Jens Asbjørn Bøgen
Toldsatserne træder i kraft den 1. august, men alle afventer nu, hvordan EU vil reagere – og om unionen vil aktivere sit største handelspolitiske våben.
Toldsatserne træder i kraft den 1. august, men alle afventer nu, hvordan EU vil reagere – og om unionen vil aktivere sit største handelspolitiske våben.
Hvad sker der?
I løbet af weekenden har USA’s præsident Donald Trump meddelt, at der fra den 1. august indføres en straftold på 30 procent mod EU.
Stadig ingen aftale
De 27 medlemslande i EU diskuterer nu, hvordan de skal reagere, da der endnu ikke er indgået en handelsaftale mellem EU og USA – og mange tvivler på, at det vil lykkes, før vi rammer august.
Intern uenighed
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udtalt, at unionen stadig forsøger at forhandle en aftale på plads, som både EU og USA vil få gavn af.
Hun har samtidig nedtonet mulige gengældelsesaktioner mod Trumps straftold.
Men ikke alle i EU er enige i hendes tilgang.
Handelsministrene mødes i dag
EU’s 27 handelsministre mødes i dag, mandag, for at diskutere, hvordan unionen bør reagere på Trumps udmelding.
Der ventes skarpe udtalelser fra flere lande efter mødet.
Vil EU bruge sit “supervåben”?
Det helt store spørgsmål er, om EU for første gang vil overveje at tage sin såkaldte “handelsbazooka” i brug – et redskab, der aldrig er blevet aktiveret, men som kan forårsage massiv økonomisk skade for ethvert land, der forsøger at lægge pres på et EU-medlemsland.
Det såkaldte Anti-Coercion Instrument (ACI)
“Handelsbazookaen” hedder formelt Anti-Coercion Instrument (ACI) og blev vedtaget af EU-landene i 2023, da Kina forsøgte at presse Litauen økonomisk.
Selvom værktøjet aldrig blev aktiveret, var truslen nok til at få Kina til at trække sig tilbage.
Hvad kan ACI egentlig?
ACI indeholder fire mulige modforanstaltninger, som EU kan aktivere, hvis et medlemsland udsættes for økonomisk tvang fra en fremmed stat – og det er tunge værktøjer.
Kan udelukke amerikanske virksomheder fra offentlige udbud
Den første mulighed er at udelukke amerikanske virksomheder fra at deltage i offentlige udbud i hele EU.
Det vil ramme giganter som Microsoft, Johnson & Johnson og General Electric hårdt.
Investeringer kan blokeres
Et andet værktøj er at forbyde amerikanske virksomheder at investere i nogen af de 27 medlemslande.
Patenter kan annulleres
En tredje mulighed er at nægte amerikanske virksomheder retten til at bruge deres patenter inden for EU.
Eksportforbud mod USA
Den fjerde mulighed er, at EU kan vælge at indføre eksportblokader eller kraftigt begrænse, hvilke varer virksomheder i EU må sende til USA.
I praksis kunne det betyde, at USA mister adgang til varer, de ikke selv kan producere – eksempelvis visse lægemidler og medicinsk udstyr.
