Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kong Charles III er vampyr, og månen findes ikke: Her er 5 af de vildeste konspirationsteorier

Underholdning

14/02/2024 12:16

J. Bøgen

Og vi kommer ikke engang ind på teorierne om, at Jorden er flad, at månelandingen var falsk, og at det var den amerikanske regering, der stod bag mordet på John F. Kennedy.

Verden er et uhyggeligt sted. Uanset hvor vi kigger hen, virker det som om, tingene går fra slemt til værre.

Nogle gange sker der så vanvittige eller tragiske ting, at vi mennesker i et forsøg på at finde mening med tilværelsen opfinder en forklaring på en hændelse, som kan få ellers meningsløse hændelser til at give bare lidt mening.

Og så er der de teorier, der bare er dybt besynderlige, og som ikke umiddelbart har noget med en tragisk hændelse at gøre.

Ja, konspirationsteorier er der nok af, og her får du 5 af de vildeste, du måske ikke har hørt om!

Vi styrer uden om de mere velkendte teorier om, at Jorden er flad, at den amerikanske regering stod bag mordet på JFK, at månelandingen ikke fandt sted og lignende.

Kong Charles III er en vampyr

Vampyrer er kendt for at være særdeles blege, og man kan da heller ikke kalde Kong Charles III for verdens mest solbrændte mand.

Om det er det sammenfald, der har dannet grobund for denne teori, vides ikke, men der findes mennesker rundt om i verden, der er overbeviste om, at Kong Charles III er en vampyr.

Teorien går ud på, at Kong Charles III er direkte efterkommer af den rumænske prins Vlad Tepes, også kendt som Vlad "Spideren". Vlad levede i det 15. århundrede og menes at være den primære inspirationskilde til Bram Stokers "Dracula".

Et ekstra argument i denne teori går på, at en stor del af medlemmer af kongens familie lider af porfyri, som gør en særligt overfølsom overfor sollys.

Jorden gik under i 2012

Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN) har fået mennesker over hele verden på mærkerne, da organisationens forskning i højenergifysik frygtes at kunne fremkalde et sort hul, der kan opsluge hele Jorden.

Rent videnskabeligt er der tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt, men det forhindrer ikke folk mod at advare mod det - og nogle påstår faktisk, det allerede er sket.

Da CERN opdagede Higgs-Boson-partiklen i 2012 skulle forskerne nemlig, uden at vide det, have skabt et sort hul, som Jorden er blevet suget ind i. Jorden skulle derfor altså være gået under i 2012, og vi har bare ikke opdaget det endnu.

Nazisterne har en hemmelig base på Antarktis

Det er de færreste mennesker, der nogensinde har været på Antarktis, og det er nok endnu færre, der kunne have lyst til at bo der fast.

Ikke desto mindre begyndte der helt tilbage i 1950'erne at cirkulere historier om, at undvegne nazister var flygtet til Antarktis efter Nazitysklands opløsning, og at der derfor findes en hemmelig base på Antarktis.

Basen skulle blandt andet være hjem for avanceret teknologi, også udenjordisk.

Månen findes ikke

Det er faktisk slet ikke et himmellegeme, du ser, når du kigger op på nattehimlen. Det er i stedet en projektion.

Teorien er særligt populær blandt mennesker, der tror, at Jorden er flad. Det er nemlig en del af flad-jords-teorien, at månen ikke eksisterer.

Disney lavede superhit som distraktion

Der har længe eksisteret en teori om, at Walt Disney lod sig selv fryse ned, enten da han var død, eller imens han stadig var i live.

Teorien har siden fået et ekstra lag, da Disney udsendte superhittet "Frost" i 2013.

Den engelske titel på filmen er "Frozen", og teorien går på, at Disney bevidst lavede en film med den titel for at oversvømme søgemaskiner som Google med resultater for filmen, så det blev sværere at finde frem til information om Walt Disneys påståede nedfrysning.

Hvad er den vildeste konspirationsteori, du har hørt?

Kilde: PopularMechanics

Mest Læste

Annonce