Djøf viser, at kun tre procent af de statsansatte, hvis arbejdsplads rykker til provinsen, selv forventer at flytte med.
 
Blandt de arbejdspladser, der skal flytte, er:
 
* Udlændingestyrelsen: 375 stillinger til Næstved.
 
* Statens Administration: 226 stillinger til Hjørring.
 
* Søfartsstyrelsen: 190 stillinger til Korsør.
 
* Geodatastyrelsen: 96 stillinger til Aalborg.
 
* Dansk Institut for Internationale Studier (Diis): 88 stillinger til Aarhus.
 
* Civilstyrelsen: 84 stillinger til Viborg.
 
* Naturstyrelsen: 81 stillinger til Randbøl.
 
* Færdselsstyrelsen: 65 stillinger til Ribe.
 
* Danmarks Evalueringsinstitut: 62 stillinger til Holbæk.
 
* Spillemyndigheden: 50 stillinger til Odense.
 
* Danmarks Akkrediteringsinstitution: 42 stillinger til Holbæk.
 
Kilde: Finansministeriet
 
/ritzau/
/ritzau/
Emneord: Udflytning af arbejdspladser, Troels Lund Poulsen, Lars Qvistgaard, DJØF
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også