I dette EU-land vil parlamentet indføre 13-timers arbejdsdage

Længe har arbejdsmarkedet bevæget sig i retning af færre arbejdstimer og en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

Hvor danskerne i gennemsnit arbejdede cirka 60 timer i ugen omkring år 1900, ligger normalarbejdstiden i dag på 37 timer i ugen, svarende til en arbejdsdag på 7,5 timer.

I Grækenland står man derimod mod en omfattende arbejdsreform, der kan betyde, at grækerne skal gå væsentligt længere på arbejde.

Parlamentet forventes at stemme for forslaget, som er fremsat af regeringspartiet Nyt Demokrati, og som vil gøre det muligt for flere brancher at indføre længere arbejdsdage, op til 13 timer lange, og seksdages arbejdsuger.

Det skriver Politico.

Forslaget omfatter blandt andet ansatte i industri, detailhandel og hotelbranchen, og ifølge regeringen skal ændringerne skabe større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og styrke landets konkurrenceevne.

Arbejdsminister Niki Kerameus har forklaret, at de nye regler vil give frivillige medarbejdere mulighed for at arbejde op til tre ekstra dage om måneden, hvilket ifølge hende kan bidrage til vækst i den private sektor.

Kritikken har dog været markant.

Fagforeninger og oppositionspartier mener, at loven vil ødelægge balancen mellem arbejde og fritid og skabe risiko for øget stress og udbrændthed. Store demonstrationer har fundet sted i flere græske byer, og strejker har lammet både togdrift og offentlige tjenester.

Grækenland har gennem de seneste år oplevet en betydelig økonomisk genopretning efter finanskrisen i 2008, hvor arbejdsløsheden nåede 28 procent. I dag ligger den omkring 8 procent, tæt på EU-gennemsnittet.

Trods fremgangen har mange græske husstande fortsat svært ved at få økonomien til at hænge sammen. En rapport fra Europarådets Sociale Komité viser, at Grækenland fortsat har den næstlaveste købekraft i Europa, og mange borgere er tvunget til at have flere jobs for at klare sig.

Ifølge OECD arbejder grækerne i forvejen nogle af de længste uger i verden, kun overgået af befolkninger i Mexico, Chile, Colombia og Costa Rica.
Regeringen ser forslaget som et nødvendigt skridt for at tiltrække investeringer og modernisere arbejdsmarkedet. Modstanderne advarer derimod om, at det vil udhule arbejdstagerrettigheder og forværre levevilkårene for almindelige lønmodtagere.