Her er et af de mindst besøgte lande i verden: De færreste rejser dertil

I mange populære rejsemål har der de seneste år været meget snak om overturisme. 

Smalle gader og turistattraktioner bliver til menneskefloder og lokalbefolkningen føler sig klemt ude af deres eget hjem.

Overturisme er blevet et ord, der dukker op igen og igen, især når storbyer, kyststrækninger og små bjergbyer kæmper med presset fra besøgende, som kommer hurtigere, end stederne kan følge med.

Samtalen handler næsten altid om, hvor der kommer for mange. 

Næsten ingen spørger, hvor der kommer meget få. 

Ikke som i en ukendt dal eller et skjult kvarter, men som i hele lande, der år efter år kun tiltrækker en brøkdel af de rejsende, der strømmer til de store klassikere. 

Steder, som sjældent optræder i rejsebureauernes standardpakker og sjældent bliver nævnt i de lister, mange planlægger ferien ud fra.

En international opgørelse fra RJ Travel peger på, at Den Centralafrikanske Republik i 2025 ligger helt i bund, når turisterne tælles og holdes op mod landets indbyggere. 

Landet er enormt og rigt på biodiversitet, men forbliver langt fra de fleste rejseruter. 

Årsagerne er velkendte for dem, der følger regionen. Logistik kan være vanskelig, politisk stabilitet kan ikke tages for givet, og infrastrukturen er begrænset. Landet er samtidig et af de fattigste i verden.

Turismen falder sjældent ned fra himlen. Den kræver veje, sikkerhed og en hverdag, der fungerer.

Alligevel findes der noget særligt i de steder, hvor masseturismen aldrig har sat sig tungt på oplevelsen. Nationalparker og vidtstrakte naturområder kan rumme elefanter, gorillaer og flodheste, og mødet med lokalsamfund kan give et indblik i traditioner, som stadig fylder i hverdagen. 

Rejsen beskrives ofte som rå, krævende og ufiltreret. Nogle vil kalde det autentisk. Andre vil kalde det upraktisk og begge dele kan være sandt.

Det lave besøgstal er ikke en markedsføringsstrategi, men resultatet af komplekse politiske og økonomiske vilkår, som holder mange rejsende væk. 

Rekorden i 2025 bliver derfor en påmindelse om, at turismens verdenskort ikke kun har hotspots. Der findes også store hvide felter, hvor næsten ingen sætter foden.