Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Russerne erkender, hvad resten af Verden allerede har indset

Ukraine

12/05/2023 09:30

J. Bøgen

Hvad er det, man siger ... bedre sent en aldrig?

D. 24. februar 2022 invaderede Rusland nabolandet Ukraine.

Spol hurtigt knap 15 måneder frem til i dag, d. 12. maj 2023, og så kan vi konstatere, at krigen stadig er i gang.

Ser man på Ruslands militære styrke og Ukraines forsvar, virker det surrealistisk, at et land, der af mange, måske mest sig selv, betragtes som en militær stormagt i Verden, har så store problemer på slagmarken - og noget tyder på, at russerne også selv begynder at få et mere realistisk syn på deres egne militære evner.

I hvert fald indrømmer talsmanden for den russiske regering, Dmitrij Peskov, nu, at den militære indsats mod Ukraine har vist sig at være "meget svær".

Det fortæller han ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.

Brug for at fortsætte konflikten

Kommentarerne faldt i et længere interview på bosnisk fjernsyn, hvor Peskov understreger, at den særlige militæroperation, som russerne kalder krigen, fortsætter, men at det er meget svært.

Ifølge Dimitrij Peskov bombarderer Ukraine vedholdende den østlige del af landet, som Rusland besætter, og det er, i talsmandens optik, et bevis for, at der er behov for at fortsætte konflikten og skubbe de ukrainske styrker tilbage.

Netop det med at skubbe de ukrainske styrker tilbage kan hænge sammen med, at Rusland ved invasionens start formåede at indtage store dele af Ukraines territorium.

Siden er det imidlertid slet ikke gået den samme vej, og noget tyder på, at det ukrainske forsvar tilbageerobrer mere og mere af de besatte områder, som tiden går.

Samtidig vurderer vestlige kilder, at over 200.000 russiske soldater er blevet dræbt eller såret i krigen.

Sejrsdagen blev til et nederlag

Ifølge TV 2 har den ukrainske generaloberst Oleksandr Syrskyj fortalt, at Rusland egentlig havde planlagt at indtage Bakhmut tirsdag 9. maj altså i anledning af Sejrsdagen, som er en national mærkedag i Rusland.

Det mål er ikke lykkedes, og faktisk er der noget, der tyder på, at det går den stik modsatte vej for russerne ved den krigshærgede by.

Tænketanken Institut for Krigsstudier (ISW) vurderer nemlig, at der er panikken blandt russerne stiger stødt - blandt andet på grund af ubekræftede meldinger om, at russiske styrker flygter fra Bakhmut, og at det er lykkedes ukrainske styrker at bryde igennem de russiske linjer.

Det kan du læse mere om her.

Mest Læste

Annonce