Jens Asbjørn Bøgen
Ukraineren planlægger at anke en udlevering til Tyskland fra Italien, hvor han blev anholdt.
Ukraineren planlægger at anke en udlevering til Tyskland fra Italien, hvor han blev anholdt.
Hvad sker der?
En ukrainsk statsborger, kun identificeret som Serhii K., skal udleveres fra Italien til Tyskland i forbindelse med eksplosionerne på Nord Stream-rørledningerne i 2022.
Han blev anholdt nær Rimini på en europæisk arrestordre og er anklaget for at have medvirket til sabotage af en central energiforbindelse.
Hans advokater planlægger dog at anke udleveringen med henvisning til et stærkere værn om hans rettigheder.
Eksplosioner, der ændrede Europas energikort
Den 26. september 2022 blev Nord Stream 1 og 2 alvorligt beskadiget af flere eksplosioner under Østersøen. Tre af fire rør blev sat ud af drift.
Angrebet stoppede de russiske gasleverancer til Europa, udløste international vrede og førte til omfattende spekulationer – men ingen har taget ansvar.
Ingen klare svar
Eksplosionerne blev straks betegnet som sabotage både af vestlige lande og af Moskva, men hver side gav den anden skylden.
Flere år senere er mysteriet intakt. Efterforskningen er stadig i gang, men manglen på offentlige beviser har gjort hændelsen til et geopolitisk gætteri – med rigelig plads til konkurrerende narrativer.
Tyskland retter sig mod ukrainske sabotører
Tyske anklagere mener, at sabotagen blev udført af ukrainere ved hjælp af en lille chartret sejlbåd.
De hævder, at en gruppe placerede sprængstoffer nær den danske ø Bornholm og anklager Serhii K. for at have medvirket til at organisere angrebet.
Han er tiltalt for medvirken til en eksplosion, forfatningsstridig sabotage og ødelæggelse af kritisk infrastruktur.
Analytiker: Beviserne peger i en anden retning
Men ikke alle er enige i den tyske teori. Alan Riley, ekspert i energipolitik og medforfatter til en større rapport om eksplosionerne, mener, at beviserne peger på Rusland – ikke på Ukraine.
I et interview med TVP World kaldte Riley den tyske sag uoverbevisende og pegede på flere tegn på russisk involvering på stedet.
“Underwater Mayhem”
Rileys rapport “Underwater Mayhem” giver en detaljeret gennemgang af hændelsen. Den fokuserer især på det første eksplosionssted – et segment af Nord Stream 2B under russisk kontrol.
Efter at vestlige virksomheder trak sig ud af projektet i 2019 på grund af sanktioner, overtog russiske entreprenører. Eksplosionen skete netop ved dette overgangssted.
Militær tilstedeværelse vækker spørgsmål
Under byggeriet af rørledningen blev russisk militærpersonel angiveligt observeret i området.
Blandt dem var medlemmer af den 313. specialenhed fra Østersøflåden, trænet i at modvirke undervandssabotage.
Deres rolle var ifølge oplysninger at beskytte russisk infrastruktur mod trusler – som den, der faktisk indtraf.
“Mystiske skibe” nær stedet
Riley henviste også til satellitbilleder, der viste usædvanlig skibsaktivitet omkring rørledningen før eksplosionerne.
Russiske forsknings- og overvågningsskibe, der er i stand til at indsætte undervandsdroner, befandt sig i området med deres sporingssystemer slukket – et tydeligt tegn på hemmelige operationer, mener han.
Bevægelser efter eksplosionerne giver flere spørgsmål
Efter eksplosionerne forsøgte tre russiske skibe angiveligt at trænge ind i eksplosionszonen igen – men blev opfanget og afvist af NATO-skibe.
Selvom der er tale om indicier, siger Riley, at de samlede hændelser tyder på en koordineret russisk operation.
“Alene beviser disse fakta intet, men tilsammen er de overbevisende.”
Riley afviser sejlbådsscenariet
Den officielle tyske version, hvor dykkere skulle have opereret fra en sejlbåd, hænger ikke sammen, siger Riley.
Han tvivler på, at en så lille båd kunne have transporteret sprængstoffer og dykkere til fire forskellige undervandssteder – og fuldført missionen inden for det korte tidsvindue, som vejret i Østersøen i slutningen af september tillod.
For komplekst for amatører?
“Det er usandsynligt, at en sejlbåd kunne gennemføre en sådan grad af koordinering og logistik,” sagde Riley.
I stedet hævder han, at fjernstyrede undervandsfartøjer (ROV’er) ville have været en mere sandsynlig forklaring.
Disse kan placere sprængstoffer med præcision – uden at udsætte menneskelige dykkere for risiko i farligt vand.
Anholdt bor i Rusland
Et andet advarselstegn er, at de formodede sabotører omfatter en mand, der åbent bor i Krasnodar, Rusland, og en anden, der står på Ukraines liste over forrædere.
“Hvis du sprænger en russisk rørledning, er det svært at tro, at du ville være sikker i Rusland,” sagde Riley og antydede, at fortællingen kan være en del af en desinformationskampagne.
Et ukrainsk flag på en hemmelig mission?
Måske den mest bizarre påstand er, at sabotørernes sejlbåd skulle have fløjet et ukrainsk flag – samtidig med at de angiveligt var på en hemmelig sabotageoperation.
Riley fandt dette mistænkeligt. “Det lyder mere som en iscenesættelse,” argumenterede han. “Alligevel ser dele af den tyske anklagemyndighed ud til at tage det alvorligt.”
Ruslands økonomiske motivation
Men hvorfor skulle Rusland angribe sin egen infrastruktur? Ifølge Riley er svaret penge.
Sabotagen gjorde det muligt for Moskva at påberåbe sig force majeure, en juridisk klausul, der begrænser ansvar, når en kontrakt ikke kan opfyldes på grund af ekstraordinære hændelser.
Dette kan have sparet Rusland milliarder i erstatning til europæiske gaskøbere.
Lang vej i jagten på sandheden
Med verserende anker i Italien og ingen endelige resultater offentliggjort, forbliver sagen om Nord Stream-sabotagen uløst og politisk sprængfarlig.
Uanset om Serhii K. udleveres eller ej, vil efterforskningen sandsynligvis fortsætte i årevis og give næring til konspirationsteorier og gøre mistilliden på tværs af grænser dybere.
