Foto: Wikimedia Commons / FrankAndProust
Foto: Wikimedia Commons / FrankAndProust

Denne hovedstad er muligvis Europas smukkeste: Alligevel er der næsten ingen, der besøger den

Udland

27/05/2025 10:39

Lukas Andreas

Hovedstaden er beliggende i over 1000 meters højde - midt i bjergene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er svært at forestille sig en europæisk hovedstad med hverken travl trafik, lufthavne eller togstationer.

Selv i København, der på mange parametre ikke er i sværvægterklassen af europæiske hovedstader, er det tæt på umuligt at forestille sig en hverdag uden den konstante storbysummen.

Alligevel findes sådan en by gemt i Europa - nærmere bestemt mellem bjergtinderne i Pyrenæerne.

Det skriver det britiske magasin Metro.

Her ligger Andorra la Vella, hovedstaden i lilleputlandet Andorra, der ligger klemt ind mellem Frankrig og Spanien.

Med sine blot 13 kvadratkilometer er byen så lille, at du kunne parkere den 121 gange inde i London.

Men hvad byen mangler i størrelse, har den til gengæld i højdemeter – faktisk ligger den hele 1.023 meter over havets overflade, og dét gør den til Europas højest beliggende hovedstad.

Turister valfarter stadig hertil, selvom man må droppe drømmen om direkte flyafgange og togture lige til døren.

Når du først har klaret rejsen op i bjergene fra enten fransk eller spansk side, mødes du til gengæld af én på opleveren, for hovedstaden er som ingen andre i Europa.

Har meget at byde på

Avinguda Meritxell er kendt som byens 'shoppingmil's mekka, hvor store mærkevarebutikker kæmper om turisternes opmærksomhed.

En rejsende beskrev endda oplevelsen som ”lufthavnsbutikker på steroider” – sagt med et glimt i øjet, selvfølgelig.

Når dankortet har fået en velfortjent pause, kan du tage en afstikker til Caldea – Sydeuropas største termiske spa. Stedet blev opført i 1987 og udnytter de varme kilder, der naturligt bobler frem fra jorden. Her kan du plaske rundt i dampende udendørsbassiner med bjergene som bagtæppe.

Andorra la Vella er dog ikke blot shopping og spa. Byens gamle centrum gemmer på historiske perler som en romansk kirke fra det 12. århundrede og det stemningsfulde Casa de la Vall, der tidligere husede landets parlament.

Vil du have lidt action, kan du let bruge byen som base for vandreture og cykelruter i de naturskønne omgivelser, hvor det vrimler med gode stier.

Så ja, Andorra la Vella er måske Europas skæve fugl blandt hovedstæder. Men som enhver god miniput ved, handler det ikke om størrelsen – men om charme. Og den har Andorra i massevis.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK