Asylcenter Holmegaard i Næstved.

Udlændingestyrelsen: Mange forsøger at snyde sig til asyl i Danmark

Over halvdelen prøver at snyde sig til asyl, viser gennemgang af 500 afviste asylsager fra sidste år.

Når asylansøgere kommer til Danmark, forsøger flere at snyde eller ligefrem lyve om deres situation for at opnå asyl.

Problemet har flere gange været beskrevet af pressen og har stor politisk bevågenhed.

Nu viser en gennemgang af 500 sager, at over halvdelen af ansøgernes forklaring var enten hel eller delvist opfundet. Det drejer sig om 284 af de sager, som blev afgjort i Flygtningenævnet i 2016 ifølge TV2.

Det billede kan Udlændingestyrelsens vicedirektør, Anders Dorph, genkende.


- Der er nogen, der kommer med historier, som ikke har hold i virkeligheden. Forklaringen hænger simpelthen ikke sammen, siger han til TV2.

De sidste tre måneder af 2016 var der 2400 asylsager. Halvdelen af dem blev afvist. "En rimelig del" fordi de havde troværdighedsproblemer ifølge Anders Dorph.

- Det er ikke usædvanligt, at man hører historier om, at deres liv er i fare i det land, de kommer fra. Det er jo det, det handler om – om man er forfulgt eller ej, så det er en helt sædvanlig historie, siger han.

Men når sagsbehandleren spørger mere detaljeret ind til, hvorfor asylansøgerens liv er i fare, og hvem der er efter vedkommende, så sker det, at svaret ikke altid hænger helt sammen.

Udlændingestyrelsen afholder lange interviews, hvor de stiller indgående krydsspørgsmål.

Anders Dorph har et klart indtryk af, at mange af asylansøgerne har "en lille sort bog" i lommen, hvor de har en opskrift på, hvad man skal sige, når man vil have asyl.

- Man kan godt sige, at der tegner sig et mønster, siger han.

Anders Dorph er ikke sikker på, at Udlændingestyrelsen har afsløret alle de falske historier. I de tilfælde, de er i tvivl, lader de tvivlen komme asylansøgeren til gode.

Kerneopgaven er at undersøge, om nogen er truet, lyder forklaringen.

/ritzau/

Emneord: Asylansøgere, Asylansøger, Udlændingepolitik, Udlændingestyrelsen, Anders Dorph, 280317
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.03.17 Bæredygtighed
    Ildsjæle skaber levedygtige lokalsamfund

    1.085 tilflyttere og 561 job i landets landdistrikter. Det er resultatet af LAG-indsatserne landet over, viser ny evaluering. Meget positivt, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd, der håber, at regeringen vil tilbagerulle besparelse.

  • 11.02.16 Velfærd
    Nyt projekt i Aarhus: Fra asylcenter til job

    Aarhus Kommunes Jobcenter vil nu sende 50 af de mest talentfulde flygtninge i virksomhedsforløb, så snart de ankommer til kommunen. Projektet hedder Talent Programme Aarhus 2016-2017 og er støttet økonomisk af Industriens Fond.

  • 04.05.15 Velfærd
    En håndtegnet velkomst

    Et utraditionelt og nytænkende samarbejde mellem Lejre Kommune og elever fra Flakkebjerg Efterskole står bag udviklingen af en velkomstpjece til kommunens nye flygtninge. Resultatet er blevet en let forståelig pjece, som kommunen nu vil afprøve i modtagelsen af de nye udenlandske borgere.

  • 19.09.14 Politik
    Regeringen vil indføre tidsbegrænset ophold til flygtninge

    Det stigende antal asylansøgere får nu regeringen til at foreslå en ændring af det danske asylsystem. Fremover bør der gives en særlig tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, der flygter fra borgerkrig eller lignende generelle forhold.

  • 26.02.14 Politik
    Højeste antal udsendte asylsøgere i 10 år

    Regeringens initiativer til at fremme udsendelsen af afviste asylansøgere giver resultater. I 2013 er der udsendt mere end dobbelt så mange som året før.