91-årige Lennart har arbejdet samme sted siden 1949: Nu fortæller han, hvorfor han ikke går på pension

Vi kender alle nogen, der har arbejdet det samme sted i lang tid, og det er for mange en kæmpe ære, når de når 50 år på samme arbejdsplads.

Den milepæl er den 91-årige svensker Lennart Lundmark dog længe forbi.

Han har arbejdet på samme værktøjsfabrik i Kristinehamn i det centrale sverige siden 1949, hvor Europa stadig var ved at genopbygge sig efter anden verdenskrig.

Nu er han 91 år og den sidste tilbage i det gamle firma, hvor han trådte ind som 15-årig.

Det fortæller han til det svenske medie Dagens Arbete.

Første sommer på E. Langes Verkstad var i 1949. Efter krigen var efterspørgslen på værktøj enorm, og Lennart fik ansvaret, før han egentlig var klar. En syg kollega og en chef i Stockholm betød, at han stod alene tilbage i værkstedet. Han valgte at blive, selv om det betød farvel til skolen. “Hvad skal jeg gøre, forlade det her? Det kan jeg vel ikke gøre. Så jeg tænkte, jeg er lort i skolen. Og sådan blev det,” husker han i dag.

Den beslutning satte kursen for et liv viet til håndværket. Med sine hænder har han fremstillet tusindvis af specialværktøjer, altid på de samme maskiner, med livstidsgaranti.

Han er i dag alene om produktionen. Maskinerne, nogle fra 1940’erne, står stadig på rad og række, og Lennart betragter dem næsten som gamle venner.

Mange ville nok have valgt pensionen for længst, men for Lennart er tanken om at stoppe direkte skræmmende. Flere af hans slægtninge døde kort efter, de trak sig tilbage. “Det er livsfarligt at gå på pension,” konstaterer han.

Hans arbejdsdage er blevet kortere, fire timer ad gangen, men lysten til at møde ind er intakt. Han siger selv, at arbejdet holder ham frisk, og at følelsen af at være nødvendig giver ham energi.

Der er ingen planer om at lægge værktøjet på hylden. Så længe hænderne kan løfte metallet, vil Lennart fortsætte.