Jens Asbjørn Bøgen
Flere lande melder sig klar, men Europa er delt.
Flere lande melder sig klar, men Europa er delt.
Det store puslespil
Efter topmøder i Washington arbejder vestlige lande nu på at definere, hvad “sikkerhedsgarantier” for Ukraine konkret kan indebære.
Med mere end 1.000 kilometer frontlinje i det østlige Ukraine, rejser det en række centrale spørgsmål: Hvordan kan en våbenhvile håndhæves? Hvem skal sende tropper – og under hvilket mandat?
Her er et overblik.
USA: Ingen tale om landtropper
USA’s præsident Donald Trump har tilkendegivet sin støtte til idéen om sikkerhedsgarantier for Ukraine, men har samtidig udelukket, at amerikanske tropper vil blive sendt afsted.
I et interview med Fox News sagde Trump, at luftstøtte fra USA kan komme på tale, men at landtropper må stilles til rådighed af europæiske allierede som Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Tyskland: Afventende tilgang
Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius bekræftede, at der endnu ikke er truffet beslutning om en eventuel tysk militærrolle.
Udenrigsminister Johann Wadephul bakkede op og understregede, at forhandlingerne fortsat er i gang, og at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål – også om USA’s bidrag.
Storbritannien: Klar – under de rette betingelser
Storbritanniens premierminister Keir Starmer er åben over for at sende fredsbevarende styrker – men kun efter en varig våbenhvile er indgået. Hvis den betingelse opfyldes, vil Storbritannien tage en ledende rolle i at sikre freden.
En tidligere rapporteret plan involverer op mod 30.000 europæiske soldater, der skal beskytte byer, havne og kritisk infrastruktur – med støtte fra droner, satellitter og patruljer i Sortehavet.
Frankrig: Macron advarer mod hastværk
Frankrigs præsident Emmanuel Macron har advaret mod en forhastet fredsaftale uden solide garantier.
Han er åben for at sende franske tropper, men understreger, at enhver mission bør fokusere på afskrækkelse, stabilitet og træning – ikke kampoperationer.
Tidligere i år skitserede Macron et muligt bidrag på nogle tusinde soldater per land, fordelt i centrale ukrainske byer som Kyiv, Odessa og Lviv.
Europa er splittet
Flere lande – heriblandt Danmark, Sverige, Holland, Spanien, Portugal og de baltiske lande – har vist vilje til at deltage i en fredsbevarende styrke. Andre er mere tøvende.
Polens premierminister Donald Tusk afviser, at polske tropper skal sendes, med henvisning til massiv folkelig modstand.
Hele 85 % af den polske befolkning er imod, at militæret deltager – selv i fredsbevarende missioner.
Centraleuropa holder igen
Ungarn og Slovakiet har kategorisk afvist at sende soldater.
Ungarns premierminister Viktor Orbán har sågar kaldt planerne for “krigsophidselse”.
Også Østrig og Italien udviser tilbageholdenhed.
Forhandling eller fastlåst?
Ingen fredsbevarende plan kan realiseres uden russisk medvirken – og det virker i øjeblikket urealistisk.
Moskva modsætter sig fortsat enhver NATO-tilstedeværelse i Ukraine.
Et projekt under udvikling
Selvom der er velvilje hos flere centrale vestlige lande, er vejen frem fortsat uklar.
Forskellige nationale holdninger, uafklarede mandater og Ruslands uforudsigelige position gør det vanskeligt at etablere en samlet fredsstyrke.
Indtil videre er sikkerhedsgarantierne stadig under udarbejdelse – og afhænger af diplomati og koordination.
Våbenhvile først, detaljer senere
Alle ledere er enige om én ting: Der bliver ikke sendt tropper, før der foreligger en troværdig våbenhvile.
Planlægningen fortsætter, men uden konkrete fredsbetingelser eller russisk deltagelse forbliver troppeudsendelse et hypotetisk scenarie.
